Disse fem luftfragt-trends kommer til at præge 2019

Ifølge Air Cargo World vil grænsehandel over nettet, vækst på markedet i Sydøstasien, fremskridt i cool chain-teknologi, generel usikkerhed på markedet samt stigende automatisering og digitalisering spille en afgørende rolle for luftfragtindustrien i 2019.

Air Cargo World har taget et blik ind i krystalkuglen for 2019 og er kommet med deres bud på fem trends, der kommer til at præge året..

07.01.2019

SCM.dk

Således er 2019 ingen undtagelse, og herunder kan du læse, hvilke fem trends, som Air Cargo World forventer at se i den kommende tid samt deres bud på, hvad det kommer til at betyde.

5: Boomet i grænsehandel over nettet fortsætter
I 2018 slog internethandlen flere rekorder, og samtidig investerede store selskaber som Alibaba og Amazon i nye løsninger inden for logistik til e-handlen.

2018 var også året, hvor man så en tendes til, at fragtfly-hubs spillede en stigende rolle i e-handlens vækst. Disse tendenser forventer Air Cargo World kommer til at fortsætte og accelerere i 2019.

4: Vækst på markedet i Sydøstasien
Lufthavnene I Sydøstasien er blandt de hurtigst voksende i verden. Det skyldes blandt andet, at der er kommet en øget produktion af diverse varer i regionen som følge af stigende omkostninger ved fremstilling i Kina, samt bekymringer forbundet med den usikre handelsrelation mellem USA og Kina.

Logistikvirksomheder som APEX Logistics og SEKO Logistics er enige om, at Sydøstasien er et voksende hotspot, men opfordrer samtidig industrien til at tilgå markedet forsigtigt, da de er bekymrede for, hvor meget regionen kan håndtere, hvis landene ikke i øget grad udvikler deres infrastrukturer og politikker.

3: Fremskridt i Cool chain-teknologi støtter stigende efterspørgsel på medicin
I 2018 blev der gjort vigtige fremskridt inden for cool chain-teknologi, der forsøger at følge med det hurtigt voksende efterspørgsel på markedet for lægemidler. De nye innovative løsninger, der blev udviklet i 2018, vil ifølge Air Cargo World med stor sandsynlighed komme i brug i løbet af 2019.

Frem mod 2020 forventer den internationale luftfartsorganisation IATA at både udgifterne til cool chain-logistik og salget af lægemidler vil stige. Her forventes den hurtigste vækst i udgifter til cool chain-logistik at finde sted i Asien og Nordamerika.

2: Fortsat usikkerhed på markedet
Med en Brexit-deadline, der for alvor nærmer sig, og den fortsatte handelskrig mellem USA og Kina går markedet et usikkert år i møde, som ifølge Air Cargo World vil komme til at udfordre branchen.

De mange mulige udfald på både Brexit-aftalen og handelskrigen gør, at eksperter forventer, at usikkerheden på markedet i hvert fald vil strække sig et godt stykke ind i 2019, og har fået dem til at advare interessenter om at have beredskabsplaner klar.

1: Stigende automatisering og digitalisering
Mange mener, at luftfragtindustrien er modstræbende i forhold til at tilpasse sig digitale innovationer, men alligevel peger udviklingen i 2018 på, at tiderne måske er ved at skifte. I løbet af året blev der ifølge Air Cargo World taget skridt mod en øget automatiserings- og digitaliseringsproces, som de forventer vil fortsætte i 2019.

Læs også: Airbus klar med flyvende hval

I de kommende år forventer de således at se flere digitale samarbejder mellem forskellige parter – nogle igennem private aftaler, og andre mere som en del af Air Cargo-samfundet.

- JMA

Bredana Axcite A/S

Sponseret

I en ”Agentic World” er forudsigelighed stadig en konkurrencefordel

SCM.dk

Stort tema om smart produktion i praksis: Fra Industri 4.0 til 5.0

Relateret indhold

21.09.2026PALOMAT

Sponseret

Slip for pallekaos – RetNemt viste vejen

15.09.2026SCANLOX ApS

Sponseret

Vi byder vores nye mand i marken velkommen

SCM.dk

Brødrene Dahl udvider lagerkapaciteten

SCM.dk

Nye EU-krav skærper ansvar for IoT-sikkerhed

25.08.2026SCANLOX ApS

Sponseret

”Vi er for små til automation”

25.08.2026SCM.dk

Logistikmilliardær Klaus-Michael Kühne er død

11.08.2026SCANLOX ApS

Sponseret

Automation lykkes ikke uden medarbejderne

10.08.2026RELEX Solutions

Sponseret

RELEX leverer rekordstor vækst i første halvår af 2026

06.08.2026SCM.dk

Hvordan foregår supply chain beslutninger hos jer?

28.07.2026SCANLOX ApS

Sponseret

”Vi har altid gjort det sådan”

Hold dig opdateret med SCM.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor ledelse af forsyningskæden, Nyhedsbrevet kommer kun to gange pr. uge.

Seneste temaer

Se alle

Events

Se alle