Øget produktinformation udfordrer supply chain

Smartphones, Internet of Things, forbrugerkrav, e-handel, voksende returflows, near field communication, RFID. Der er masser af tendenser og nye teknologier, som påvirker kravene til varemærkning og datafangst i forsyningskæderne i disse år.

Verdens største detailkæde Walmart har siden 2005 i samarbejde med Consumer Goods Forum stillet krav til leverandører om høj og standardiseret kvalitet i mærkningen af varer og er et godt eksempel på, at mærkning og datafangst er et forsyningskædeanliggende. Det handler om mange ting på én gang: Markedsandele, lovkrav, sporbarhed, forbrugermagt, øget gennemsigtighed i kraft af internet og mobilitet, kopibeskyttelse, effektivisering, agilitet, CSR og bæredygtighed.

”Men en fælles forudsætning for at løfte kvaliteten af varemærkningen og dataudvekslingen er bedre transparens på tværs af hele forsyningskæden, brug af fælles standarder og høj stamdatadisciplin. Der er mange teknologier i spil som stregkoden, 2D stregkoder, QR, passive og aktive RFID, NFC etc. Det er ikke så vigtigt præcis hvilken teknologi, man anvender, bare det sker i overensstemmelse med de standarder, de øvrige aktører i branchen anvender”, fortæller Henrik Granau, der er sekretariatsleder for både RFID Danmark og AIM Denmark samt selvstændig konsulent.

Læs også: Hurtigere og billigere levering fra Walmart

Han forventer, at en stor del af den teknologiske innovation vil komme fra nye aktører som Apple, Google og Samsung. Han fremhæver for eksempel et nyt initiativ, som hedder RAIN RFID Alliance, der er dannet af Google, Impinj, Intel og Smartrac sammen med den globale brancheforening AIM (Automated Identification Manufacturers). RAIN RFID Alliance skal udbrede anvendelsen og innovation af UHF RFID, altså den passive RFID. Henrik Granau hæfter sig ved, at salget af hardware til RFID sidste år steg med 35 procent, ”der har været meget snak om RFID, men nu sker der rent faktisk også en masse”.

Mindre enheder og flere informationer
”En af de dominerende tendenser inden for SCM er, at den voksende internethandel betyder, at der handles i mindre og mindre enheder. Det er derfor ikke nok at have god mærkning af partier og paller, der skal være effektiv mærkning af den enkelte vareenhed”, fortæller adm. direktør Lars Kyed fra GS1 Denmark og supplerer: ”En anden tendens er, at forbrugerne skal have adgang til flere og flere produktinformationer samtidig med, at virksomhederne skal reducere omkostningerne til at vedligeholde og udveksle data. Der er en kæmpeudfordring her, og en mulig løsning kunne komme i form af et initiativ fra Consumer Goods Forum og GS1 om stregkodens fremtidige udvikling”. 

Transparens på alle niveauer
Han er helt på linje med Henrik Granau, som begge fremhæver, hvor vigtig det er med fuld gennemsigtighed på alle niveauer fra enkeltvare over kartoner og paller til hele partier, og at gennemsigtigheden skal være baseret på globale standarder, der kan læses og bruges af alle parter i forsyningskæderne.

Open source varedata
”En af de store udfordringer er frigivelse af datakilder. Mange leverandører vægrer sig ved at stille varestamdatabaser til rådighed for tredjeparter som for eksempel app-udviklere, der udvikler apps til forbrugernes smartphones og tablets, som kan bruges til at sammenligne priser og produktdata på tværs af udbydere og mærker. Kan alle parter frit og nemt hente de korrekte data ved en sikker kilde, vil det få kæmpestor positiv effekt på datakvaliteten, som kan gavne alle parter”, fortæller Lars Kyed.

Den svære ROI
Både Lars Kyed og Henrik Granau peger på, at det er en stor udfordring at overbevise ledelserne om at investere i varemærkning, datafangst og stamdatakvalitet.

”2D stregkoder kan indeholde rigtig meget information og er lette både at producere og skanne med smartphones, så de er på mange måder en oplagt mærkningsløsning. Men de mange millioner skannere til kasseterminaler, der arbejder i detailhandlen kan ikke skanne 2D-stregkoder, og de bagvedliggende systemer kan ikke håndtere dataene fra 2D. Det kræver altså en enorm investering i udskiftning af kasseterminaler og integration til de bagvedliggende ERP-systemer. Den investering er svær at sælge ind til CEO og CFO i virksomhederne”, fortæller Lars Kyed.

Læs også: Teknologisk tigerspring løfter Carlsberg Sveriges logistik

Henrik Granau supplerer: ”Investering i forbedret varemærkning og datafangst kan ikke kobles til konkrete indtægter eller omsætningspuljer. Det er nærmere en slags infrastruktur, og den slags er vanskelige at lave en konkret forretningsplan og ROI-beregning på. It-afdelingerne har ikke travlt med at implementere nye mærkningsteknologier, de foretrækker at afvente for at være sikker på, at de investerer i den teknologi, der vinder størst udbredelse. Risikoen er, at virksomheden i mellemtiden går glip af en masse udvikling og potentiale”.

Integration og stamdata
”Der foregår en masse tiltag med at bygge bro mellem den fysiske verden og den digitale verden. Internet of Things er i fuldt flor i mange sektorer, og der foregår for eksempel spændende forsøg med at mærke hjælpemidler, varer, patienter, læger etc. inden for hospitalssektoren, så der skabes en tæt kobling mellem det fysiske flow og den digitale styring og dermed gennemsigtighed”, fortæller Claus Fabricius, der er afdelingsleder hos Alectia og har mange års erfaring som rådgiver inden for datafangst og logistik.

Han fremhæver transparens, integration og stamdatakvalitet som de primære udfordringer. ”Man kan ikke overvurdere vigtigheden af korrekte stamdata, og det er min erfaring, at der er rigtig meget at komme efter her”.