Automatisering speeder produktionen af vandhaner

Producenten af eksklusive vandhaner Vola har i kraft af ti års arbejde med automatisering og processer reduceret leveringsevnen fra uger til dage og lagerbindingen med mere end en faktor ti.

05.04.2013

Poul Breil-Hansen, SCM.dk

”Vola er et foregangseksempel for mellemstore danske produktionsvirksomheder”, udtaler formand for Dansk Robotforeningen Leif Dalum. Foto: Vola A/S..

Der hersker ro og orden på Volas fabrik i Horsens. Alle råvarer, komponenter, halvfabrikata, færdigvarer, værktøj og udstyr ser ud til at have en fast plads, og alle medarbejdere arbejder roligt og selvsikkert på forskellige opgaver. Gulvene er fejede rene og er fulde af striber, der angiver placeringer for kasser og udstyr, gangarealer eller arbejdsarealer.

Store tavler med Kanban-kort danner centrum forskellige strategiske steder i produktionen, og selv lydniveauet er kontrolleret og relativ roligt. Overalt er der afskærmede celler med lineære automatiserede anlæg eller sprællende robotter, der arbejder i alle dimensioner. Der er tale om en produktion med overskud og overblik her.

Produktion til ordre
Leveringsevne, kvalitet og høj fleksibilitet er afgørende konkurrenceparametre for Vola, der producerer eksklusive vandhaner, armaturer, håndklædetørrere etc.

”Vi fokuserer enormt meget på omstillingstid og gennemløbstid, så vi kan løfte vores leveringsevne. Vi skal være klar til at levere det ønskede produkt inden for 24-48 timer, når kunden ønsker det, og vi producerer kun varer, der er solgt”, fortæller Jan Steen Jørgensen og Peter Krogh, der er henholdsvis teknisk innovationschef og teknisk chef på Volas fabrik i Horsens.

Det må siges at være lykkedes. Virksomheden har de sidste ti år reduceret leveringstiden fra 6-8 uger til 24-48 timer, og lagerbindingen er i samme periode faldet med mere end en faktor ti. Èn af nøglerne er en lavpraktisk, konsekvent og intelligent tilgang til automatisering, hvor Jan Steen Jørgensen, Peter Krogh og kollegaer løbende har analyseret og fundet frem til forskellige dele af produktionsflowet, der med fordel kunne automatiseres. Målet med automatiseringen er først og fremmest at forbedre leveringsevnen. Andre mål omfatter arbejdsmiljø, produktivitet og omkostningsniveau.

Læs også: Fuldt flow på vandhanerne  

Fra funktion til proces
”"For ti år siden havde vi et produktionslayout, som dengang var funktionsopdelt med fokus på de enkelte funktioner. I 2004 gennemførte vi en omfattende analyse af vores komponenter og delte dem op i komponentfamilier. Det blev fundamentet for at indføre et mere procesorienteret produktionslayout, hvor vi drager fordel af, at en familie skal behandles nogenlunde ens. Det giver mindre omstillingstid på maskinerne og et mere effektivt flow. Det gør det også nemmere at designe effektive automatiseringsløsninger”", fortæller Jan Steen Jørgensen.

Peter Krogh supplerer: "”Vi har en meget lavpraktisk tilgang, hvor vi selv tager ansvar for hele tiden at tænke i nye automatiseringsløsninger, der kan forbedre vores flow og gennemløbstid en tand mere. Vi lægger vægt på at fastholde kompetencerne i huset, så vi hele tiden kan arbejde intensivt på kvalitet og forbedringer"”.

Pris i 2010
Vola modtog i 2010 Automatiseringsprisen 2010 for at have udviklet et komplet automatisk produktionssystem, der er en integreret enhed i deres unikke forretningsmodel.

”"Vola har på fremragende vis demonstreret, hvorledes automatisering og lean går hånd i hånd og tænkes ind i forretningsmodellen, så den udgør et stærkt konkurrencevåben op imod de masseproducerede standardprodukter, der kommer fra lavtlønsområder”", udtalte formand for juryen Knud L. Sant. Formanden for Dansk Robot Forening, Leif Dalum supplerede ved prisuddelingen:

”"Vola er et foregangseksempel for mellemstore danske produktionsvirksomheder, idet de har automatiseret på en meget intelligent måde, som også har medført værdier som kortere leveringstider og reducerede lagre. Dette er et forretningsmæssigt unikt set up, der ikke kan kopieres af virksomheder fra Indien, Kina eller andre lavtlønslande"”.

44 procent af Volas ordrer bliver produceret samme dag og leveret samme dag eller dagen efter, ordren er placeret. Foto: Vola A/S..

Modularisering giver pote
Det er lykkedes Vola at bygge produkterne op omkring moduler i et mass customization-koncept. Det betyder, at virksomheden producerer en række standardmoduler, der hurtigt kan sættes sammen til et kundespecifikt produkt, når ordren lander i produktionen.

Virksomheden kan altså levere kundetilpassede, individualiserede produkter på en omkostningsmæssig basis, der svarer til standardiseret masseproduktion, fordi produktiviteten i kraft af automatiseringen er høj. 44 procent af ordrerne bliver produceret samme dag og leveret samme dag eller dagen efter, ordren er placeret. Samtidig er arbejdsmiljøet er forbedret med færre og mindre tunge løft og mindre ensidigt gentaget arbejde.

Læs også: Alle forsinkende led er skåret væk hos Vola

Automatisering med 1-serier
Mange af Volas automatiseringsløsninger producerer serier med helt ned til et styk, og Jan Steen Jørgensen og Peter Krogh fortæller, at de bliver mødt med vantro, når de fortæller om deres produktion til robotleverandører på de store automatiseringsmesser i udlandet.

”"De kan slet ikke tro deres egne ører, når vi fortæller om vores høje varians og små serier. De er vant til at tænke i meget store serier og lav varians, hvor enhedsomkostningen bliver presset ned. Det tænker vi ikke meget i. For os er det vigtige fleksibilitet og leveringsevne, vi skal være klar til at producere og levere det, kunden ønsker, hurtigt og effektivt. Det er sammen med unikke produkter og høj kvalitet det, der skal adskille os fra konkurrenterne"”.

Quick Response Manufacturing
Vola har indført et QRM-team, der skal tage sig af særligt krævende kundeønsker. QRM står for Quick Response Manufacturing, som er et ledelses- og produktionskoncept udviklet af den amerikanske professor Rajan Suri fra University of Wisconsin-Madison. Han mener, at tiden, hvor de store spiser de små, er fortid. I fremtiden er det de hurtige, som vil spise de langsomme.

QRM fokuserer på hastighed som konkurrenceparameter. QRM har fokus på at reducere leadtime (gennemløbstid og leveringstid) hele vejen rundt i en virksomhed – fra kontorgangene til fabriksgulvet. Ifølge professor Rajan Suri er potentialet for at forbedre gennemløbstid typisk på mellem 50 og 90 procent. Konceptet er beskrevet i detaljer i bogen ”It’s About Time” forfattet af Rajan Suri.

Dansk produktion kan sagtens konkurrere
Den amerikanske professor Rajan Suri mener, at danske, vesteuropæiske og amerikanske produktionsvirksomheder sagtens kan konkurrere med kroatiske, kinesiske og koreanske produktionsvirksomheder. Løsningen er speed. Hastighed i både udvikling og leveringstid.

”I mange tilfælde er det en forkert beslutning, når vestlige virksomheder lægger produktion ud til lavomkostningslande. I nogle virksomheder er den resultatet af en mikro-tilgang, hvor man ikke har set på helheden, og beslutningsgrundlaget er derfor utilstrækkeligt. I andre tilfælde skyldes den, at virksomheder ikke indser de muligheder, der rent faktisk eksisterer for at forbedre konkurrenceevnen”, lyder det opmuntrende budskab fra Rajan Suri.

Toyota Material Handling A/S

Sponseret

Prøv næste generation af gaffeltrucks hos Toyota Material Handling i Vejle

Slimstock Nordic

Sponseret

An opinion Making Artificial Intelligence (AI) land in supply chain practice

Relateret indhold

16.09.2025SCM.dk

Milliardinvestering i luftforsvar giver vækst i Danmark

15.09.2025PALOMAT

Sponseret

[PRODUKTNYHED]: Multiformat Inline - 100% automatisk

10.09.2025Global AGV

Sponseret

Selvkørende trucks i international vækst: Optimismen gløder hos danske Global AGV

04.09.2025Fyns Kran Udstyr A/S

Sponseret

ECM Industries - Investering i god ergonomi og et godt arbejdsmiljø

03.09.2025Global AGV

Sponseret

Få 125.000 kr. til at afprøve en Global AGV

03.09.2025Global AGV

Sponseret

Din gratis adgang til smartere palletransport

01.09.2025SCANLOX ApS

Sponseret

Sikkerhedslys, pynt eller nødvendighed?

01.09.2025SCM.dk

Et overflødighedshorn af mejeriprodukter venter i Herning

Hold dig opdateret med SCM.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor ledelse af forsyningskæden, Nyhedsbrevet kommer kun to gange pr. uge.

Se flere temaer

Events

Se alle
Dansk Standard
Kursus
ISO/IEC 27002 diplomkursus - træf de rigtige foranstaltninger

På dette kursus får du hjælp til at træffe de rigtige foranstaltninger med ISO 27002, og bliv bedre til at kvalificere og udpege de handlinger, der er nødvendige for din virksomheds informationssikkerhed

Dato

17.09.2025

Sted

Nyborg Strand, Østerøvej 2, 5800 Nyborg

DNV Business Assurance Denmark
Kursus
Ligestilling, Diversitet og Ledelsessystemet Introduktion til DS 5001 og ISO 30415

Ligestilling og diversitet er for alvor kommet på virksomhedernes dagsorden og flere studier peger på, at et strategisk fokus på emnet skaber robuste virksomheder, tilfredse medarbejdere og bedre bundlinjer. Med andre ord er der god grund til at have et stærkt fokus på diversitet, men hvordan får man hjulpet udviklingen og virksomhedskulturen i den rigtige retning.

Dato

17.09.2025

Sted

Odense

DNV Business Assurance Denmark
Kursus
NIS2 Foundation

Lær hvordan direktivets krav implementeres effektivt med afsæt i ledelsesstandarderne ISO 27001 og ISO 22301

Dato

17.09.2025

Sted

København

Bredana Axcite A/S
Seminar
Velkommen til SCM-dagen 2025

- banebrydende muligheder, innovative teknologier og effektive processer i Microsoft Dynamics 365 Supply Chain Management og Axcite Supply Chain modulerne

Dato

17.09.2025

Tid

09:00

Sted

AI Innovation House i Vejle

Dansk Standard
Webinar
Bliv en del af Dansk Standards SDG-netværk

Vil I være med til at sætte handling bag ordene og gøre en reel forskel med FN’s verdensmål? Så kom og hør, hvordan Dansk Standards SDG-netværk kan give jer den nødvendige indsigt og inspiration til at arbejde strategisk og målrettet med verdensmålene i jeres organisation. I bliver introduceret til en praktisk guide, der gør det lettere at omsætte ambitioner til konkret handling – uanset hvor langt I er i processen.

Dato

17.09.2025

Tid

09:30

Sted

Online på Teams

BITO Storage Systems Nordic A/S
Webinar
BITO inviterer igen til gratis webinar: 'Find den perfekte lagerløsning til din virksomhed'

Vores webinar tilbage i juni var en stor succes! Hvis du gik glip af det, så får du her en ny chance den 17. september.2025.

Dato

17.09.2025

Tid

11:00

Sted

Online via TwentyThree