Der er langt fra forskning til praksis inden for SCM

Undersøgelsen konkluderer, at praktikere oplever, at de mangler viden – men at de er presset af arbejdsbyrder og mangel på tid til at opsøge ny viden. Den er gennemført af professor Jan Stentoft fra Syddansk Universitet i maj 2020.

”Så på den ene side er der et behov for mere SCM-viden, men på den anden side kan dette ikke indfris som følge af arbejdsbelastningen. Dette bør være et fokusområde for såvel den enkelte medarbejder som for virksomheden som helhed for at sikre, at de rette kompetencer er i hus til at løse fremtidens udfordringer”, bemærker forfatteren til undersøgelsesrapporten.

Den konkluderer også, at praktikere og forskere ikke interagerer særlig meget. De to interaktionsformer, der scorer højest på en fem-punkts Likert-skala (score i parentes) er:
• Læsning om nye forskningsresultater om SCM på sociale medier (2,63), og
• anskaffelse og læsning af SCM-bøger (2,48).

”Begge disse interaktionsformer er passive. Med andre ord er der ikke kun lav interaktion, det er ovenikøbet to relativt passive interaktionsformer, der ligger i top”, lyder det i undersøgelsesrapporten.

Lav interaktion mellem teori og praksis
Forskeren fra SDU har set nærmere på, hvad der står i vejen for, at praktikere kan opnå ny og relevant viden fra SCM-forskningen. Praktikerne er i undersøgelsen blevet spurgt om, de opfatter, at SCM-forskerne har udfordringer med at være i interaktion med praktikere og derved sikre, at forskernes fokus har praktiske relevans, eller/og om praktikere opfatter, at forskerne har svært ved at formidle forskningsresultaterne.
Konklusionen er, som allerede nævnt, at den største barriere er, at praktikerne mangler tid til at samarbejde med forskerne (3,60 på Likert-skalaen). Den barriere bliver efterfulgt af to andre:
• Forskeres manglende kontakt med praktikere (3,40), og
• meget aktuel forskning bidrager ikke til at løse konkrete problemstillinger.

Læs også: Praktikere: SCM-forskning spiller ingen rolle i vores hverdag

Undersøgelsens forfatter bemærker: ”Der er således nogen indikation af, at SCM-forskere ikke i tilstrækkelig grad er i interaktion med virkeligheden, når nye forskningsprojekter defineres. ’Forskeres mangel på tid til at samarbejde med praktikere’ og ’SCM-forskere har generelt svært ved at forstå de praktiske problemer, der opleves’, opnår begge gennemsnitsværdier tæt på 3, hvilket til en vis grad underbygger pointen om manglende interaktion mellem SCM-forskere og praksis”.

Forskere måles på publiceringer
Forfatteren til undersøgelsen fremhæver i indledningen til rapporten, at fagområdet SCM altid har været meget praksisorienteret, men at der de seneste to årtier er sket en kraftig udvikling i retning af, at forskningen bliver mere akademiseret. Det er sket, fordi forskere på universiteter og business schools over hele verden i stigende grad bliver målt på, at de får videnskabelige artikler publiceret i anerkendte akademiske tidsskrifter – som stort set kun bliver læst af andre forskere. Forfatteren peger på, at mange er bekymrede for, at forskningen har skiftet fokus fra at producere viden til publicering af artikler – eller sagt på en anden måde: Fra at forbedre praksis til at forbedre forskerens egen karriere. Forfatteren fremhæver et citat fra bogen ”Return to Meaning: A Social Science with Something to Say” skrevet af Mats Alvesson et al i 2017, der lyder: ”Aldrig er der i menneskets historie blevet skrevet så meget med så lidt at byde på til så få”.

Om rapporten
Rapporten ”Praktisk relevant Supply Chain Management forskning: Praktikernes perspektiv” er udarbejdet af professor Jan Stentoft i maj 2020. Rapporten er baseret på en landsdækkende spørgeskemaundersøgelse, hvor i alt har 566 accepteret invitationen til at deltage, hvoraf 532 har leveret komplette besvarelser. Det fører til en besvarelsesprocent på 94%. Respondenterne fordeler sig med 19,4% kvinder og 80,6% mænd. 77,3% af respondenterne er 40 år eller ældre og 22,7% yngre end 40 år. 38,7% har en højeste uddannelse som ph.d., kandidat eller MBA. 31,6% har en HD eller en bachelorgrad som den højeste uddannelse, mens 29,7% har en erhvervsuddannelse, håndværksmæssig uddannelse, gymnasial uddannelse eller lignende. Hovedparten (86,3%) af respondenterne har mere end 10 års erhvervserfaring, mens 13,7% har mindre end 10 års erhvervserfaring. Hovedparten af respondenterne er produktionsvirksomheder (74,1%) efterfulgt af detailhandlere (7,3%), servicevirksomheder (7,3%), 3PL/transportvirksomheder (6,2%), grossister (3,6%) og konsulenter (1,1%), mens 0,4% har svaret ’andet’.