Truslen om globalt toldkaos ryster forsyningskæder

Usikkerhed er fjende nummer 1 for lavomkostningsproduktion. Den læring er blevet skåret ud i neon af bølger af geopolitiske jordskælv og andre forstyrrelser, som har raseret forsyningskæder de seneste år. Havnestrejker, krise i Det Røde Hav, naturkatastrofer, klimakrise, krige i Rusland-Ukraine, Mellemøsten og andre steder i verden og så videre. Nu er tiden tilsyneladende komme til toldkaos og handelskrige.

De fleste detail-, engros- og produktionsvirksomheder er faktisk allerede i gang med en grundlæggende omstrukturering af deres forsyningskæder for at forblive på forkant med økonomisk usikkerhed. Det viser resultaterne af den anden årlige ’State of Supply Chain-rapport’ fra leverandør af supply chain planning-løsninger Relex Solutions, som blev offentliggjort tirsdag.

Relex har undersøgt næsten 600 fagfolk fra detailhandel, forbrugsvarer (CPG) og engrosvirksomheder på tværs af syv lande. Resultaterne viser, at 60 procent af virksomhederne omstrukturerer deres forsyningskæder som følge af usikkerhed om toldsatser og markedsvolatilitet.

Toldmurene spøger

Forsyningskædeledere har i fagkredse i mange år diskuteret toldsatser – deres effektivitet og deres virkninger. Men emnet blev i den grad presserende i 2024, da det amerikanske præsidentvalg tog fart, og præsidentkandidat Donald Trump luftede mange tiltag for at beskytte amerikanske erhvervsinteresser. Da præsident Trump vandt valget, blev behovet for at forstå de potentielle konsekvenser af nye toldsatser eller tariffer akut. Og der er ingen tvivl om, at den amerikanske præsident mener det alvorligt – det med at bruge toldtariffer til at opnå en række mål.

I de sidste uger har Trump-administrationen handlede hurtigt på området: En generel toldsats på 25 procent blev pålagt nabolandene og allierede Canada og Mexico – kun for at blive trukket tilbage om få dage senere, da der tilsyneladende blev indgået en aftale med de respektive præsidenter om at øge narkotikakontrol og reducere antallet af migranter. På trods af den pludselige kovending er det uklart, hvornår og hvordan toldtarifferne kan blive genindført, når den 30-dages suspension udløber.

For at undersøge, hvordan disse tariffer vil påvirke forsyningskæder, afholdt den anerkendte fagorganisation ASCM en LinkedIn Live-session med Executive Vice President Douglas Kent, forsyningskædeekspert Alastair Charatan og Abe Eshkenazi, som er CEO for ASCM. Sessionen omfattede også en realtids-Q&A, og diskussionen i kommentarsporet var livlig. Emnerne inkluderede for eksempel: 

• hvilke industrier vil prioritere nearshoring,
• strategier til at håndtere forstyrrelser,
• procesændringer for at afbøde effekterne, samt
• de politiske og økonomiske spændinger.

De mest berørte industrier

Douglas Kent påpegede i Linkedin Live-sessionen, at de hårdest ramte industrier vil være fremstilling, detailhandel og landbrug. Han nævnte også, at bilindustrien bør være bekymret, da mange af de materialer, der bruges i produktionen – såsom elektronik produceret i Mexico – primært kommer fra lande uden for USA. 

”Desværre kan disse dele ikke bare skiftes fra den ene dag til den anden", forklarede Charatan, da de ofte er sikkerhedskritiske eller specialiserede tekniske komponenter. Derudover bliver en betydelig mængde træ importeret fra Canada, hvilket især påvirker byggebranchen. Begge eksperter var enige om, at de øgede omkostninger sandsynligvis vil blive overført til forbrugerne frem for leverandørerne.

Samtidig har amerikanske virksomheder i de seneste år i stigende grad forsøgt at flytte produktionen tættere på hjemmemarkedet ved at nearshore til både Mexico og Canada for at mindske afhængigheden af Kina. De virksomheder, der har investeret i at flytte produktionen de seneste år, kan nu risikere at blive ramt af de nye tariffer. 

Kina-tariffer og globale handelsreaktioner

De nuværende 10 procent tariffer på Kina forbliver uændrede, hvilket ifølge The Wall Street Journalhar ført til en bølge af gengældelsesforanstaltninger rettet mod amerikanske varer og virksomheder. Kina har blandt andet indført 15 % told på import af amerikansk kul og flydende naturgas samt forhøjet afgifter på råolie, landbrugsmaskiner og visse køretøjer. Økonomer citeret i The Wall Street Journal påpeger dog, at Kinas reaktion er "mere symbolsk end økonomisk betydningsfuld," da tarifferne er målrettet specifikke sektorer.

NBC News bemærker, at "Trump har signaleret, at hans forhandlingsstrategi er at holde både venner og fjender ude af balance". I lyset af den usikre fremtid for yderligere toldstigninger vil der naturligt være et stort behov for, at virksomheder implementerer stærke strategier for at undgå forstyrrelser i deres forsyningsnetværk.

Mange uforudsigelige følgevirkninger

”Trump-administrationens trusler om meget høje toldsatser over for Mexico, Canada, stål- og aluminium-import, Kina og EU vil - uanset om de bliver til noget eller ej – bidrage til at skabe ineffektiviteter i mange forsyningskæder. Det vil de fordi, virksomheder er tvunget til at indføre risikostyringstiltag såsom at opkøbe ekstra varer og materialer eller indlede forhandlinger med alternative leverandører”, skriver Matt Lekstutis i en klumme i medet Supply Chain Brain. Han er CEO for Eficio i USA.

Han fremhæver, at den amerikanske import af varer fra Kina er faldet fra 21 til 14 procent siden indførelsen af de første amerikanske toldsatser på kinesiske varer i 2017. Men han peger også på, at toldhindringerne medfører skjulte omkostninger og uforudsigelige konsekvenser som for eksempel:

• Modsvar fra de berørte lande er vanskelige at forudsige.
• Det skaber typisk meget store omvæltninger i erhvervslandskabet, hvor nogle virksomheder vinder og andre taber og måske endda går konkurs.
• Det kan skabe inflation, fordi højere omkostninger presser forbrugerpriser op.
• Det kan også sætte det toldintroducerende lands (aktuelt USA) BNP under pres med 0,4-1,3 procent.
• Tab af arbejdspladser – en rapport fra det amerikanske Tax Foundation anslår, at USA kan miste 286.000 jobs med en handelskrig med Mexico og Canada.

Tre niveauer af tiltag mod toldtariffer

Niveau 1 — afbødning af de kortsigtede risici 

• Forhandle med leverandører. Anlæg en tilpasset forhandlingsstrategi med det mål at dele toldrelaterede omkostninger og samtidig opretholde konkurrencedygtige priser.
• Styrk kommunikationen med leverandørbasen. Samarbejd med leverandører om scenarieplanlægning og del viden om told og markedsændringer.
• Juster prisstrategier. Overvej prisstigninger idet I afvejer muligheden for reduceret efterspørgsel.
• Lobbyarbejde for undtagelser. Succesraten vil variere betydeligt, men nogle virksomheder har haft succes med at sikre lettelser.

Niveau 2 — Gennemfør strukturelle justeringer på den mellemlange tidshorisont

• Diversificer leverandørbasen. Reducer afhængigheden af enkeltkildeleverandører.
• Kortlæg risici på tværs af flere dimensioner og leverandørlag. Vurder sårbarheder i forsyningskæden ud over leverandører på niveau 1. Brug risikomonitoreringsleverandører og tredjepartsrådgivere for at sikre grundige vurderinger.
• Overvej forhøjelse af (sikkerheds)lagerbeholdning. Evaluer de forventede fordele ved opbygning af lagerbeholdning i forhold til risici for likviditet og lagringskapacitet.
• Planlæg respons. Skab en solid styringsstruktur og responsstrategier for forskellige scenarier.

Niveau 3 — opbyg robusthed i forsyningskæden på den lange tidshorisont

• Relokaliser produktionen/nearshoring/friend-shoring. Dette kan beskytte mod fremtidige politiske ændringer, herunder øgede toldafgifter, til gengæld for højere arbejdskraftomkostninger.
• Invester i teknologi og automatisering. Dette kan kompensere for højere relokaliseringsomkostninger, øge effektiviteten og forbedre fleksibiliteten og gennemsigtigheden i forsyningskæden.
• Få styr på kritisk immateriel ejendomsret. Sikring af ejerskab af nøgledesign-detaljer og værktøjer muliggør fleksible produktionsskift.
• Gennemgå partnerskaber. Indgå partnerskaber med leverandører og logistikleverandører, der deler din langsigtede tilgang til robusthed.

”Selvom vi ved, at usikkerhed er fjenden, ved vi også, at de bedste virksomheder vil tilpasse deres forsyningskæder og trives i dynamiske tider”, skriver Matt Lekstutis.