Sådan køber du en maskine
Der er store mangler ved handel af maskiner til mindre og mellemstore virksomheder. Det sker alt for ofte, at væsentlige områder bliver overset, når der købes og sælges maskiner, hvilket skader både top- og bundlinien hos køber samt omdømmet hos sælger.
I disse år i Danmark gælder det om at sikre, at både personale og udstyr bliver udnyttet optimalt. Det fremmer muligheden for dels at opretholde den vækst, der har været reglen de senere år i et arbejdsmarked, som er præget af mangel på kvalificerede medarbejdere, og dels for at kunne stå sig i konkurrencen med udlandet.
I det billede er omhyggelig specifikation, indkøb og idriftsættelse af nyt produktionsudstyr af stor betydning for at opnå den produktivitet, det er nødvendigt for at fastholde konkurrenceevnen. Ofte investerer virksomheder i maskiner med høj kompleksitet og automatiseringsgrad for netop at kompensere for den knappe og dyre arbejdskraft, og det kræver en grundig forberedelse at være klar til sådan et udstyr.
Derfor er det trist igen og igen at komme ind i virksomheder, der står med udstyr, som enten ikke fungerer som forventet, er indkøbt så det ikke passer til produktionsopgaven eller bliver betjent af personale, der har fået så mangelfuld oplæring, at det går ud over effektiviteten. Gennem mange års arbejde med maskinleverandører i mange brancher er det min erfaring, at leverandører gennemgående fokuserer alt for meget på de tekniske løsninger. Leverandørerne lader kunden være 100 % ansvarlig for, om specifikationen og de arbejdsprocesser, der ligger rundt om udstyret, er korrekte. Det sker i den tro, at kunden ved bedst. I mindre og mellemstore virksomheder er der ofte ikke tilstrækkelig kompetence på området, hvilket gør, at en række problemstillinger slet ikke bliver adresseret, før det er for sent.
Eksempel 1:
Det er tankevækkende, at en maskinleverandør kan levere en maskine, værktøjer, udstyr til værktøjsvedligehold, værktøjsopbevaring etc, men ingen SMED (Single Minute Exchange of Die) vejledning til udstyret, som beskriver den optimale brug af det, selvom det jo må være leverandøren, der kender udstyret bedst og dermed kan give den mest optimale arbejdsproces for omstilling.
Eksempel 2:
Et andet eksempel er et udstyr, der er indkøbt til masseproduktion af næsten ens emner i en virksomhed, hvis nye strategi netop foreskriver højere og højere grad af småserieproduktion samt fleksibilitet. Og i tilgift hertil bliver det placeret i fabrikken på en måde, der ligger stik imod det logiske produktionsflow, selvom det faktisk var muligt at placere den korrekt.
Konsekvenser for top- og bundlinien
Konsekvenserne ved den slags eksempler er typisk:
en langt lavere produktivitet på udstyret end oprindeligt antaget,
en langt højere omkostning til drift og vedligehold end forventet med deraf følgende højere cost pris på produkterne,
komplicerede vareflows rundt om udstyrene, der kræver masser af tid uden at bidrage til omsætningen,
risikoen for at de ellers så eftertragtede seriøse og ambitiøse medarbejdere mister energien eller søger andre steder hen risikoen for at udstyret må sælges igen med stort tab, fordi det er helt umuligt at lave en forretning ud af det.
Der er ingen tvivl om, at den slags konsekvenser ses direkte på både top- og bundlinie i enhver virksomhed.
Kunderne vil have produktionskapacitet
De ovenstående eksempler er relevante, uanset om udstyret er standardudstyr, eller om det er specialudviklet. Årsagen ligger muligvis i, at udstyret bliver designet og solgt af folk, der ikke har produktionserfaring, men som har en salgs- eller teknisk baggrund, og også bliver købt af teknikere frem for et bredt tværfagligt team af teknikere, produktansvarlige/udviklere og produktionsfolk.
Hvis leverandørerne tog et større ansvar og angreb opgaven bredere ved at sige, at de leverede produktionskapacitet (hvilket kunden jo i virkeligheden også forespørger) i stedet for en maskine, så er der en helt række nye spørgsmål, der naturligt vil dukke op, og som er nødvendige at få besvaret, inden en god leverance kan sættes i gang.
Tjekliste
Specielt mindre og mellemstore virksomheder, der ikke har en stor PTA eller teknisk afdeling, og som ikke besidder en kompetence inden for optimalt design af en produktion, vil være langt bedre hjulpet, hvis bl.a. nedenstående forhold bliver belyst:
- Hvordan skal det optimale layout se ud for, at der er sammenhæng mellem lagre, udstyret og eventuelle forudgående og efterfølgende processer?
- Hvad skal maskinens hastighed være for, at den har den korrekte takt i forhold til tilstødende processer?
- Hvordan ser produkt-mixet ud? Hvor hurtigt og hvor ofte skal omstillinger foretages?
- Er det overhovedet den rette maskine, der kigges på?
- Hvilken fleksibilitet skal ustyret kunne præstere? Er det rimeligt at forvente den fleksibilitet samtidig med den kapacitet, der forventes?
- Skal der udvikles/indkøbes hjælpeudstyr til at optimere omstilling på udstyret?
- Skal softwaren hænge sammen med kundens andre systemer (lagersystemer/ERP)?
- Skal der knyttes software til overvågning af effektivitet på udstyret (OEE)?
- Hvordan sikres I PRAKSIS, at et godt system til operation og vedligehold af udstyret bliver implementeret?
Det betaler sig for alle parter
Men er det nu meningen, at maskinleverandører skal have folk ansat med en HD i supply Chain eller have en Lean-uddannelse for at kunne lave en ordentlig leverance? Nej! De spørgsmål, der skal stilles, er ret simple og i kategorien common sense, hvis blot de bliver stillet. Det afgørende er, at emnerne tages op, og det sker kun i alt for begrænset og tilfældigt omfang i dag. Når det så er sagt, så vil et grundlæggende kendskab til bl.a. Lean være en rigtig god ballast for både maskinudviklere og sælgere.
Resultatet af den ekstra indsats vil i de fleste tilfælde munde ud i langt mere egnet udstyr, der er bedre integreret i resten af produktionen, og de økonomiske potentialer, der er blevet sat i udsigt, har langt større chance for at blive indfriet. For leverandørerne vil resultatet vise sig som stor kundetilfredshed, et godt rygte i branchen og dermed nye ordrer.
