”Danskerne kan stille krav om hurtig levering”

Svenske Instabox er på vej ind på det danske marked med lynhurtig levering til de mange pakkebokse, der i den kommende tid skal rulles ud i landet. Virksomheden oplever enorm vækst og timingen i Danmarks-indtoget er perfekt, mener direktør Martin Nørtoft.

Levering i Danmark skal gå stærkt, mener Instabox, der i mange tilfælde kan have en pakke i en af deres egne boks samme dag, som den er bestilt..

03.07.2020

Anders Kampmann, SCM.dk

I starten af maj åbnede den svenske distributionstjeneste Instabox officielt i Danmark, nærmere bestemt i København, og i løbet af 2020 vil selskabet løbende udbygge sit netværk af egne pakkebokse til at dække resten af Sjælland og Fyn, så 2,5 millioner danskere har adgang til logistiktjenesten inden årets udgang.

I 2021 kommer resten af landet med, og strategien lyder fra dag et på pakkelevering alle ugens syv dage, inkl. helligdage. Ni ud af ti pakker, der bliver bestilt inden klokken 16.30, skal komme frem samme dag.

Martin Nørtoft, der er General Manager for Instabox i Danmark, tøver ikke med at kalde konceptet for enormt ambitiøst, men samtidig oplagt til netop det danske marked. Partnere som Ikea, Boozt og H&M i Sverige gør kun turen over sundet endnu mere oplagt.

"Jeg oplever nærmest en reflektiv ro, fordi vi har kerneforretningen på plads. Det skaber ro til hurtig udvikling”, siger Martin Nørtoft om Instabox' udvikling i Danmark. Foto: Instabox.

”Vi synes faktisk at vores koncept er perfekt til et forholdsvis lille land som Danmark. Afstandene er ikke større end at alle danskere kan tillade sig at stille krav om og forvente hurtig levering hele ugen, hvilket vores partnere selvfølgelig gerne vil kunne tilbyde”, siger han.

Instabox har kun knap fem år på bagen i Sverige, men har fra start oplevet en eksplosiv vækst på omkring 300 procent årligt, hvilket man ifølge Martin Nørtoft også forventer i år. Indtil videre distribuerer man i Danmark fra lagre i Malmö og Helsingborg, men det er selvsagt ikke strategien på sigt.

”Vi er meget bevidste om, at vi skal investere massivt for at leve op til vores egne høje forventninger. Lige nu taler vi om 1.500 pakkebokse, men det kan sagtens tænkes at vi skal op på 2.000. Det er svært at spå om, fordi det går så stærkt pt., men vi er meget agile på den front”, understreger han.

Konkurrenter skal også gøre det godt
Med aktører som PostNord og Swipbox, der selv har pakkebokse, og DHL, GLS, Bring og andre, der sender til fx kiosker og supermarkeder, er konkurrencen til at tage at føle på. Det er dog ikke noget, der bekymrer hos Instabox, snarere tværtimod.

”Vi føler os rigtig stærkt rustet til konkurrencen på markedet, og selvom der er mange spillere på banen allerede, så synes vi ikke nødvendigvis, at kvaliteten og kvantiteten hænger sammen. Vi er gode til at levere hurtigt og stabilt og give kunderne nogle gode oplevelser, så de vender tilbage”, siger Martin Nørtoft og fortsætter:

”Vores opfattelse er, at danskerne ikke er specielt loyale over for bestemte brands når det gælder pakkelevering, men at de vælger den bedste løsning, og den vil vi stå for. Vi er en ung virksomhed med det mest moderne udstyr, de mest moderne modeller til forecasting osv., og uden en historik, der tynger os.”

Hos Instabox er vurderingen, at nethandelen herhjemme vil fortsætte med at vokse i de kommende år, også med coronakrisen som bagtæppe, og at der derfor vil være plads til alle på distributionsscenen.

Af samme årsag ser Martin Nørtoft timingen i Instabox’ Danmarksindtog som perfekt, og peger videre på, at man gerne ser, at konkurrenterne gør deres arbejde godt, da det modsatte i hans optik ville smitte af på hele sektoren.

Fremadrettet gælder det for Instabox om at ”vækste så meget som muligt, altid med kundeoplevelsen i centrum”, som Martin Nørtoft formulerer det. Væksten i sig selv ser han således ikke som udfordringen; det at forventningsafstemme undervejs, er det centrale.

”Vi får så mange henvendelser lige nu, at vi må bede de fleste om at vente. Vores forretningsmodel er baseret på store B2C-kunder, og over for både dem og deres kunder skal vi være sikre på, at vi kan levere kvalitet. Ting tager tid, når de skal gøres ordentligt”, pointerer Martin Nørtoft.

Resten af 2020 vil Instabox bruge på at ”vise danskerne, hvor gode vi er”, som Martin Nørtoft siger. ”Vi skal lige finde vores plads og opbygge vores organisation og infrastruktur, men selvom det går stærkt og vi ansætter rigtig mange nye folk, så oplever jeg nærmest en reflektiv ro, fordi vi har kerneforretningen på plads. Det skaber ro til hurtig udvikling”, slutter han.

Bureau Veritas

Sponseret

Ekstern sikkerhedsrådgivning hos Blue Water Shipping

SSI Schäfer

Sponseret

SSI SCHAEFER samarbejder med Coop om et af Europas største automatiserede distributionscentre

Relateret indhold

30.10.2025SCM.dk

22 virksomheder omdanner data til forretningsressourcer

30.10.2025SCM.dk

Rekordmange ejerledere overvejer at sælge

27.10.2025Bureau Veritas

Sponseret

Ekstern sikkerhedsrådgivning hos Blue Water Shipping

24.10.2025SCM.dk

Vidensarbejdere: Arbejdslivet føles mere krævende end givende

23.10.2025amfori a.i.s.b.l.

Sponseret

ESG i forsyningskæden: Sådan gentænker du risikostyring i en verden i forandring

21.10.2025SCM.dk

5 genveje til succes som CSCO

16.10.2025SCM.dk

CSCO’er overvurderer egen effektivitet

14.10.2025SCM.dk

Løngabet vokser: For andet år i streg stiger lønforskellen på mænd og kvinder

Hold dig opdateret med SCM.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor ledelse af forsyningskæden, Nyhedsbrevet kommer kun to gange pr. uge.

Se flere temaer

Events

Se alle
Bureau Veritas
Kursus
EMS ISO 14001:2015 Lead Auditor Miljø (CQI IRCA-certificeret)

Ved succesfuld gennemførelse af vores CQI and IRCA-certificeret EMS ISO 14001:2015 Lead Auditor Miljøkursus vil du være i stand til at planlægge, gennemføre og afrapportere effektive 1., 2. og 3. parts audits af miljøledelsessystemer i henhold til kravene i ISO 14001:2015.

Dato

27.10.2025

Tid

08:30

Sted

Vejle

Dansk Standard
Kursus
Revision af ISO 9001:2026 – bliv klædt på til de kommende ændringer

Få overblik over de vigtigste ændringer i revisionen af ISO 9001, og hvad de betyder for dig, der arbejder med kvalitetsledelse i hverdagen. På kurset får du indsigt i ændringerne, forståelse for tankerne bag revisionen samt konkrete input til, hvordan du kan komme på forkant med de nye krav.

Dato

31.10.2025

Tid

09:00

Sted

Online

Dansk Standard
Kursus
E-læringskursus: ISO 37001 Lead Implementer

Behersk implementering og ledelse af et antibestikkelsessystem (ABMS) baseret på ISO 37001

Dato

01.11.2025

Sted

Online

Dansk Standard
Kursus
E-læringskursus: ISO/IEC 27001 Lead Implenter - certificeret af PECB

Få bevis på dine kompetencer med den internationale certificering i informationssikkerhed, ISO/IEC 27001 Lead Implementer

Dato

01.11.2025

Sted

Online

Dansk Standard
Kursus
E-læringskursus: ISO/IEC 42001 - Lead Implementer

Behersk den viden og de færdigheder, der kræves for at fungere som specialist i kunstig ingtelligens (AI) baseret på kravene i ISO/IEC 42001.

Dato

01.11.2025

Sted

Online

Dansk Standard
Kursus
ISO/IEC 27001: Diplomkursus i informationssikkerhed

På dette kursus får du hjælp til at få et effektivt ledelsessystem for informationssikkerhed med ISO 27001, som passer til din virksomheds behov.

Dato

03.11.2025

Sted

Nyborg Strand, Østerøvej 2, 5800 Nyborg