Iran-krigen rammer både sø, luft og energi

Flere olietankere er i brand i Hormuzstrædet. Hundredvis af skibe er fanget i kø uden at vide, hvornår den vigtige sejlrute åbner igen. Krigen i Mellemøsten er først og fremmest en humanitær katastrofe for de mange mennesker, der bliver direkte påvirket af krigen. Men krigen sætter også gang i en anden krise, nemlig forstyrrelser i de globale for syningskæder, som siden covid-19 epidemien har været genstand for en konstant serie af forstyrrelser. 

Store danske rederier holder vejret. Analysehuset Xeneta har skabt et kort, der giver et form for overblik over, hvordan krigen påvirker havnene i regionen og naboregioner.

”Alternative havne er ikke rustet til at håndtere en pludselig stigning i mængden af skibe, der ankommer med kaotiske sejlplaner, så vi forventer alvorlig overbelastning. Havneoverbelastning smitter af på hele forsyningskæden, så store omladningsknudepunkter i Asien, såsom Tanjung Pelepas og Singapore, vil blive ramt. Følgevirkningerne vil ses også i fragtraterne, hvor de mest betydelige stigninger findes på ruter tæt på konfliktens epicenter”, skriver Peter Sand fra Xeneta på Linkedin.

For danske virksomheder, der er afhængige af importerede råvarer, elektronik og energikilder, betyder det stigende omkostninger, forsinkelser og risici, der kræver øjeblikkelig handling. Her er analysehuset Everstream Analytics’ opdaterede analyse af konfliktens konsekvenser – og konkrete anbefalinger til, hvordan danske ledere i forsyningskæden kan minimere risici og sikre leverancer.

Søfarten: Røde Hav-ruten er ikke længere sikker

Everstream Analytics rapporterer, at Houthi-angrebene på skibe i Røde Havet og Adenbugten har ført til, at over 100 containerrederier har omdirigeret eller suspenderet sejlads gennem området. ”Konflikten har forstyrret en af verdens mest kritiske handelsruter, der står for 12 procent af den globale handel”, skriver Everstream. ”Forsinkelser på 7–14 dage er nu standard for skibe, der vælger at sejle den længere vej rundt om Kap det Gode Håb”.

Læs også: Søkrig i Mellemøsten i voldsom udvikling

Konsekvenser for danske virksomheder:

• Stigende fragtomkostninger: Priserne på containerfragt fra Asien til Europa er steget med 150–200 procent siden december 2023.
• Forsinkede leverancer: Elektronik, tekstiler og maskindele fra Asien ankommer 1–2 uger senere end normalt.
• Energiforsyning under pres: 30 procent af Europas olieimport passerer gennem Røde Havet. Forsinkelser på tankskibe har skubbet oliepriserne opad.

Bjørn Vang Jensen, Executive Industry Advisor i Xeneta, advarer i et LinkedIn-indlæg mod, at rederier misbruger force majeure-klausuler for at undgå ansvar for forsinkelser. ”Nogle rederier erklærer force majeure for generelle forsinkelser, selvom de ikke direkte er ramt af angreb”, skriver han. The Loadstar understreger, at ”misbrug af force majeure kan føre til retssager og tab af kunder”, da virksomheder risikerer at miste tilliden til deres logistikpartnere.

Anbefaling til danske virksomheder:

• Stil krav om tydelige kontraktvilkår: Sørg for, at force majeure-klausuler præcist definerer, hvad der udløser dem (for eksempel direkte angreb på skibet, ikke generelle ruteændringer).
• Diversificer ruter: Overvej alternative transportveje, for eksempel jernbane gennem Transsibiriske Jernbane eller luftfragt for kritiske dele.
• Opbyg stødpudelagre: Ekstra lagerkapacitet kan afbøde forsinkelser – især for elektronik og medicin.

Luftfarten: Lufthavne lukker, flyruter ændres

Konflikten har skabt kraftige forstyrrelser af luftfarten i regionen. Everstream Analytics rapporterer, at lufthavne i Israel, Jordan og Libanon har oplevet lukninger, aflysninger og omdirigeringer. ”DHL, FedEx og UPS har alle måttet justere deres netværk”, skriver Everstream, ”hvilket har forlænget leveringstider for luftfragt med 2–5 dage.”

Læs også: Hormuz-strædet tømt for skibstrafik

Konsekvenser for danske virksomheder:

• Dyrere og langsommere luftfragt: Priserne på express-forsendelser er steget med 30–50 procent.
• Forsinkede high-tech-komponenter: Virksomheder, der importerer halvledere eller medicinsk udstyr, oplever leveringsproblemer.

Anbefaling:

• Prioriter kritiske forsyninger: Brug luftfragt kun til de mest tidssensitive varer.
• Samarbejd med logistikudbydere: Få realtidsopdateringer på ruteændringer og kapacitet.

Energiforsyningen: Olie, gas og grøn omstilling under pres

Everstream Analytics advarer om, at energiforsyningen er en af de største risici i 2024. ”Konflikten har ført til usikkerhed om olie- og gasleverancer fra Mellemøsten, hvilket har presset priserne opad”, skriver analysehuset. Saudi Arabien og Iran – to af verdens største olieproducenter – er indirekte og direkte involveret i konflikten, hvilket øger risikoen for yderligere prisstigninger.

Konsekvenser for danske virksomheder:

• Højere energipriser: Olieprisen er steget med 15 procent siden oktober 2023.
• Forsinkede grønne projekter: Leverancer af solpaneler og vindmøllekomponenter (mange produceret i Kina og transporteret gennem Røde Havet) er forsinket.

Anbefaling:

• Sikr alternative energikilder: Overvej langtidsaftaler med europæiske leverandører for at reducere afhængigheden af mellemøstlig olie.
• Invester i energieffektivitet: Optimér produktionsprocesser for at reducere forbrug.

Geopolitik: Handelskrig og sanktioner truer

Everstream Analytics advarer om, at konflikten risikerer at eskalere til en bredere geopolitisk krise, der kan påvirke global handel. ”USA og EU overvejer yderligere sanktioner mod Iran, hvilket kan føre til gensidige handelsrestriktioner”, skriver analysehuset. ”Dette kan lamme forsyningskæder, der er afhængige af iranske råvarer eller transit gennem regionen”.

Konsekvenser for danske virksomheder:

• Handelsbarrierer: Nye toldsatser eller embargoer kan gøre det dyrere at importere metaller, kemikalier eller tekstiler.
• Leverandørrisici: Virksomheder med underleverandører i Israel, Libanon eller Iran risikerer afbrydelser.

Anbefaling:

• Kortlæg leverandørnetværket: Identificer alternative leverandører i Europa eller Nordamerika.
• Forbered dig på toldændringer: Simuler scenarier med stigende importomkostninger.

Det kan danske virksomheder gøre nu

Everstream Analytics anbefaler en firetrins-strategi for at minimere risici i 2024:

1. Diversificer transportruter:
   • Undgå afhængighed af Røde Havet. Brug alternative ruter (for eksempel Kap-ruten, jernbane eller luftfragt).
   • Forhandl langsigtede aftaler med logistikudbydere for at sikre kapacitet.
2. Opbyg stødpudelagre:
   • Kritiske komponenter (elektronik, medicin, maskindele) bør have ekstra lagerdækning.
   • Brug AI til at forudsige efterspørgsel, læs mere i ’Demand AI kan gøre din supply chain-planlægning mere præcis og intelligent’.
3. Styrk leverandørsamarbejdet:
   • Krav transparens om underleverandørers placering og risici.
   • Undgå force majeure-fælder: Sørg for, at kontrakter præcist definerer ansvar ved forsinkelser.
4. Forbered dig på energichok:
   • Invester i energieffektivitet og alternative brændstoffer.
   • Overvåg olie- og gaspriser og sikr dig mod prisstigninger (for eksempel via terminskontrakter).

Kræver proaktiv handling – ikke afventende holdning

Konflikten i Mellemøsten er ikke længere et regionalt problem – den er en global forsyningskæderisiko, der rammer danske virksomheder direkte. ”De, der handler nu, vil være bedst rustet,” skriver Everstream Analytics. ”De, der afventer, risikerer forsinkelser, højere omkostninger og tabte markedsandele.”

For danske ledere i forsyningskæden betyder det:

• Handl proaktivt: Diversificer ruter, opbyg lagre, styrk kontrakter.
• Samarbejd tæt med logistikpartnere: Krav transparens og fleksibilitet.
• Invester i risikostyring: Brug data og AI til at forudsige og afbøde afbrydelser