ESG i værdikæden er også biodiversitet

”Det er fint at starte med bi-hoteller og vilde græsplæner, men hvis det virkelig skal rykke noget, så er virksomheders forhold til biodiversitet en udfordring, der kræver meget mere”, lyder det fra Tobias Foght, der i en årrække har arbejdet med at udvikle og rådgive om biodiversitet i virksomheder. Det gør han på basis af en masters degree i Environment and Sustainability fra Monash University, Australien.

Han fortæller, at han er optaget af at bygge bro mellem natur og forretningsudvikling.

”Jeg mener, at virksomheder har meget at vinde ved at arbejde systematisk med biodiversitet, da naturens økosystemer i form af for eksempel råmaterialer danner byggesten for de fleste værdikæder - og hvor bliver de hentet? De bliver udvundet af jorden på den ene eller anden måde. Mange virksomheder har dog begrænset indsigt i, hvor deres træ, papir, aluminium, kakaobønner, bomuld eller andet egentlig kommer fra. Det fortoner sig i 3., 4. eller 5. leverandørled i lange, komplekse værdikæder”, fortæller han og supplerer: 

”Det kan være udfordrende at få indsigt i de dybere lag af værdikæden; men nye værktøjer som SBTN og ENCORE kan hjælpe virksomheder med at kortlægge disse forbindelser”.

Smartphones’ forbindelse til natur
Han oplever, at der foregår en spirende interesse for og opmærksomhed på biodiversitetens værdi og nødvendighed. Han understreger dog også, at selvom initiativer som grønne tage og vilde græsplæner er positive skridt, er der fortsat et stort spring fra disse tiltag til den globale beskyttelse af sårbare økosystemer. Mange virksomheder er begyndt med små handlinger – som at reducere pesticidbrug eller fremme biodiversitet på egne arealer. Det betragter han som en vigtig indgang til den større indsats, der kræves for at håndtere de globale udfordringer, der opstår gennem værdikæderne.

”Det kan være svært for mange virksomheder at se den direkte forbindelse mellem deres aktiviteter og naturens velbefindende. Det kan for eksempel virke fjernt at forstå, hvordan produktionen af elektronik som smartphones har forbindelse til naturbeskyttelse”, fortæller han.

Det er en betydelig udfordring, at 80-90 procent af biodiversitetspåvirkningen ofte ligger i scope 3, som kan være svære at få øje på.

”Selvom Danmark har tabt meget natur; er det vigtigt at huske på, at der andre steder i verden stadig findes særligt værdifuld og skrøbelig biodiversitet, som vores værdikæder påvirker og afhænger af”, fortæller han.

Lad os tage produktion af elektronik som eksempel. Udvindingen af sjældne metaller som coltan, kobber og lithium, som anvendes i laptops og smartphones, kræver betydelige mængder land og ressourcer. Disse aktiviteter kan føre til skovrydning og ødelæggelse af naturlige habitater, der huser mange truede arter. Desuden kan udvindingen af disse metaller forurene lokale vandkilder, hvilket skader både akvatiske arter og de økosystemer, der er afhængige af rent vand. Dette er et godt eksempel på, hvordan udvinding og produktion af nogle gængse materialer kan have omfattende og ofte oversete konsekvenser for biodiversiteten. 

8 anbefalinger til at komme i gang
Men hvordan gør man? Tobias Foght peger på 8 anbefalinger eller opmærksomhedspunkter, som er gode at gribe til for at starte processen:

1. Start lokalt, med øje for verden. Lokale tiltag kan skabe opmærksomhed og engagement i hele virksomheden. "Ved at starte med synlige, lokale biodiversitetstiltag, kan man skabe en forståelse for naturens værdi, der kan strække sig ud i de globale værdikæder", siger Tobias Foght. 
2. Frigør pres på naturen. Start med at screene væsentlige påvirkninger og afhængigheder på naturen med henblik på at adressere hotspots. Her findes der gode værktøjer som ENCORE og SBTNs Materiality tool. 
3. Sporbarhed og kortlægning af værdikæden. Find ud af, hvor jeres råmaterialer udvindes, og identificér berøringspunkter med natursensitive områder i værdikæden. Er råmaterialer indkøbt ansvarligt? Bidrager jeres produkter til skovrydning? Og så videre. Modsat klima og CO2 er natur og biodiversitet en meget lokationsspecifik dagsorden. ”Dette er en vigtig og en overraskende svær øvelse, især når man skal kortlægge oprindelseslande. Det taler i høj grad ind i supply chain management og kortlægning af risici i værdikæden”, fortæller Tobias Foght. 
4. Indkøbspolitik. Dette er klart den vigtigste knap, virksomheden kan skrue på. Men det kræver, man ved, hvor skoen trykker. Fokuser på hotspots, væsentlige volumener, SBTNs High-impact-commodity liste, naturfølsomme områder etcetera.
5. Engager leverandører, samarbejdspartnere og interessenter. Ræk ud til jeres økosystem; hvad er vigtigt for dem i dag, om et år, om fem år og så videre. Spørg hvordan de forholder sig til biodiversitet, og hvordan I kan udvikle fælles løsninger. 
6. Klima og natur. Udforsk hvordan nuværende klimaindsatser harmonerer med natur-dagsordenen, er der nogle synergier? Er der nogle steder, de to dagsordener modarbejder hinanden? Få det op til overfladen.
7. Partnerskaber. Er der nogle virksomheder, der står overfor lignende udfordringer og/eller behov? Det kan være dyrt og besværligt at gøre det alene. Udvikling af et naturpositivt produkt, hvem kunne være interesseret i det? Er der mulighed for samarbejde med lokalsamfund?
8. Data og oplysning. Det er et spørgsmål om at blive klogere og skabe ringe i vandet gennem indhentning af data og dialog med leverandører. På baggrund af virksomhedens væsentlige aftryk, det kunne eksempelvis være “land-use”, start da med at bede jeres leverandører om relevant data. 

Et spørgsmål om risici
Han fremhæver, at det kan være nyttigt at tænke på biodiversitet som en risiko i virksomhedens risikostyringsstrategi. Den anerkendte årlige rapport Global Risk Report fra World Economic Forum angiver tab af biodiversitet som nummer 3 på listen over risici, der truer verdensøkonomien i løbet af de næste 10 års sigt. World Economic Forum har tidligere vurderet, at op mod halvdelen af verdensøkonomien er direkte relateret til naturen og dens evne til at fungere.

”Biodiversitet er direkte forbundet med afhængigheder og risikostyring og dermed med stabile eller resiliente forsyningskæder. De fleste virksomheder afhænger af materialer, afgrøder, økosystemtjenester - nogle mere direkte end andre”, fortæller Tobias Foght og tilføjer: 

”Med fokus på de materialer, ressourcer og geografiske områder eller økosystemer, der er essentielle for virksomhedens forretningsmodel, er det ren risikoafdækning at overveje fremtidige naturscenarier, udbud af ressourcer med videre”.

Han lister tre eksempler: 

• Nestle og kakao. Nestlé er stærkt afhængig af kakaoproduktion, som kræver både et stabilt klima og rig biodiversitet. Skovrydning og tab af biodiversitet kan reducere kakaoplantagens produktivitet, hvilket i sidste ende kan påvirke Nestlés forsyningskæde.
• Coca Cola og vand. Coca-Cola er afhængig af rent vand til produktionen og investerer derfor i vandbeskyttelsesprojekter. Disse investeringer sikrer ikke kun adgang til rent vand, men beskytter også de økosystemer, der er essentielle for vandkvaliteten.
• Unilever og palmeolie. Unilever arbejder aktivt på at reducere afhængigheden af palmeolie, som er knyttet til skovrydning og tab af biodiversitet. Denne strategi hjælper med at minimere risikoen for forsyningskædeforstyrrelser og beskytter virksomhedens omdømme.

Spørg kunderne
Til slut slår han et slag for, at virksomheder spørger deres kunder om biodiversitet: Er det vigtigt for dem, og hvilke områder og data er i så fald vigtigst for dem?

”Mange store virksomheder er eller bliver meget snart underlagt forskellige former for reguleringer, som for eksempel CSRD, der stiller krav om rapportering om biodiversitet. De store virksomheder kan ikke gøre det uden at involvere deres leverandører, som i mange tilfælde vil være SMV’er. Så det kommer meget snart til at påvirke stort set alle virksomheder”, fortæller Tobias Foght.