Sådan skruer du ned for afhængighed og påvirkning af natur

Vores økonomi er dybt afhængig af naturen. Grundlaget for produktion og velstand – fra frugtbar jord til rent vand, bestøvning og råmaterialer – kommer direkte fra økosystemerne omkring os. Et ofte citeret tal er, at omkring 75 procent af den globale økonomi er afhængig af biodiversitet eller natur. 

Men intensiv arealanvendelse, klimaændringer, forurening og overudnyttelse er i færd med at nedbryde disse vitale ressourcer, og det truer både natur og økonomi. En ofte citeret beregning stammer fra 

For virksomheder betyder det, at biodiversitets- og naturtab ikke blot er et miljøproblem, men også kan vise sig at være en eksistentiel trussel mod deres drift, konkurrenceevne og finansielle stabilitet. Det kræver indsats på et andet niveau end vild med vilje-omgivelser. 

Naturens betydning for virksomheder

Naturens leverer det, man kalder økosystemtjenester til menneskelig aktivitet – også virksomhedsdrift. De tjenester omfatter alt fra fødevarer, drikkevand, tømmer og mineraler til beskyttelse mod oversvømmelser og klimaregulerende funktioner som CO2-optagelse. 

En undersøgelse af Europæiske selskaber, der låner milliarder gennem banker, viser, at cirka 75% af disse virksomheder stærkt afhænger af mindst én af disse tjenester. Hvis naturen fortsætter med at forringes, risikerer virksomhederne at blive ramt af produktionstab, forsyningsknaphed og øgede omkostninger. Hvilket også kan øge prisen på finansielle produkter som adgang til kapital og forsikringer. 

Behovet hos virksomheder for at kende sit risikobillede i forhold til natur og biodiversitet er derfor stigende. 

To typer risici for virksomheder

Virksomheder og banker står over for to primære naturrelaterede risici: fysiske og tilpasnings-/omstillingsrisici. 

De fysiske risici er lettest at få øje på. Det kan være pludselige naturkatastrofer som storme eller oversvømmelser, men også langsigtede forandringer som nedgangen i bestøvende insekter, forringelse af jordkvalitet eller vandknaphed. Det kan føre til mangel på essentielle naturressourcer, som kan forstyrre hele værdikæder, f.eks. i landbrug, mode og byggeri. Men også f.eks. medicinalindustrien, hvor en betydelig andel af produkterne stammer fra eller er inspireret af planter, mikrober og livet i havet. 

Tilpasnings-/omstillingsrisici opstår, når regeringer, investorer og forbrugere accelererer tiltag for at beskytte natur og biodiversitet. Det kan medføre nye lovkrav, forbud mod skadelige produkter, ændringer i forretningsmodeller eller øgede investeringer i bæredygtighed. Der er risiko for, at virksomheder med forældede eller miljøskadelige forretningsmodeller taber markedsandele eller bliver dyre at drive.

Globalt har FN’s biodiversitetsramme (Kunming-Montreal) og internationale initiativer som TNFD de seneste år sat ambitiøse mål for naturbeskyttelse. Det forventes at ramme lovgivning, investorpraksis og markedsadfærd i de kommende år, dog med den usikkerhed, der i øjeblikket generelt præger regulering af og investeringer i den grønne omstilling.  

Forstå jeres naturafhængighed

Som et vigtigt første skridt anbefales virksomheder at kortlægge deres naturafhængigheder systematisk. Det kan ske ved at:

• Identificere, hvor i værdikæden virksomheden er afhængig af naturressourcer eller økosystemtjenester (vand, jord, bestøvning, skov osv.).
• Bruge værktøjer til at vurdere risici og prioritere indsatsområder. Det kan være WWF’s Risk Filter, TNFD’s (Taskforce for Nature-related Financial Disclosures) eller SBTN’s (Science Based Targets for Nature). En anden mere lokal mulighed er Danica Pensions vurderingsværktøj, som også er på linje med SBTN. 
• Sammenholde analyser med virksomhedens strategiske mål og leverandørvalg for målrettet at reducere negative påvirkninger eller øge naturpositiv impact.

Typiske udfordringer for virksomheder

Mange virksomheder har svært ved at skabe overblik over, hvordan naturtab præcist påvirker deres forretning, og hvilke risici de faktisk står overfor. Ofte er effekter af biodiversitetstab indirekte og vanskelige at måle, hvilket gør arbejdet komplekst. Der mangler, ifølge bl.a. Dansk Industri, også ofte interne kompetencer og ressourcer til både at kortlægge afhængigheder og udvikle effektive strategier. Derudover kræver arbejdet en tæt dialog med leverandører og samarbejde på tværs af sektorer, da det primært er i værdikæden (scope 3) at de største naturpåvirkninger finder sted. 

I 2024 udviklede Danica Pension og Danske Bank Asset Management en metode til at vurdere en virksomheds indsats på natur og biodiversitet. Den består af 19 kriterier, som virksomhederne vurderes og scores på på en skala fra 0 til 4 ud fra 19 kriterier. 

De benyttede metoden på de 100 største virksomheder i Norden og nåede frem til, at norske virksomheder var i front med et gennemsnitligt niveau på 2,04, mens danske virksomheder var i bunden med en gennemsnitlig vurdering på 1,6. Samtidig viste analysen, at selvom 84 virksomheder så biodiversitet som en risiko eller forretningsmulighed, så havde blot 15 virksomheder et overblik over, hvordan de er afhængige af naturen for at drive forretning, eller hvordan de har en negativ påvirkning på den.

Naturkrisen kan også være en mulighed

Natur- og biodiversitetstab udgør en alvorlig risiko, men anses af mange samtidig som en stor mulighed for innovation og konkurrencemæssig fordel. 

Virksomheder, der hurtigt tager naturhensyn ind i deres kerneaktiviteter, kan skabe nye forretningsmodeller, opnå investeringer fra ansvarlige investorer og opbygge brandværdi blandt bevidste forbrugere. 

Det kræver dog et paradigmeskifte, hvor natur prioriteres på linje med andre strategiske indsatser for at udvikle virksomheden.