Undersøgelse: Tre faktorer er afgørende for droners udbredelse
Hvis der for alvor skal satses på droner, er teknologiske muligheder, gældende lovgivning og organisering af droner ved virksomhedsbrug alle vigtige faktorer at være opmærksom på. Det er konklusionen på en undersøgelse af Alexandra Instituttet.
Virksomheder kan bruge droner til flere formål, herunder indsamling af data ved områder med sikkerhedsrisiko og overvågningsopgaver. Foto: Alexandra Instituttet..
De seneste år har der været betydelig fokus på, hvordan man som virksomhed kan bruge droner til opgaver som overvågning og indsamling af data. Men hvis dette skal blive en realitet, er flere områder afgørende. Det viser en rapport foretaget af IT-organisationen Alexandra Instituttet.
Læs også: Dronelevering testes i Dublin i samarbejde med Just Eat
Gennem interviews af ti ledere og medarbejdere i seks forskellige virksomheder og offentlige organisationer, som på nuværende tidspunkt arbejder med anvendelsen af droner, har instituttet undersøgt, hvilke forudsætninger, der skal til, hvis virksomheder succesfuldt skal implementere droner i forretningen.
Faktorer som teknologiske muligheder, den nuværende lovgivning på området og hvordan brugen af droner organiseres i virksomheden internt er essentielle, hvis droner skal blive en fast del af forretningsaktiviteterne.
Undersøgelsens respondenter peger på, at droner kan være med til at spare tid og øge datakvalitet sammenlignet med andre fremgangsmåder. Derudover kan de øge sikkerheden ved dataindsamling i f.eks. havområder eller ved trafikovervågning. Droner kan endvidere være det første skridt i retningen mod en digitalisering af monitoreringsopgaver - både ved indsamling af data og behandling af data autonomt.
En holistisk proces
Flere af de adspurgte understreger desuden, at det er vigtigt at arbejde helhedsorienteret i vurderingen af droners potentiale. De teknologiske muligheder skal balanceres op imod lovgivningen og ikke kun den konkrete organisering af arbejdsprocessen.
Ifølge Anne Bøgh Fangel, der er principal organisation analyst hos Alexandra Instriuttet, er dette vigtige erfaringer at have in mente.
“Fordi hvis det er forholdsvis simpelt, er det måske bedre, at det er fagmedarbejderen, der opøver den kompetence ligesom alle mulige andre redskaber. Omvendt hvis det skal bruges i en kontekst, hvor man f.eks. laver dataanalyse på det bagefter, så kræver det noget nøjagtighed, som typisk skal løses af specialister. Det er vigtigt at have sig for øje, og afhænger meget af, hvilken opgave, der skal løses”, siger hun og fortsætter:
“Man kan nemt blive fokuseret på selve flyvningen. Men en drone er bare en anden måde at opsamle data på. Hvis man virkelig skal få noget ud af det, så kræver det, at man ser på hele processen rundt om. Det gælder lige fra idé til forberedelse til bearbejdning af data”.
Hun understreger endvidere, at der kan være konsekvenser ved at se bort fra dette.
“Fordi selv om man synes, at man har været hele vejen rundt, så kan det vise sig, at det ikke går lovgivningsmæssigt. Eller måske forestiller man sig, at det er den almindelige medarbejder, der gøre det, og så viser det sig, at det faktisk ikke giver det output, man havde forestillet sig, fordi det er for svært til at fungere”, siger Anne Bøgh Fangel.
Læs også: DFDS tester droner på terminaler
Flere virksomheder og offentlige institutioner benytter allerede droner til diverse opgaver. Blandt andet Miljøstyrelsen, der bruger droner til overvågning af fuglebestande og ålegræs, Vejdirektoratet monitorerer omkring 2500 statslige broer og tunneler via droner og Rambøll anvender teknologien til trafiktælling, overvågning af udvikling på byggepladser samt gennemgang af nybyggeri.
Læs hele rapporten af Alexandra Instituttet her.
- HCL
