80 procent af klimaaftrykket sker i leverandørkæden – sådan kommer du i gang

Mange forsyningskæder har skyggesider, hvor de enten udnytter lokal arbejdskraft eller belaster miljø og klima unødvendigt hårdt. Spørg bare modetøjsbranchen eller forbrugerelektronikindustrien. Skyggesiderne befinder sig ofte langt nede i leverandørbasen i første, anden eller tredje led, eller det man kalder tier 1, 2 eller 3. De tider, hvor en virksomhed kunne slippe afsted med plausible undskyldninger om, at de intet kendte til de kritisable forhold hos en leverandør til en leverandør, er fortid. Supply chain sustainability, CSR, DEI, cirkulær økonomi og ESG er skriften på væggen, og det gælder hele værdikæden fra allerførste udvinding af råvarer til bortskaffelse af produktet efter endt levetid.

Sustainable supply chain er stort
83 procent af respondenterne i MIT’s State of Supply Chain Sustainability Report fra juli 2021 svarer, at deres virksomheds forpligtelse til bæredygtighed i forsyningskæden er vokset eller minimum har fastholdt niveau under pandemien.

Det kommer bag på forskerne fra MIT og sikkert også mange andre erhvervsfolk. Pandemien ramte verden som en Thors hammer i det tidlige forår 2020, og al fokus var naturligt nok på at sikre medarbejderes sikkerhed og virksomheders overlevelse. Man skulle tro, at bæredygtighed ville træde i baggrunden i sådan en nødsituation. Men tallene fortæller et andet sprog. Supply chain sustainability er hot som aldrig før.

Et lidt dybere kig i tallene afslører, at det er de store (+1000 medarbejdere) og meget store (+10.000 medarbejdere) virksomheder, der trækker læsset her. De mindre og mellemstore virksomheder har været mere tilbøjelige til at sænke bæredygtighedsambitionerne, og her er den dominerende bevæggrund økonomiske kvaler forårsaget af pandemien.

Nestlé og Novo Nordisk er eksempler på to store virksomheder, der har erkendt behovet for at tage seriøst fat på scope 3.

”Vi er nået rigtig langt med vores strategiske indsats inden for scope 1 og 2, og nu er tiden inde til at fokusere på leverandørbasen”, fortæller Birgitte Krenk og tilføjer: ”Vi anlægger nu et mere holistisk fokus med den såkaldte farm-to-fork tilgang, hvor vi ser på hele værdikæden, og her kan vi konstatere, at forsyning af råvarer fylder rigtig meget i CO₂-regnskabet”.

Hun har ansvaret for Nestlés nordiske operations, der består af funktionerne indkøb, fire fabrikker, planlægning og logistik, kundeservice samt teknisk support. Området beskæftiger op til 450 medarbejdere.

LÆS OGSÅ: Forsyningskæden er løftestang for bæredygtighed

Nøglen er samarbejde og innovation
Men hvordan får man leverandørbasen med på vognen? Det gør man igennem samarbejde og opfindsomhed. I hvert fald hos Nestlé.
”Samarbejde med leverandører og andre interessenter er den eneste vej for os til at tage de næste skridt i vores klimaarbejde. Vi indgår i mange samarbejder med mange parter, og vi har lige nu god erfaring med samarbejder på tværs af forskere, industri og landbrugsfolk. Vi tror på, at samarbejde og innovation på tværs af helheden, sektorer og værdikæden er vejen frem”, fortæller hun.

Novo Nordisk er helt i tråd med Nestlés erkendelser:

”Vi lancerede i april 2019 en ny klimastrategi kaldet ’Circular for Zero’, og det ledte i efteråret 2020 til, at vi formulerede et mål om, at alle vores leverandører senest i 2030 skal være 100 procent drevet af grøn strøm, og at vi vil basere vores indkøb på den cirkulære tankegang, hvor vi fjerner al affald”. Det fortæller Katja Homann Falstad på et webinar arrangeret af foreningerne DIEH og Bæredygtigt Indkøb. Hun er Sustainability Partner, Strategic Sourcing i Novo Nordisk.

Novo Nordisks klimastrategi er baseret på tre spor: Cirkulært indkøb, cirkulær virksomhed og cirkulære produkter, og de tre spor skal implementeres gennem i alt syv projekter. De to leverandørvendte projekter nævnt oven for er to af de syv projekter.

Klart mål baner vejen
”Det vigtigste element i vores leverandørindsats er, at alle vores 60.000 direkte leverandører skal skifte til vedvarende energi. Det er et ambitiøst mål, men vi har allerede modtaget god respons fra mange af vores leverandører”, fortæller hun. Hun lægger ikke skjul på, at det er en stor opgave for leverandørerne, og at Novo Nordisk lægger vægt på aktivt at hjælpe og assistere leverandørerne til et gradvist skifte til grøn strøm. Hun tilføjer:

”Vi ved ikke præcis, hvordan vi skal komme i mål, men vi tror på, at den bedste tilgang er at formulere et klart mål for en bred leverandørbase og så foretage specifikke analyser af, hvordan vi og leverandørerne skal nå i mål. Leverandørerne er naturligvis meget forskellige og har meget forskellige modenhedsniveauer på dette område”.

Bog peger på scope 3
Flere og flere virksomheder er i dag godt i gang med at udforme klimastrategier, at opmåle deres CO₂-aftryk, planlægge næste års klimainvesteringer og positionere sig som frontløbende klimavirksomheder. Det er en god nyhed for både klimaet og fremtidssikringen af danske virksomheder.

Den mindre gode nyhed er, at der stadig er en stor klimaelefant i rummet, som mange af de virksomheder lukker øjnene for. Det skriver forfatterne Anna Fenger Schefte og Anders Nolting Magelund i forbindelse med udgivelse af deres bog ”Klimaklar Virksomhed”.

De fortsætter: Langt de fleste vælger nemlig at fokusere alene på de CO₂-udledninger, de umiddelbart selv kan kontrollere – det man kalder Scope 1 og 2, som eksempelvis dækker over biogas til opvarmning, varmepumpen eller indkøbt elektricitet.

Alt for få virksomheder har i dag øje for de CO₂-udledninger, som de indirekte er ansvarlige for – Scope 3 – altså de udledninger, der sker gennem hele virksomhedens værdikæde lige fra producent til forbruger. Og det er et problem.

For det viser sig igen og igen, at det er her, den største del af mange virksomheders CO₂-aftryk ligger. Vi taler om andele på over 80 procent.

De to bogforfattere fremhæver, at der er flere gode grunde til at inddrage scope 3. Det er for eksempel:

• Troværdighed over for forbrugere – at tage højde for ikke kun de 10-20 procent i scope 1 og 2, men også de 80-90 procent i scope 3.
• Der er udsigt til strammere lovgivning på området – for eksempel producentansvar for emballage.
• Mange af konkurrenterne er i gang med scope 3, så det skaber et pres på resten.

De to forfattere gentager erfaringen fra Nestlé og Novo Nordisk om, at nøgleordet er samarbejde med leverandørerne. Og at det er for de fleste er en kæmpeopgave. De anbefaler derfor at ’spise elefanten i bidder’ og starte nu med at komme i gang med de første enkle tiltag.