Bæredygtighedskrav er en stor mundfuld for SMV’er

Johnsens Metalteknik beskæftiger 10 medarbejdere og har leveret metalkomponenter til Linak siden 1990. Virksomheden leverer spåntagning og fræsning samt CNC-drejning af emner i stål, rustfrit stål, aluminium, messing og plast i seriestørrelser fra 1 til 20.000. De leverer også arbejdstegninger på emner, der ikke er udstyret med en tegning og arbejder for øvrigt i diameterstørrelser på 4 til 80 millimeter.

Johnsens Metalteknik er med andre en ekstremt fleksibel leverandør, der er klar til at smide alt mellem hænderne for at service kundernes ønsker. Virksomheden er et godt eksempel på de mange underleverandører, der præger dansk erhvervsliv – underleverandører præget af højt fagligt samt teknologisk niveau og ekstrem serviceorientering.

Det svære spørgeskema
Johnsens Metaltekniks store kunde Linak har efter forespørgsel fra en stor tysk kunde besluttet at efterleve den tyske bæredygtighedslov LsKG. Det betyder, at Linaks leverandører også skal efterleve LsKG.

Linak havde to muligheder for at bede leverandører leve op til LsKG:

1. Bede leverandører underskrive en COC (certificate of conformity, en slags erklæring, red.). Fordelen er, at det er meget enkelt at administrere og meget lidt ressourcekrævende. Ulempen er, at det ikke sikrer ’forpligtende engagement’ og ikke omfatter en risikovurdering.
2. Udarbejde et selvevalueringsskema med kontrolspørgsmål. Fordelen er, at Linak kan skræddersy et spørgeskema og indarbejde risikovurdering. Desuden kan løsningen forberedes til det kommende EU-direktiv. Ulempen er, at der vil være mangeartede svar at skulle tage stilling til og evaluere.

Linak valgte løsning nummer 2 og valgte at indarbejde LsKG som en del af kvalitetskontrakten (code of conduct) med leverandører.

Tina Johnsen er administrerende direktør og ejer af Johnsens Metalteknik, og hun var en af mange modtagere af Linaks selvevalueringsskema.

SMV’er og de begrænsede ressourcer
”Jeg modtog en epost med selvevalueringsskemaet, og jeg må indrømme, det var en stor mundfuld blot at forstå, hvad det hele går ud på. Vi ønsker naturligvis ikke at krænke menneskerettigheder eller forurene miljøet. Men hvordan dokumenterer vi det helt præcis og håndgribeligt?”, fortæller Tina Johnsen. Det fortalte hun om på konferencen ”Hvordan forbereder SMV’er sig på bæredygtighed og forstyrrelser i forsyningskæderne?” den 8. december 2022 på SDU i Kolding.

”Skemaet afledte mange spørgsmål hos mig. Jeg kunne se, jeg havde 14 dage til at svare på skemaet. Men nu er det sådan, at i en virksomhed som vores med kun 10 medarbejdere og en ekstrem kundeserviceorientering har vi alle mange kasketter på og hjælper hinanden i hverdagen. Den ene dag er jeg på lageret, fordi der er sygdom. Den anden er jeg på en maskine i produktionen, fordi der er pres på. Jeg skal samtidig modtage og behandle kundeordrer, planlægge produktion, købe ind, bogføre bilag og alt det andet, som hører til en daglig drift med fuldt drøn på”, fortæller Tina Johnsen.

Læs også: Månedens udfordring: Bæredygtighed og fastholdelse af medarbejdere er topprioritet

Nogle af de spørgsmål, Tina Johnsen stillede sig selv i forbindelse med efterlevelse af LsKG og spørgeskemaet, lød:

• Hvad indebærer LsKG, og hvad betyder det helt konkret?
• Hvordan får jeg oversat budskabet fra engelsk til dansk?
• Hvordan forstår jeg budskabet fuldt ud – er jeg sikker på, jeg forstår det korrekt?
• Hvad er mine forpligtelser?
• Kan jeg nå at svare på alle disse krævende spørgsmål på 14 dage?
• Kan jeg søge ekstern hjælp til at forstå LsKG?
• Vil der komme andre kunder og efterspørge dette?
• Lever vi op til det, der bliver spurgt?
• Har vi dokumenteret vores politik godt nok?
• Er de danske normer og værdier gode nok i sig selv – eller skal der mere til?

Den store mundfuld
”Vi vil selvfølgelig gerne imødekomme Linaks ønske om at efterleve den tyske bæredygtighedslov LsKG, og det skal også nok lykkes os. Men det er saftsume en stor mundfuld for en mindre virksomhed som vores. Jeg må sige, jeg er glad for den ’ordbog over bæredygtighedsbegreber’, som Linak har udarbejdet. Bare det at få styr på betydning af og indhold i de hundredvis af termer som for eksempel COC, CSR, PPAP, APV, AKP, CMRT, RoHS, REACH, Iso9001 etcetera, der flyver rundt i bæredygtighedsverdenen, er en stor udfordring”, fortæller Tina Johnsen.