Digitale øjne og data i forsyningskæden

Den digitale supply chain har mange aspekter, muligheder og udfordringer, specielt omkring data. Et af de konkrete værktøjer, som mange har store forventninger til, er 3D-briller og Augmented Reality. Microsoft og CGI fortalte for nylig om teknologien.

Med Microsofts HoloLens kan eksempelvis ingeniører eller teknikere udføre fjernsupport på reparationer ved hjælp af en fuldskalamodel i 3D, visualiseret i rummet foran dem. Illustration: Microsoft.

12.12.2016

SCM.dk

Digitalisering er et af de begreber, der gennem de senere år har sneget sig ind i stort alle brancher og sektorer inden for industrien, og her er transport- og logistik bestemt ingen undtagelse. Det er samtidig et område, som kan være svært at forholde sig til; hvor skal man starte, hvad kan betale sig, hvor er faldgruberne osv.

Læs også: ”Det handler om at finde mønstre”

For at give ikke nødvendigvis svar, men så i hvert fald inspiration til de spørgsmål, havde softwarevirksomheden CGI i samarbejde med Microsoft i forrige uge inviteret til en briefing, hvor deltagerne blev præsenteret for nye løsninger inden for både soft- og hardware.

Der er nemlig en lang række faktorer, som virksomheder inden for supply chain, produktion, transport og alt det ind i mellem, bør forholde sig til, fortalte dagens vært.

<p>Visualisering åbner op for at kunne effektivisere i flere forskellige sammenhænge, fx ruteoptimering på vejen, interaktiv GPS, understøttet plukning på lageret med langt færre fejl og meget andet</p>

Anders Markstedt

”Det er væsentligt at være digital, fordi det i så høj grad er blevet et konkurrenceparameter. Værdikæder konvergerer, og som producent er man derfor i stigende grad i konkurrence, fx med sine egne leverandører, og her er det digitale en genvej til effektivitet i en lang række sammenhænge. Eksempelvis er cloud afgørende for driften, omnichannel er vigtigt for kundekontakten, og automatisering kan spare ressourcer overalt”, forklarede VP Commercial Sectors i CGI Danmark, Torben Ryttersgaard.

Brug af data – muligheder og udfordringer
Transport og lagerstyring genererer i dag store mængder data, hvilket er lidt af en hjørnesten i denne sammenhæng, som en anden af formiddagens oplægsholdere påpegede. Perspektiverne i at udnytte disse ordentligt er nemlig store.

”Man kan skabe solide konkurrencefordele med sine data. Maskinlæring og prædikativ analyse er blevet tilgængelig for almindelige forretningsbrugere, og med de rette data og god datamodellering vil man kunne forudsige og imødekomme en efterspørgsel i markedet før konkurrenterne - og skalere indkøb, produktion, lager og logistik derefter”, sagde BI Lead Jakob Riis Bentsen fra CGI Danmark.

Her starter udfordringen så for en hel del virksomheder. For selv om bevidstheden om værdien af data er på plads, så er der stadig en lang række selskaber, der ikke er gode nok til at bruge de store mængder information, fortalte Shila Henriksen, der er Enterprise Architect for CGI Danmark.

”Optimering af en supply chain er et af de områder, der kalder på deling af data, og det er noget, der kræver tillid, hvilket kan være en udfordring mange steder. Og når vi ved, hvor kompleks logistikken er i fx et netværk med tredjepartsleverandører, så er der et stykke vej til den forbundne forsyningskæde”, sagde hun.

Visualisering med tempo
Et af de konkrete redskaber, der kan både skabe og udnytte data, er 3D-briller og Augmented Reality. Til det formål har CGI udviklet løsningen HoloTagger, der fungerer sammen med Microsofts HoloLens, og som i fællesskab kan bruges i en bred vifte af sammenhænge inden for SCM, eksempelvis visualisering af lagerstyring, transportprocesser, planlægning og IT-styring.

Teknologien blev præsenteret af project manager og UX-ekspert for CGI i Sverige, Anders Markstedt, og han var selvsagt ikke i tvivl om potentialet i den amerikanske gadget og Microsofts tilhørende platform.

HoloLensen er spækket med teknologi til adskillige formål. Illustration: Microsoft.

”Det handler om visualisering, som åbner op for at kunne effektivisere i flere forskellige sammenhænge. Vi taler fx ruteoptimering på vejen, interaktiv GPS, understøttet plukning på lageret med langt færre fejl, opstilling af data i 3D, håndfrit arbejde, real time-support via stemmestyring og meget mere”, sagde Anders Markstedt.

Han peger på Volvo som nogle af dem, der – som de første og i samarbejde med Microsoft – allerede er i gang med at tage mulighederne til sig, og generelt at adskillige selskaber inden for transport og logistik er mulige first movers. Og det skal nok komme til at gå et stærkt.

”De er længst fremme i USA, og Japan er også godt med, bl.a. med Japan Airlines. Inden for et par år, så regner vi med, at alle de store er meget langt, og der fra vil det hurtigt sprede sig. Teknologien er meget intuitiv og læringskurven er stejl, så det bliver en proces med fart på”, sluttede Anders Markstedt.

Læs også: ”Her må vi gerne fejle”

I CGI’s nye kundeundersøgelse, Global 1000, svarer 72 procent af de adspurgte inden for transportindustrien, at de regner med at digitalisere og automatisere flere dele af forretningen i det kommende år, mens 69 procent vil drive IT-modernisering og indarbejde nye leveringsmodeller på området.

N.C. Nielsen A/S

Sponseret

N.C. Nielsen lancerer verdens mest effektive el-truck

SCM.dk

Stort tema om smart produktion i praksis: Fra Industri 4.0 til 5.0

Relateret indhold

01.05.2026SCM.dk

Dagrofa Foodservice og Aarstiderne Engros optimerer forsyningskæden med fokus på økologi

30.04.2026SCM.dk

10 % af råvareimport er sårbar for kriser

SCM.dk

SMV’er glemmer cybersikkerhed hos leverandørerne. Det skaber store sårbarheder

SCM.dk

Maersk-overskud falder - men mindre end forventet

14.04.2026SCM.dk

Shippingkrise i Golfen presser både søfolk og global handel

13.04.2026Inact ApS

Sponseret

Når kompleksitet kræver nye beslutninger: Sådan frigav Fritz Hansen 13,2 mio. kr. fra lageret

13.04.2026SCM.dk

Forsyningsforstyrrelser af gas, gødning og korn truer global forsyning

10.04.2026SCM.dk

AI-agenter flytter hegnspælene for CPO-rollen

31.03.2026SCM.dk

Brændstofskrise: Den europæiske transportorganisation kræver akut EU-handling

30.03.2026SCM.dk

Råstofmangel truer samfundsinvesteringer: Branchen kræver national handlingsplan nu

Hold dig opdateret med SCM.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor ledelse af forsyningskæden, Nyhedsbrevet kommer kun to gange pr. uge.

Seneste temaer

Se alle

Events

Se alle
DNV Business Assurance Denmark
Kursus
Sæt strøm til ISO/IEC 27002 med CIS18

Få konkrete anvisninger til opbygning af dine sikkerhedsforanstaltninger

Dato

11.05.2026

Sted

København

Bureau Veritas
Kursus
ISO 45003 guideline - del 1 (Psykisk arbejdsmiljø)

Den internationale standard for arbejdsmiljøledelse, ISO 45001, fik i 2021 følgeskab af ISO 45003 guidelinen, som beskriver forventningerne til håndtering af trivsel og psykisk arbejdsmiljø i et arbejdsmiljøledelsessystem opbygget efter ISO 45001.

Dato

11.05.2026

Sted

Vejle

DNV Business Assurance Denmark
Kursus
Grundlæggende Kvalitetsledelse

Formålet med kurset er at give deltagerne et grundlæggende kendskab til kvalitetsledelsessystemer og kravene i ISO 9001 standarden.

Dato

12.05.2026

Sted

Odense

Dansk Standard
Kursus
NIS2 i praksis – med ISO/IEC 27001 som fundament for compliance

På dette diplomkursus får du overblik over NIS2-kravene i praksis, og du lærer, hvordan ISO/IEC 27001 kan bruges som en praktisk ramme til at styrke jeres informationssikkerhed og sikre compliance med den nye NIS2-lov.

Dato

12.05.2026

Sted

Dansk Standard, Nordhavn

Bureau Veritas
Kursus
Ny og revideret ISO 22002-serie (online)

Bliv opdateret på de seneste ændringer i ISO 22002-serien og forstå de nye krav til Pre-Requisite Programs (PRP)

Dato

12.05.2026

Sted

Online

Bureau Veritas
Kursus
Kvalitetskultur med udgangspunkt i ISO 10010:2022 og adfærdsdesign

En ny version af ISO 9001 er på vej og forventes lancereret i september 2026. Denne revision sætter fokus på at lederskab skal sikre en kvalitetskultur.

Dato

12.05.2026

Sted

Middelfart