nShift lancerer AI-adgang til leveringsdata
Med nShift Track MCP kan virksomheder undersøge enkelte forsendelser og sammenligne transportører på tværs af forsendelsesvolumen og leveringsafvigelser ved blot at stille spørgsmål i almindeligt sprog i det AI system, de allerede bruger, såsom Claude, ChatGPT, Microsoft Copilot, Gemini or Fin.AI.
Foto: nShift
nShift lancerer nu Track MCP, som gør det muligt for e-handelsvirksomheder, kundeservice- og logistikteams at undersøge leverancer og analysere transportørernes performance ved hjælp af AI-assistenter som Claude, ChatGPT, Microsoft Copilot, Gemini og Fin.AI. Svarene baseres på aktuelle data fra nShift Track, uanset om virksomheden ønsker at undersøge en enkelt ordre eller identificere mønstre på tværs af transportører.
En logistikansvarlig, der forbereder sig på højsæsonen, kan eksempelvis spørge, hvordan forsendelsesvolumen har udviklet sig måned for måned hos forskellige transportører. Med adgang til op til 13 måneders data er det muligt at sammenligne udviklingen med sidste års højsæson.
Når virksomheden skal evaluere sine transportører, kan medarbejderne bede AI-assistenten om at analysere andelen af leveringsafvigelser og præsentere resultaterne i grafer eller dashboards. nShift Track leverer datagrundlaget, mens de tilkoblede AI-assistenter visualiserer resultaterne afhængigt af deres funktionalitet.
Analysen kan løbende uddybes ved at stille opfølgende spørgsmål i samme samtale. Virksomheder kan eksempelvis sammenligne antallet af returforsendelser med udgående forsendelser eller identificere pakker, der endnu ikke er leveret, selvom det forventede leveringstidspunkt er overskredet.
Kundeservicemedarbejdere kan desuden søge efter en ordre via trackingnummer eller ordrenummer og få adgang til hele forsendelseshistorikken samt transportørens forventede leveringstidspunkt.
Vores kunder skal kunne bruge deres egne leveringsdata i de AI-værktøjer, de vælger til deres virksomhed. Det betyder, at værktøjerne skal have adgang til de forsendelsesoplysninger og transportørdata, der ligger til grund for de spørgsmål, medarbejderne ønsker svar på. Vi vil gøre det muligt for flere medarbejdere selv at undersøge leveringsperformance og bruge deres indsigter i dialogen med kunderne og i beslutninger om transportører.
Johan Hellman, Chief Product Officer hos nShift
AI får adgang til leveringsdata via en åben standard
Integrationen bygger på Model Context Protocol (MCP), en åben standard, der gør det muligt at forbinde AI-agenter med forskellige værktøjer og datakilder.
Brugerne logger ind med deres nShift Portal-konto og anvender deres egne abonnementer på AI-assistenter. Adgangen er begrænset til læsning af data. Det betyder, at AI-agenten kan hente og analysere oplysninger, men ikke ændre forsendelser eller systemindstillinger.
Track MCP er en del af nShifts arbejde med at udvikle nShift Portal til en mere proaktiv og AI-drevet platform, der hjælper virksomheder med at forstå, hvad der har ændret sig i deres leverancer, og hvorfor.
Sammen med nShift Companion, der tilbyder vejledning direkte i platformen, giver den nye funktion virksomheder mulighed for at bruge deres Track-data i kompatible eksterne AI-assistenter til egne analyser.
Læs mere om nShift Track og Track MCP her, og hvordan løsningen hjælper virksomheder med at holde kunderne informeret gennem blandt andet brandede leveringsnotifikationer og rapportering om leverancer.
Om nShift
nShift er en global markedsleder inden for multi-carrier shipping og leveringsoplevelser. nShifts platform forbinder detailhandlere, brands, producenter, distributører og logistikudbydere med mere end 1.000 transportører verden over og hjælper virksomheder med at håndtere checkout, forsendelser, tracking og returneringer på én samlet platform.
Med mere end én milliard forsendelser årligt på tværs af 190 lande hjælper nShift virksomheder med at skabe mere effektive fragtprocesser, større gennemsigtighed og bedre kundeoplevelser.
Pressekontakt
Denise Oakley
denise.oakley@nshift.com
