Danske varer har fået længere transport
Danske varer rejser i gennemsnit 150 kilometer længere end før krisen, viser en ny analyse fra DI.
Det er nærliggende at tro, at virksomhederne begynder at søge længere væk, når de traditionelle markeder bliver ramt af krise. Man forventer, at væksten vil være størst på de asiatiske markeder i de kommende år, og derfor vil dansk eksport også få længere transport i fremtiden, siger Allan Sørensen.
Analysen viser desuden, at virksomheder fra Frankrig, Irland og Portugal har været langt bedre til at opsøge de nye markeder i Sydøstasien, mens danske virksomheder har været orienteret mod Europa og USA. Men ifølge professor Torben Pedersen fra CBS har krisen nu fået dem til at vågne op.
Danske virksomheder har været for langsomme til at opdage de nye markeder. Der har skullet en øjenåbner til i form af en krise og lav vækst på de traditionelle markeder, før de for alvor er begyndt at rykke på de nye markeder, siger Torben Pedersen.
-JR
