Praktikere: SCM-forskning spiller ingen rolle i vores hverdag
Tre erfarne supply chain direktører bekræfter, at der er langt fra forskning til praksis på SCM-fronten. Kilder til ny viden er først og fremmest formelle og uformelle netværk – altså kollegaer og konsulenter.
”Jeg er med i to netværk, og de er nok mine primære kilder til ny viden om SCM og forretningsudvikling. Begge netværk er drevet af konsulenter, og virksomhedsbesøg er et vigtigt element i dem begge”, fortæller Knud Krægpøth, der er COO i Nissens A/S og tidligere har arbejdet med ledelse af operations i Grundfos igennem 25 år. Han nævner besøg hos Kuka Robotics, Microsofts democenter i München og BMWs produktion som eksempler på virksomhedsbesøg.
”Det er givende at dele erfaringer med kollegaer, der er aktivt resultatansvarlige og selv har hænderne på kogepladen”, fortæller han og tilføjer, at andre gode kilder til ny viden for ham omfatter fagblade, strategiske leverandører som for eksempel DSV og bestyrelsesarbejde i virksomheder i andre brancher.
”Jeg henter ny viden og inspiration fra en bred front, men den eneste direkte kontakt, jeg har med SCM-forskningsverdenen, er alumne-foreningen fra Master in Management of Technology - Executive MBA uddannelsen fra Aalborg Universitet. Her deltager jeg sommetider i arrangementer med SCM-forskere fra Aalborg Universitet”, fortæller Knud Krægpøth. Det kan være arrangementer om emner som Industri 4.0, WMS, opkøb og fusion samt lignende. Han tilføjer, at Nissens tidligere har engageret studerende på Ph.d. eller kandidatniveau, men at omkostningsfokus for en stund har sat samarbejde med studerende på pause.
Lær af andre brancher
Han fremhæver for øvrigt, at han har erfaret, at det ikke altid er den teknologiske indsigt og kompetencer, der er afgørende, når en virksomhed skal have succes på et marked. Nissens leverer i stor stil til vindindustrien, og ”vindindustrien er først og fremmest en kapitalindustri, mere end det er en teknisk vindmølleindustri. Den afgørende parameter er investorernes return on investment. Så vores behov for ny viden handler mere om modularisering og platformstænkning i værdikæden end, det handler om møllers virkningsgrad og engineering-faktorer”, fortæller Knud Krægpøth.
Han fremhæver også en anden erfaring om læring og tilegnelse af ny viden: ”Jeg har lært meget af at skifte job fra en branche til en anden. Jeg tror, der ligger meget viden gemt i at lade sig inspirere af andre brancher og flytte viden fra en sektor til en anden. Jeg har for eksempel gennem årene tilbragt rigtig mange timer i fly på forretningsrejser, og her er det meget tydeligt, at de forskellige flyselskaber som Singapore Airlines, Ryan Air, British Airways og Lufthansa har meget forskellige værditilbud, at de er ekstremt bevidste om det, og at de formår at lade værditilbuddet styre alle aktiviteter i værdikæden fra booking over check-in til mad og serviceniveau ombord på flyet. Denne forståelse for værditilbuddet og implementering af den tilhørende adfærd i alle led i værdikæden inklusive design af motorrummet (produktion, logistik etc., red.) tror jeg, mange andre sektorer kunne lære meget af”.
Læs også: Der er langt fra forskning til praksis inden for SCM
Jeg aner ikke, hvor jeg skulle lede
Bjørn Strømboe Petersen er på linje med Knud Krægpøth, hvad angår kilder til ny viden. ”Mine primære inspirationskilder er fagbøger, netværk og internetkilder”, fortæller Bjørn Strømboe Petersen. Han er i dag selvstændig konsulent og har flere årtiers praktisk ledervirke fra blandt andet GN Group, Implement Consulting og SAS Institute.
Han fortæller, at han ikke har nogen form for berøring med SCM-forskningsverdenen. ”Jeg aner faktisk ikke, hvor jeg skulle lede, hvis jeg skulle finde frem til noget ny forskningsbaseret viden. Det er måske fordi, jeg ikke er opsøgende nok”, fortæller han og supplerer:
”Jeg oplever egentlig, at jeg som konsulent og leder har masser af viden og værktøjer. Taiichi Ohnos 44 år gamle bog “Toyota Production System: Beyond Large-Scale Production” indeholder for eksempel stadig masser af viden, der stadig ikke er implementeret i de fleste virksomheder. Men vi kender på den anden side ikke fremtidens agenda, så vi skal jo løbende holde os åbne for nye behov, nye vilkår og ny viden. Men jeg må sige, at jeg har svært ved at få øje på kanaler for ny viden fra SCM-forskningsverdenen. Men igen: Måske er det mig, der ikke leder grundigt nok”.
Han understreger, at han mener, det kunne være en stor gevinst, hvis SCM-forskningen generelt set var mere relevant for praksis i virksomhederne, og hvis der forekom en formidling mellem forskning og praksis.
Forskning spiller ingen rolle
Henrik Bøgelund er logistikdirektør i Normal A/S og har 25 års erfaring med supply chain ledelse fra FTZ, Jysk og Lego. Hans vurdering flugter med Knud Krægpøth og Bjørn Strømboe Petersens: ”Jeg oplever, at der er langt fra forskning til praksis inde for supply chain management. Den eneste berøring, jeg har med forskningsverdenen, er de specialestuderende, jeg sommetider samarbejder med. Ellers har jeg ingen berøring med SCM-forskningen”, fortæller han og tilføjer:
”Min primære kilde til ny viden er helt klart netværksmøder. Dernæst er det konferencer, som jeg deltager i tre-fire gange om året – og så bidrager samarbejde med specialestuderende også til nye vinkler og inspiration. Jeg støder simpelthen ikke på ny forskningsviden om SCM, og jeg ved ikke, hvor jeg skulle lede. Så jeg må konkludere, at SCM-forskning ikke spiller nogen direkte rolle for mit praktiske virke som SCM-leder”.