ESG i værdikæden er også biodiversitet

Op mod halvdelen af verdensøkonomien er bundet i velfungerende natur, og biodiversitet er grundlaget for al liv og derved al forretning. Biodiversitet handler i høj grad om værdikæder, fordi mere end 80 procent af påvirkning af biodiversitet foregår i scope 3. Der er nok at tage fat på, lyder det fra biodiversitetsekspert.

Nestlé er stærkt afhængig af kakaoproduktion, som kræver både et stabilt klima og rig biodiversitet. Skovrydning og tab af biodiversitet kan reducere kakaoplantagens produktivitet, hvilket i sidste ende kan påvirke Nestlés forsyningskæde. Foto: 123rf.com.

08.10.2024

Poul Breil-Hansen, SCM.dk

”Det er fint at starte med bi-hoteller og vilde græsplæner, men hvis det virkelig skal rykke noget, så er virksomheders forhold til biodiversitet en udfordring, der kræver meget mere”, lyder det fra Tobias Foght, der i en årrække har arbejdet med at udvikle og rådgive om biodiversitet i virksomheder. Det gør han på basis af en masters degree i Environment and Sustainability fra Monash University, Australien.

Han fortæller, at han er optaget af at bygge bro mellem natur og forretningsudvikling.

”Jeg mener, at virksomheder har meget at vinde ved at arbejde systematisk med biodiversitet, da naturens økosystemer i form af for eksempel råmaterialer danner byggesten for de fleste værdikæder - og hvor bliver de hentet? De bliver udvundet af jorden på den ene eller anden måde. Mange virksomheder har dog begrænset indsigt i, hvor deres træ, papir, aluminium, kakaobønner, bomuld eller andet egentlig kommer fra. Det fortoner sig i 3., 4. eller 5. leverandørled i lange, komplekse værdikæder”, fortæller han og supplerer: 

”Det kan være udfordrende at få indsigt i de dybere lag af værdikæden; men nye værktøjer som SBTN og ENCORE kan hjælpe virksomheder med at kortlægge disse forbindelser”.

3 generelle bonus-anbefalinger:

  • Involver ledelsen og bestyrelsen tidligt for at sikre opbakning og starte dialogen om risici og strategiske muligheder.
  • Søg bred og tæt dialog med leverandører, brancheforeninger og andre virksomheder, da lokationsdata m.m. kan være svært tilgængelig.
  • Hold fokus på, at mål og strategier for biodiversitet arbejder sammen med klimamål og øvrige strategier.

Smartphones’ forbindelse til natur
Han oplever, at der foregår en spirende interesse for og opmærksomhed på biodiversitetens værdi og nødvendighed. Han understreger dog også, at selvom initiativer som grønne tage og vilde græsplæner er positive skridt, er der fortsat et stort spring fra disse tiltag til den globale beskyttelse af sårbare økosystemer. Mange virksomheder er begyndt med små handlinger – som at reducere pesticidbrug eller fremme biodiversitet på egne arealer. Det betragter han som en vigtig indgang til den større indsats, der kræves for at håndtere de globale udfordringer, der opstår gennem værdikæderne.

”Det kan være svært for mange virksomheder at se den direkte forbindelse mellem deres aktiviteter og naturens velbefindende. Det kan for eksempel virke fjernt at forstå, hvordan produktionen af elektronik som smartphones har forbindelse til naturbeskyttelse”, fortæller han.

Det er en betydelig udfordring, at 80-90 procent af biodiversitetspåvirkningen ofte ligger i scope 3, som kan være svære at få øje på.

”Selvom Danmark har tabt meget natur; er det vigtigt at huske på, at der andre steder i verden stadig findes særligt værdifuld og skrøbelig biodiversitet, som vores værdikæder påvirker og afhænger af”, fortæller han.

Lad os tage produktion af elektronik som eksempel. Udvindingen af sjældne metaller som coltan, kobber og lithium, som anvendes i laptops og smartphones, kræver betydelige mængder land og ressourcer. Disse aktiviteter kan føre til skovrydning og ødelæggelse af naturlige habitater, der huser mange truede arter. Desuden kan udvindingen af disse metaller forurene lokale vandkilder, hvilket skader både akvatiske arter og de økosystemer, der er afhængige af rent vand. Dette er et godt eksempel på, hvordan udvinding og produktion af nogle gængse materialer kan have omfattende og ofte oversete konsekvenser for biodiversiteten. 

Science Based Targets for Nature

SBTi eller Science Based Targets initiatives er skabt i et samarbejde mellem klimaorganisationen CDP, FN, World Resources Institute og Verdensnaturfonden, og har til formål at få virksomhederne til at mindske deres CO2-udledning i overensstemmelse med målet sat i den globale Paris-aftale. Det har opnået pæn succes blandt store virksomheder, og nu har parterne bag skabt Science Based Target for Nature, der fokuserer på biodiversitet.

8 anbefalinger til at komme i gang
Men hvordan gør man? Tobias Foght peger på 8 anbefalinger eller opmærksomhedspunkter, som er gode at gribe til for at starte processen:

  1. Start lokalt, med øje for verden. Lokale tiltag kan skabe opmærksomhed og engagement i hele virksomheden. "Ved at starte med synlige, lokale biodiversitetstiltag, kan man skabe en forståelse for naturens værdi, der kan strække sig ud i de globale værdikæder", siger Tobias Foght. 
  2. Frigør pres på naturen. Start med at screene væsentlige påvirkninger og afhængigheder på naturen med henblik på at adressere hotspots. Her findes der gode værktøjer som ENCORE og SBTNs Materiality tool. 
  3. Sporbarhed og kortlægning af værdikæden. Find ud af, hvor jeres råmaterialer udvindes, og identificér berøringspunkter med natursensitive områder i værdikæden. Er råmaterialer indkøbt ansvarligt? Bidrager jeres produkter til skovrydning? Og så videre. Modsat klima og CO2 er natur og biodiversitet en meget lokationsspecifik dagsorden. ”Dette er en vigtig og en overraskende svær øvelse, især når man skal kortlægge oprindelseslande. Det taler i høj grad ind i supply chain management og kortlægning af risici i værdikæden”, fortæller Tobias Foght. 
  4. Indkøbspolitik. Dette er klart den vigtigste knap, virksomheden kan skrue på. Men det kræver, man ved, hvor skoen trykker. Fokuser på hotspots, væsentlige volumener, SBTNs High-impact-commodity liste, naturfølsomme områder etcetera.
  5. Engager leverandører, samarbejdspartnere og interessenter. Ræk ud til jeres økosystem; hvad er vigtigt for dem i dag, om et år, om fem år og så videre. Spørg hvordan de forholder sig til biodiversitet, og hvordan I kan udvikle fælles løsninger. 
  6. Klima og natur. Udforsk hvordan nuværende klimaindsatser harmonerer med natur-dagsordenen, er der nogle synergier? Er der nogle steder, de to dagsordener modarbejder hinanden? Få det op til overfladen.
  7. Partnerskaber. Er der nogle virksomheder, der står overfor lignende udfordringer og/eller behov? Det kan være dyrt og besværligt at gøre det alene. Udvikling af et naturpositivt produkt, hvem kunne være interesseret i det? Er der mulighed for samarbejde med lokalsamfund?
  8. Data og oplysning. Det er et spørgsmål om at blive klogere og skabe ringe i vandet gennem indhentning af data og dialog med leverandører. På baggrund af virksomhedens væsentlige aftryk, det kunne eksempelvis være “land-use”, start da med at bede jeres leverandører om relevant data. 

Et spørgsmål om risici
Han fremhæver, at det kan være nyttigt at tænke på biodiversitet som en risiko i virksomhedens risikostyringsstrategi. Den anerkendte årlige rapport Global Risk Report fra World Economic Forum angiver tab af biodiversitet som nummer 3 på listen over risici, der truer verdensøkonomien i løbet af de næste 10 års sigt. World Economic Forum har tidligere vurderet, at op mod halvdelen af verdensøkonomien er direkte relateret til naturen og dens evne til at fungere.

”Biodiversitet er direkte forbundet med afhængigheder og risikostyring og dermed med stabile eller resiliente forsyningskæder. De fleste virksomheder afhænger af materialer, afgrøder, økosystemtjenester - nogle mere direkte end andre”, fortæller Tobias Foght og tilføjer: 

”Med fokus på de materialer, ressourcer og geografiske områder eller økosystemer, der er essentielle for virksomhedens forretningsmodel, er det ren risikoafdækning at overveje fremtidige naturscenarier, udbud af ressourcer med videre”.

Han lister tre eksempler: 

  • Nestle og kakao. Nestlé er stærkt afhængig af kakaoproduktion, som kræver både et stabilt klima og rig biodiversitet. Skovrydning og tab af biodiversitet kan reducere kakaoplantagens produktivitet, hvilket i sidste ende kan påvirke Nestlés forsyningskæde.
  • Coca Cola og vand. Coca-Cola er afhængig af rent vand til produktionen og investerer derfor i vandbeskyttelsesprojekter. Disse investeringer sikrer ikke kun adgang til rent vand, men beskytter også de økosystemer, der er essentielle for vandkvaliteten.
  • Unilever og palmeolie. Unilever arbejder aktivt på at reducere afhængigheden af palmeolie, som er knyttet til skovrydning og tab af biodiversitet. Denne strategi hjælper med at minimere risikoen for forsyningskædeforstyrrelser og beskytter virksomhedens omdømme.

Spørg kunderne
Til slut slår han et slag for, at virksomheder spørger deres kunder om biodiversitet: Er det vigtigt for dem, og hvilke områder og data er i så fald vigtigst for dem?

”Mange store virksomheder er eller bliver meget snart underlagt forskellige former for reguleringer, som for eksempel CSRD, der stiller krav om rapportering om biodiversitet. De store virksomheder kan ikke gøre det uden at involvere deres leverandører, som i mange tilfælde vil være SMV’er. Så det kommer meget snart til at påvirke stort set alle virksomheder”, fortæller Tobias Foght.

5 overordnede årsager bag tab af biodiversitet – IPBES

  1. Invasive species.
  2. Changes in land and sea use.
  3. Climate change.
  4. Pollution.
  5. Direct exploitation of natural resources.

Bredana Axcite A/S

Sponseret

Kan ældre ERP hæmme vækst?

PlanEven

Sponseret

Optimering af indkøbsprocesser med ordreportal

Relateret indhold

08.11.2024SCM.dk

3D print baner vejen for vækst i plastvirksomhed

08.11.2024SCM.dk

PostNord og Vinteds samarbejde gør genbrugsmarkedet mere enkelt

05.11.2024Bredana Axcite A/S

Sponseret

Find de bedste superbrugere

04.11.2024SCM.dk

CSRD-erfarne virksomheder fremhæver positive gevinster

25.10.2024SCM.dk

Kløften mellem klimaviden og -handling vokser kun

25.10.2024Bredana Axcite A/S

Sponseret

Kan ældre ERP hæmme vækst?

24.10.2024Bureau Veritas

Sponseret

ISO 14001: Webinar netværk

24.10.2024Bureau Veritas

Sponseret

CSRD-rapportering

Hold dig opdateret med SCM.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor ledelse af forsyningskæden, Nyhedsbrevet kommer kun to gange pr. uge.

Se flere temaer

Events

Se alle
DTU Learn for Life
Efteruddannelse
Supply Chain Management (SCM)

Få kompetencer til at designe og lede effektive produktions- og forsyningskæder, også kaldet supply chains, som er en forudsætning for virksomhedens konkurrenceevne.

Dato

31.10.2024

Tid

09:00

Sted

Lautrupvang 15. 2750 Ballerup

DTU Learn for Life
Efteruddannelse
Jernbaneteknologi, -drift og -kapacitet

På kurset Jernbaneteknologi, -drift og -kapacitet, som også er et diplommodul, lærer du om planlægning, opbygning og drift af jernbaner. Kurset omfatter blandt andet simulering, procesanalyse og driftsanalyse angående både passager- og godstrafik.

Dato

01.11.2024

Tid

08:30

Sted

Lautrupvang 15. 2750 Ballerup

DTU Learn for Life
Efteruddannelse
Digitale forretningsstrategier og -modeller

Vil du have bedre forståelse for digital transformation og digitale strategier? Så tilmeld dig dette kursus, som også er et diplommodul, og få kompetencer til at vurdere og definere digitale forretningsstrategier, der skaber værdi for din virksomhed.

Dato

05.11.2024

Tid

09:00

Sted

Lautrupvang 15. 2750 Ballerup

Bureau Veritas
Kursus
CSRD-rapportering

EU’s Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD) er en game changer for bæredygtighedsrapportering, da det blandt andet fastsætter ensartede metoder og måleenheder for virksomheders rapportering af miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige aspekter (ESG).

Dato

07.11.2024

Sted

Oldenborggade 25-31, 7000 Fredericia

Bureau Veritas
Webinar
Webinar: PCN indberetning af farlige (CLP) kemiske produkter markedsført i EU!

Forstå PCN-Indberetningskravene og overhold lovgivningen

Dato

12.11.2024

Tid

13:00

Sted

Online

Bureau Veritas
Kursus
Introduktion til Livscyklusvurdering (LCA)

Grundkursus i Livscyklusvurderinger (LCA), som alle kan være med på. Kurset kræver ikke forudgående viden om LCA.

Dato

13.11.2024

Tid

10:00

Sted

Online