Supply chain som klodens problemknuser
KLUMME: Hvordan kan virksomheder løse klodens problemer? Det var det store spørgsmål på årets globale CSCMP konference i Denver, hvor blandt andet katastrofelogistik og grøn logistik derfor var i højsædet. Den gigantiske amerikanske detailkæde Wal-Mart rykker nu for alvor, hvad angår ansvarlighed.
Katastrofelogistik
Hvis logistikken fungerer, er der ingen, der lægger mærke til den: Kunderne får de varer, de ønsker til den rette tid og i den kvalitet, de har bedt om. Når logistikken fungerer, er det en selvfølge, at vi kan få, hvad vi behøver i butikkerne. Kun når det går galt, opdager vi, at der er noget, der hedder logistik. Sådan skal det egentlig helst være, for det at have adgang til mad og andre fornødenheder når man har brug for dem, er en forudsætning for et godt liv. Sådan er det ikke for alle; det ved vi kun alt for godt fra medierne. Særlig grelt er det ved pludselige katastrofer. Her ved vi f. eks. fra et tidligere nummer af SCM, at en række hjælpeorganisationer sætter ind med nødhjælp via såkaldt humanitær logistik. Og det er jo rigtig godt. Men også private virksomheder har en vigtig rolle i kompensationen for følgerne af katastrofer. Detailhandelsvirksomheder, hvis speciale er at bringe livsfornødenheder ud til millioner af mennesker hver dag, må nødvendigvis spille en afgørende rolle. For den amerikanske detailhandelsvirksomhed Wal-Mart, der er verdens største virksomhed målt på omsætning, blev denne rolle indlysende efter orkanen Katrina, der som bekendt ramte Louisianas kyst i 2005. 173 Wal-Mart-butikker blev berørt af stormen, herunder blev 120 ramt alvorligt med ødelæggelse til følge. 34.000 ansatte blev påvirkede af katastrofen, hvor nødcentret modtog 43.000 opkald fra ansatte, som havde behov for information om katastrofens omfang. Det sædvanlige kundeunderlag ændrede sig i løbet af ingen tid, fordi befolkningen flygtede fra katastrofen. Katrina kom til at betyde en afgørende ændring i Wal-Mart´s måde at forholde sig til katastrofer på. Virksomheden besluttede sig for at påtage sig et socialt ansvar for at bringe forsyninger ud til ramte lokalbefolkninger, så hurtigt omstændighederne tillader. Virksomheden etablerer nødhjælpskonvojer med drikkevand og andre livsnødvendige forsyninger, og der samarbejdes med såvel offentlige myndigheder og nødhjælpsorganisationer som andre detailhandelsvirksomheder for at bringe forsyninger frem til katastroferamte områder.
Erfaringerne fra Katrina ledte endvidere virksomheden til at tænke og handle forebyggende. Mere end 5000 butikker overvåges døgnet rundt, ligesom der er etableret et varslingssystem, der overvåger potentielle katastrofer. Dermed bliver det muligt at evakuere såvel ansatte som kunder i god tid, før f. eks. en tornado rammer. Særlige interne edb-systemer gør det desuden muligt for medarbejderne selv at holde sig orienterede, hvis storm, sne, ild eller tornado truer. En ny alarmcentral er klar til at modtage de mange telefonopkald, når katastrofen indtræder, da erfaringen viste, at de ansatte har brug for at tale med kolleger i nødsituationer på trods af muligheden for selv at holde sig orienteret via interne web-sites. De sidste alvorlige amerikanske orkaner, Gustav og Ike, der ramte Texas´s kyst for nylig, afstedkom 135.000 telefonopkald. Omfangsmæssigt var disse tornadoer altså langt alvorligere end Katrina, men kun 113 af de 383 berørte butikker blev ødelagt; altså procentvis langt færre end ved Katrina.
At katastrofer og ødelæggelse af butikker og andet udstyr er et økonomisk tab for Wal-Mart, og at de ønsker at reducere omfanget af dem og genetablere driften så hurtigt som muligt, er indlysende. Man forsøger heller ikke at skjule, at hensynet til driften er en motivation bag denne indsats, men det opmuntrende i denne historie er alligevel, at Wal-Mart påtager sig et socialt ansvar for at forsyne mennesker med nødvendige fødevarer i de områder, de opererer. De tager altså ansvar for deres kunder, også under vanskelige forhold, såvel som for de mange ansatte, hvoraf der er 1,5 millioner alene i USA. Hvis man medregner de ansattes familier, er ca. 1 % af USAs befolkning direkte berørt af Wal-Marts virksomhed. Ansatte og kunder trænes i nødprocedurer, så de ved, hvad der skal gøres, hvis katastrofen indtrækker. Det gælder også uden for USA, hvor de samme hjælpeprocedurer blev sat i værk i forbindelse med de store jordskælv i det centrale Kina tidligere på året. Wal-Mart har i dag 400.000 ansatte uden for USA fordelt på 14 lande, men koncentreret i Kina og Syd- og Mellemamerika.
Sustainability: Grøn logistik
Det lader til, at Wal-Mart har set skriften på væggen alene i kraft af sin størrelse: De har et ansvar! At de leverer daglige forsyninger til så mange mennesker, og at millioner af familier er afhængige af deres dispositioner, fordi de selv eller et familiemedlem er ansat i virksomheden. Mængderne af mad og andre produkter, der skal ud til kunderne, stiller endvidere krav til deres leverandører og til jordens ressourcer. Igen er det en forudsætning for virksomhedens overlevelse og drift at medvirke til at sikre fortsatte forsyninger, men de kunne jo have overladt sådanne beslutninger til politikerne. Det gør de heldigvis ikke; de handler og tager ansvar. De har iværksat et grønt program for virksomheden dels for at komme fremtidig kritik i møde og gøre, hvad der er indlysende rigtigt af hensyn til kommende generationer. Men dertil har prognoserne for jordens befolkningsudvikling og forudsigelserne af væksten af købedygtige middelklasser i tidligere udviklingslande gjort et overvældende indtryk på virksomheden. De er simpelthen nødt til at gøre noget aktivt for at kunne bidrage til at brødføde en stor andel af jordens 9 milliarder mennesker i 2050. De udtrykker klart, at befolkningstilvæksten og forbruget af naturressourcer har accelereret langt ud over deres forventninger. For samtidig med at der bliver langt flere mennesker, der er købedygtige, slides på jordens ressourcer i et omfang, der forudsigeligt begrænser Wal-Mart og andres muligheder for at levere livsnødvendige forsyninger allerede i nær fremtid. Eksempelvis er et 7000 kvadratmiles (ca. 11263 kvadratkilometer, red.) stort område i den Mexicanske Golf erklæret død på grund af udledning af næringsstoffer fra kunstgødning. Et område, hvor man tidligere hentede store mængder af fisk og skaldyr, kan ikke længere levere nogen form for menneskeføde. Wal-Mart ønsker at dæmme op for denne nedslidning ved f. eks. at bede leverandører af bomuld om at omlægge produktionen til økologisk drift for at mindske spredning og udledning af kemikalier. En lang række øvrige initiativer er sat i værk for at økonomisere med ressourcerne, såsom at reducere emballering, så der anvendes mindre materiale til emballage, men også transporteres mindre luft, og at udvikle ny og energibesparende teknologi for transport med de tusinder af lastvogne som hver dag distribuerer forsyninger til butikkerne.
Der er nok ikke nogen særlig grund til at være imponeret af Wal-Marts tiltag på det grønne område; en lang række af deres initiativer burde have været iværksat for længe siden. Når jeg alligevel vælger at fremhæve det, er det i kraft af virksomhedens funktion som rollemodel for især amerikanske virksomheder. Der bliver klart lagt mærke til, hvad Wal-Mart tænker og gør i forbindelse med de kommende års demografiske udfordringer for vores planet. Der er god grund til at antage, at andre amerikanske virksomheder følger i deres fodspor, fordi det er nødvendigt, men også fordi en lang række grønne tiltag betaler sig på bundlinjen. At økonomisere med jordens ressourcer er at økonomisere med virksomhedens ressourcer! Desuden er det en lettelse at erfare, at hvor amerikanske politikere har været meget træge med hensyn til at indgå forpligtende klima-mål, så er der andre i verdens rigeste land, der gør noget ved sagerne. Ikke mere snak om, det nu er CO2 og menneskeskabte klimaforandringer; nu handles der, og det er ikke et spørgsmål om at investere ressourcer i reduktion af klimaforandringer, det er et spørgsmål om at spare ressourcer til gavn for klima, miljø, virksomheder og forbrugere.
Teknologi
Alle virksomhedsledere har behov for at gøre sig overvejelser om den fremtidige udvikling med hensyn til f. eks. befolkningsudvikling og dermed udviklingen i potentielt kundeunderlag: Hvor mange, hvor købedygtige, hvilke aldersgrupper, og hvor befinder de sig geografisk? Men hvis man ønsker at udvikle fremtidsscenarier, må man også inddrage teknologiudviklingen. Teknologien har gennem de sidste hundrede år udviklet sig eksponentielt, og det vil den formodentlig blive ved med, siger teknologi-futuristen Jack Uldrich. Den første computer blev udviklet for kun 60 år siden, kostede en halv million dollars og vejede tre tons. I dag har en laptop computer tusinde gange større kapacitet og kan købes for mindre end 1000 dollars. På samme måde kostede 5 MB elektronisk lagerplads 3.200 dollars om måneden i 1956, og nu kan virksomheder stille 2,8 gigabytes lagerplads gratis til rådighed. Og anvendelsen af denne lagerplads tager ustandselig nye former, fordi der opfindes nye produkter og anvendelsesmuligheder. For supply chains betyder dette muligheden for i stigende grad at anvende information frem for fysiske lagre; hvis vi ved, hvad der konkret efterspørges, og hvor det befinder sig i forsyningskæden, kan der leveres direkte fra centrale lagre. Hvis der dertil anvendes såkaldt extreme postponement, hvor komponenter er modulariserede og kan sammensættes i mange varianter, kan forsyningskæden blive super-responsiv eller kundeorienteret, om man vil. Hvis man for alvor vil kigge i krystalkuglen, kan nano-teknologi komme til at forandre vores opfattelse af den fysiske materie. Bowersox, logistikkens grand old man, nævner til sammenligning, at vi for få år siden ikke kunne forestille os et dokument eller et billede materialisere sig over store afstande i eksakt samme form, som vi afsendte det i. Det er nu fuldstændig naturligt for os at kunne det via internettet. Nogle nano-futurister mener, at vi måske på lignende måde vil kunne komme til at producere f. eks møbler hjemme i stuen ved hjælp af computere og nano-teknologi, blot vi husker at have træ i bakke 2, som han siger. På kortere sigt nævner han imidlertid nano-teknologiens miniaturisering af produkter som noget, der vil få stor indflydelse på den fremtidige logistik og supply chain management. Hvilke krav til transport får disse nano-produkter? Vil de helt af sig selv løse miljø- og klimaproblemer forårsaget af transport? Jeg har ikke helt fantasi til at forestille mig, hvad det konkret kommer til at betyde, men logistik-branchen skulle måske overveje at tage nano-teknologi ind i deres langsigtede fremtidsscenarier.
Oliepriserne
På den korte bane diskuteredes selvfølgelig olieprisernes himmelflugt i mange sammenhænge. Fremtidsscenarier for den nære fremtid vil formodentlig indeholde høje oliepriser, om end til tider svingende. Der var dog bred enighed om, at oliepriserne vil forblive i det høje leje, og at det højst sandsynligt vil få indflydelse på, hvor produktionen i fremtiden kommer til at ligge. Med høje oliepriser og dermed transportomkostninger er det alt andet lige mere fordelagtigt at lægge produktionen tæt på salgsmarkederne. MIT´s David Simchi-Levi forudså flytning af en del produktion fra fjernøsten tilbage til USA og i særdeleshed Mexico som effekt af de høje oliepriser.
