ESG i værdikæden er også biodiversitet

Op mod halvdelen af verdensøkonomien er bundet i velfungerende natur, og biodiversitet er grundlaget for al liv og derved al forretning. Biodiversitet handler i høj grad om værdikæder, fordi mere end 80 procent af påvirkning af biodiversitet foregår i scope 3. Der er nok at tage fat på, lyder det fra biodiversitetsekspert.

Nestlé er stærkt afhængig af kakaoproduktion, som kræver både et stabilt klima og rig biodiversitet. Skovrydning og tab af biodiversitet kan reducere kakaoplantagens produktivitet, hvilket i sidste ende kan påvirke Nestlés forsyningskæde. Foto: 123rf.com.

08.10.2024

Poul Breil-Hansen, SCM.dk

”Det er fint at starte med bi-hoteller og vilde græsplæner, men hvis det virkelig skal rykke noget, så er virksomheders forhold til biodiversitet en udfordring, der kræver meget mere”, lyder det fra Tobias Foght, der i en årrække har arbejdet med at udvikle og rådgive om biodiversitet i virksomheder. Det gør han på basis af en masters degree i Environment and Sustainability fra Monash University, Australien.

Han fortæller, at han er optaget af at bygge bro mellem natur og forretningsudvikling.

”Jeg mener, at virksomheder har meget at vinde ved at arbejde systematisk med biodiversitet, da naturens økosystemer i form af for eksempel råmaterialer danner byggesten for de fleste værdikæder - og hvor bliver de hentet? De bliver udvundet af jorden på den ene eller anden måde. Mange virksomheder har dog begrænset indsigt i, hvor deres træ, papir, aluminium, kakaobønner, bomuld eller andet egentlig kommer fra. Det fortoner sig i 3., 4. eller 5. leverandørled i lange, komplekse værdikæder”, fortæller han og supplerer: 

”Det kan være udfordrende at få indsigt i de dybere lag af værdikæden; men nye værktøjer som SBTN og ENCORE kan hjælpe virksomheder med at kortlægge disse forbindelser”.

3 generelle bonus-anbefalinger:

  • Involver ledelsen og bestyrelsen tidligt for at sikre opbakning og starte dialogen om risici og strategiske muligheder.
  • Søg bred og tæt dialog med leverandører, brancheforeninger og andre virksomheder, da lokationsdata m.m. kan være svært tilgængelig.
  • Hold fokus på, at mål og strategier for biodiversitet arbejder sammen med klimamål og øvrige strategier.

Smartphones’ forbindelse til natur
Han oplever, at der foregår en spirende interesse for og opmærksomhed på biodiversitetens værdi og nødvendighed. Han understreger dog også, at selvom initiativer som grønne tage og vilde græsplæner er positive skridt, er der fortsat et stort spring fra disse tiltag til den globale beskyttelse af sårbare økosystemer. Mange virksomheder er begyndt med små handlinger – som at reducere pesticidbrug eller fremme biodiversitet på egne arealer. Det betragter han som en vigtig indgang til den større indsats, der kræves for at håndtere de globale udfordringer, der opstår gennem værdikæderne.

”Det kan være svært for mange virksomheder at se den direkte forbindelse mellem deres aktiviteter og naturens velbefindende. Det kan for eksempel virke fjernt at forstå, hvordan produktionen af elektronik som smartphones har forbindelse til naturbeskyttelse”, fortæller han.

Det er en betydelig udfordring, at 80-90 procent af biodiversitetspåvirkningen ofte ligger i scope 3, som kan være svære at få øje på.

”Selvom Danmark har tabt meget natur; er det vigtigt at huske på, at der andre steder i verden stadig findes særligt værdifuld og skrøbelig biodiversitet, som vores værdikæder påvirker og afhænger af”, fortæller han.

Lad os tage produktion af elektronik som eksempel. Udvindingen af sjældne metaller som coltan, kobber og lithium, som anvendes i laptops og smartphones, kræver betydelige mængder land og ressourcer. Disse aktiviteter kan føre til skovrydning og ødelæggelse af naturlige habitater, der huser mange truede arter. Desuden kan udvindingen af disse metaller forurene lokale vandkilder, hvilket skader både akvatiske arter og de økosystemer, der er afhængige af rent vand. Dette er et godt eksempel på, hvordan udvinding og produktion af nogle gængse materialer kan have omfattende og ofte oversete konsekvenser for biodiversiteten. 

Science Based Targets for Nature

SBTi eller Science Based Targets initiatives er skabt i et samarbejde mellem klimaorganisationen CDP, FN, World Resources Institute og Verdensnaturfonden, og har til formål at få virksomhederne til at mindske deres CO2-udledning i overensstemmelse med målet sat i den globale Paris-aftale. Det har opnået pæn succes blandt store virksomheder, og nu har parterne bag skabt Science Based Target for Nature, der fokuserer på biodiversitet.

8 anbefalinger til at komme i gang
Men hvordan gør man? Tobias Foght peger på 8 anbefalinger eller opmærksomhedspunkter, som er gode at gribe til for at starte processen:

  1. Start lokalt, med øje for verden. Lokale tiltag kan skabe opmærksomhed og engagement i hele virksomheden. "Ved at starte med synlige, lokale biodiversitetstiltag, kan man skabe en forståelse for naturens værdi, der kan strække sig ud i de globale værdikæder", siger Tobias Foght. 
  2. Frigør pres på naturen. Start med at screene væsentlige påvirkninger og afhængigheder på naturen med henblik på at adressere hotspots. Her findes der gode værktøjer som ENCORE og SBTNs Materiality tool. 
  3. Sporbarhed og kortlægning af værdikæden. Find ud af, hvor jeres råmaterialer udvindes, og identificér berøringspunkter med natursensitive områder i værdikæden. Er råmaterialer indkøbt ansvarligt? Bidrager jeres produkter til skovrydning? Og så videre. Modsat klima og CO2 er natur og biodiversitet en meget lokationsspecifik dagsorden. ”Dette er en vigtig og en overraskende svær øvelse, især når man skal kortlægge oprindelseslande. Det taler i høj grad ind i supply chain management og kortlægning af risici i værdikæden”, fortæller Tobias Foght. 
  4. Indkøbspolitik. Dette er klart den vigtigste knap, virksomheden kan skrue på. Men det kræver, man ved, hvor skoen trykker. Fokuser på hotspots, væsentlige volumener, SBTNs High-impact-commodity liste, naturfølsomme områder etcetera.
  5. Engager leverandører, samarbejdspartnere og interessenter. Ræk ud til jeres økosystem; hvad er vigtigt for dem i dag, om et år, om fem år og så videre. Spørg hvordan de forholder sig til biodiversitet, og hvordan I kan udvikle fælles løsninger. 
  6. Klima og natur. Udforsk hvordan nuværende klimaindsatser harmonerer med natur-dagsordenen, er der nogle synergier? Er der nogle steder, de to dagsordener modarbejder hinanden? Få det op til overfladen.
  7. Partnerskaber. Er der nogle virksomheder, der står overfor lignende udfordringer og/eller behov? Det kan være dyrt og besværligt at gøre det alene. Udvikling af et naturpositivt produkt, hvem kunne være interesseret i det? Er der mulighed for samarbejde med lokalsamfund?
  8. Data og oplysning. Det er et spørgsmål om at blive klogere og skabe ringe i vandet gennem indhentning af data og dialog med leverandører. På baggrund af virksomhedens væsentlige aftryk, det kunne eksempelvis være “land-use”, start da med at bede jeres leverandører om relevant data. 

Et spørgsmål om risici
Han fremhæver, at det kan være nyttigt at tænke på biodiversitet som en risiko i virksomhedens risikostyringsstrategi. Den anerkendte årlige rapport Global Risk Report fra World Economic Forum angiver tab af biodiversitet som nummer 3 på listen over risici, der truer verdensøkonomien i løbet af de næste 10 års sigt. World Economic Forum har tidligere vurderet, at op mod halvdelen af verdensøkonomien er direkte relateret til naturen og dens evne til at fungere.

”Biodiversitet er direkte forbundet med afhængigheder og risikostyring og dermed med stabile eller resiliente forsyningskæder. De fleste virksomheder afhænger af materialer, afgrøder, økosystemtjenester - nogle mere direkte end andre”, fortæller Tobias Foght og tilføjer: 

”Med fokus på de materialer, ressourcer og geografiske områder eller økosystemer, der er essentielle for virksomhedens forretningsmodel, er det ren risikoafdækning at overveje fremtidige naturscenarier, udbud af ressourcer med videre”.

Han lister tre eksempler: 

  • Nestle og kakao. Nestlé er stærkt afhængig af kakaoproduktion, som kræver både et stabilt klima og rig biodiversitet. Skovrydning og tab af biodiversitet kan reducere kakaoplantagens produktivitet, hvilket i sidste ende kan påvirke Nestlés forsyningskæde.
  • Coca Cola og vand. Coca-Cola er afhængig af rent vand til produktionen og investerer derfor i vandbeskyttelsesprojekter. Disse investeringer sikrer ikke kun adgang til rent vand, men beskytter også de økosystemer, der er essentielle for vandkvaliteten.
  • Unilever og palmeolie. Unilever arbejder aktivt på at reducere afhængigheden af palmeolie, som er knyttet til skovrydning og tab af biodiversitet. Denne strategi hjælper med at minimere risikoen for forsyningskædeforstyrrelser og beskytter virksomhedens omdømme.

Spørg kunderne
Til slut slår han et slag for, at virksomheder spørger deres kunder om biodiversitet: Er det vigtigt for dem, og hvilke områder og data er i så fald vigtigst for dem?

”Mange store virksomheder er eller bliver meget snart underlagt forskellige former for reguleringer, som for eksempel CSRD, der stiller krav om rapportering om biodiversitet. De store virksomheder kan ikke gøre det uden at involvere deres leverandører, som i mange tilfælde vil være SMV’er. Så det kommer meget snart til at påvirke stort set alle virksomheder”, fortæller Tobias Foght.

5 overordnede årsager bag tab af biodiversitet – IPBES

  1. Invasive species.
  2. Changes in land and sea use.
  3. Climate change.
  4. Pollution.
  5. Direct exploitation of natural resources.

Dansk Standard

Sponseret

Standarden for miljøledelse styrker Unika Danmarks vækst og bæredygtighed

Descartes

Sponseret

Pakkeboom stiller nye krav til toldbehandling

Relateret indhold

11.11.2026SCM.dk

Kim Storbank skal styrke Lemvigh-Müllers logistik og automatisering

06.11.2026SCM.dk

LEMAN henter ny topchef med erfaring fra DSV

SCM.dk

Skatteaftale reducerer selskabsskatten – men indeholder også nye regninger

SCM.dk

400 unge prøvede kræfter med lager og logistik

28.10.2026SCM.dk

Medicinalindustriens lavere vækst udfordrer dansk økonomi

23.10.2026SCM.dk

Forsyningskæder har radikalt skiftet design de sidste seks år

20.10.2026Swisslog

Sponseret

Swisslog moves into new headquarters in Aarau

20.10.2026SCM.dk

Risikostyring er supply chain lederens nye kongedisciplin

19.10.2026SCM.dk

Volvo Financial Services fejrer 30 år i Danmark

16.10.2026SCM.dk

LEGO-topchef hædres for vækst og bæredygtig omstilling

Hold dig opdateret med SCM.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor ledelse af forsyningskæden, Nyhedsbrevet kommer kun to gange pr. uge.

Seneste temaer

Se alle

Events

Se alle
Columbus
Workshop
Agent in a Day: Byg AI-agenter, der skaber reel forretningsværdi

Columbus afholder seks Agent in a Day-workshops i Aarhus og København. Her får du hands-on erfaring og prøver selv at bygge en AI-agent med støtte fra Columbus' instruktører og industrieksperter.

Dato

11.11.2026

Tid

09:00

Sted

Columbus i Aarhus og København

DNV Business Assurance Denmark
Kursus
Environmental Management System Auditor/Lead Auditor Training Course as per ISO 14001:2015 | CQI and IRCA Certified Course ID: 17913

Dette 5-dages kursus giver den nødvendige viden og de nødvendige færdigheder til at organisere og lede audits af miljøledelsessystemer.

Dato

16.11.2026

Sted

Odense

Dansk Standard
Kursus
Bliv intern auditor for informationssikkerhed – ISO/IEC 27001 – 2 dage

På dette kursus lærer du at auditere et ledelsessystem for informationssikkerhed. Du får metoder til at etablere det interne auditprogram samt til at planlægge og udføre de enkelte audits. Kurset tager udgangspunkt i vejledningen ISO/IEC 27007.

Dato

16.11.2026

Sted

Dansk Standard, Nordhavn

Bureau Veritas
Kursus
IATA Basic Training

IATA Basic Training sætter dig i stand til at håndtere, pakke og mærke farligt gods forsendelser til flytransport samt at udarbejde og kontrollere Dangerous Goods Declaration. Kurset medfører samtidig, at du overholder uddannelseskravet til en Shipper IATA CBTA 7.1 (tidligere category 1) eller Freight Forwarder IATA CBTA 7.3 (tidligere category 3) som krævet i IATA kapitel 1.5.1.2.

Dato

17.11.2026

Sted

Fredericia

Dansk Standard
Kursus
NIS2 i praksis – med ISO/IEC 27001 som fundament for compliance

På dette diplomkursus får du overblik over NIS2-kravene i praksis, og du lærer, hvordan ISO/IEC 27001 kan bruges som en praktisk ramme til at styrke jeres informationssikkerhed og sikre compliance med den nye NIS2-lov.

Dato

17.11.2026

Sted

Dansk Standard, Nordhavn

Bureau Veritas
Seminar
Kemi Fokus 2026

Du kan tilmelde mig den 17. november 2026 eller den 2. december 2026.

Dato

17.11.2026

Tid

08:30

Sted

Fredericia