EU's første storskala CO2-lager åbner med både jubel, resignation og kritik

Trods betydelige kameler, der skal sluges, kan der være god grund til at fejre, at EU's første storskala CO2-lagring indvies i Esbjerg. CO2-fangst og lagring er både udskældt og dyrt, men det er også helt nødvendigt for at nå både nationale og globale klimamål.

Projektet, Greensand, drives af det britiske olieselskab Ineos sammen med partnerne Harbour Energy og Nordsøfonden. Foto: Ineos Energy

24.09.2026

Eva Harpøth Skjoldborg, SCM.dk

Fredag blev det første storskala CO2-lagringsprojekt i EU officielt indviet i Esbjerg. Herfra skal skibet "Carbon Destroyer 1" årligt sejle 400.000 ton CO2 ud til det udtjente oliefelt Nini West i Nordsøen, hvor drivhusgassen pumpes ned i undergrunden. Åbningen markerede kulminationen på en politisk aftale fra 2021, hvor Folketinget afsatte 16 milliarder kroner til at understøtte CO2-fangst og -lagring (CCS) – oprindeligt med sigte på opstart i 2025, nu forsinket et år.

Projektet, Greensand, drives af det britiske olieselskab Ineos sammen med partnerne Harbour Energy og Nordsøfonden. I første omgang stammer CO2'en fra danske biogasanlæg, da der endnu ikke er tilstrækkelig fangstkapacitet på fabrikkers skorstene. Ineos vurderer, at anlægget på sigt kan skaleres op til at lagre 4-8 millioner ton CO2 årligt. Ifølge selskabets europæiske direktør, Mads Gade, kræver det fortsat statslig støtte at få industrien i gang, ligesom det historisk har været tilfældet for vindenergi.

Markeringen samlede en usædvanlig kreds af prominente deltagere: Kong Frederik sendte skibet af sted fra Esbjerg Havn, og blandt de øvrige deltagere var EU-kommissær for energi og boliger Dan Jørgensen (S), finansminister Peter Hummelgaard og Ineos' bestyrelsesformand Sir Jim Ratcliffe.

Erhvervsliv og energisektor: gennembrud og milepæl

Fra erhvervssiden er tonen begejstret. Dansk Industris administrerende direktør, Lars Sandahl Sørensen, kalder åbningen et gennembrud for både dansk og europæisk klimapolitik og peger på, at Greensand viser, at hele værdikæden fra fangst til permanent lagring kan fungere i praksis. DI fremhæver desuden EU-Kommissionens vurdering af, at der i 2050 skal fanges og lagres 450 millioner ton CO2 årligt i EU, hvis klimaneutralitetsmålet skal nås – og ser heri en mulighed for, at Danmark kan opbygge en ny grøn erhvervsposition med afsæt i lagringsmulighederne i Nordsøen.

Dansk Fjernvarme kalder dagen en milepæl for CCS-udviklingen i Danmark og EU og peger på, at affaldsenergianlæg og biomasseværker i fjernvarmesektoren har ambitioner om selv at bidrage med CO2-reduktioner via CCS, og at markeringen kan blive en platform for det videre arbejde. Foreningen noterer samtidig, at kun én kontrakt blev tildelt i det seneste CCS-udbud fra foråret 2026, selv om ni ud af ti prækvalificerede ansøgere kom fra affalds- og biomassesektoren.

Fra politisk hold understreger både Dan Jørgensen og Peter Hummelgaard, at teknologien skal sikre, at Danmark kan fastholde produktion og skabe grønne arbejdspladser, mens omstillingen fortsætter.

Kritik: dyrere, mindre effektiv og et tvivlsomt partnerskab

Kritikken retter sig især mod økonomien og klimaeffekten. Seniorrådgiver Tobias Johan Sørensen fra den grønne tænketank Concito, siger til dr.dk, at CCS er blevet markant dyrere end ventet – for staten mellem en tredjedel og dobbelt så dyrt afhængigt af beregningen. I den seneste store budrunde, CCS-puljen, forventede staten i snit at betale 666 kroner i støtte pr. ton CO2, men det vindende bud fra Aalborg Portland endte på 875 kroner pr. ton – for cementproduktion specifikt havde myndighederne ellers ventet en pris helt ned mod 400 kroner.

Klimaeffekten er også blevet mindre end lovet: Hvor CCS skulle have leveret en reduktion på 2,9 millioner ton CO2 i 2030 (svarende til cirka 12 procent af Danmarks samlede klimabelastning), forventes nu kun 1,8 millioner ton – en effekt på 7 procent. Det efterlader ifølge Concito et hul i klimaregnskabet på 1,1 millioner ton, og hvis Aalborg Portlands anlæg – det hidtil største – også forsinkes, kan det true hele 2030-målet.

Stine Bardeleben Helles, forperson for Klimabevægelsen, er ikke principiel modstander af CCS, men kritiserer fejringen af projektet, fordi CO2'en indtil videre primært stammer fra biogas baseret på landbrugets gylle. Hun peger på et paradoks i, at det er to industrier, som klimakrisen har mest brug for at få markant omstillet – den animalske produktion og olieudvindingen – der holder hinanden i live gennem projektet, som fejres med skatteborgernes milliarder.

Hvorfor teknologien alligevel anses for nødvendig

Trods kritikken er der bred enighed om, at CCS på sigt bliver uundværlig. 

Bo Jellesmark Thorsen, professor ved Københavns Universitet og næstforperson i Klimarådet, peger overfor dr.dk på, at nogle udledninger – for eksempel lattergas fra gødning i landbruget eller udledninger fra flytrafik – er så vanskelige at fjerne på anden vis, at fangst og lagring bliver et nødvendigt redskab, især hvis Danmark skal indfri sit mål om at være klimanegativt i 2050.

Klimarådet har tidligere advaret mod, at teknologien ville levere mindre effekt end politisk forventet, men Thorsen understreger, at CCS trods de høje omkostninger og forsinkelserne vil være afgørende til at lukke de sidste, svære huller i klimaregnskabet.

Dansk Standard

Sponseret

Standarden for miljøledelse styrker Unika Danmarks vækst og bæredygtighed

Descartes

Sponseret

Pakkeboom stiller nye krav til toldbehandling

Relateret indhold

03.11.2026SCM.dk

Supply chain resiliens er en effektiv præstationsfremmer. Hvis den er moden og systemisk

30.10.2026SCM.dk

Nye EU-klimaregler kan fordyre international luftfragt

SCM.dk

Milliard-forbedring var ikke nok: Maersk-aktien dykker

SCM.dk

LEMAN henter ny topchef med erfaring fra DSV

27.10.2026SCM.dk

Mangel på elkapacitet truer industriens grønne omstilling

27.10.2026SCM.dk

USA vil forlænge pause i ekstra havneafgifter for Kina

27.10.2026SCM.dk

Salling Group prioriterer kritiske varer i beredskabslagre

26.10.2026SCM.dk

Overshoot bør være et vendepunkt for virksomheders klimaindsats

26.10.2026SCM.dk

Danske virksomheder tager løsninger med til globalt biodiversitetstopmøde

23.10.2026SCM.dk

GEODIS bestiller 110 elektriske lastbiler til Frankrig

Hold dig opdateret med SCM.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor ledelse af forsyningskæden, Nyhedsbrevet kommer kun to gange pr. uge.

Seneste temaer

Se alle

Events

Se alle
Dematic
Messe
Logistik & Transport 2026

Logistik & Transport is the Nordic region’s leading trade fair and conference for logistics and transport solutions, held annually at Svenska Mässan in Gothenburg. The event is the key meeting place for the entire logistics and transport industry. It brings together stakeholders from all parts of the sector to network, exchange experiences, and create new business opportunities.

Dato

03.11.2026

Tid

09:00

Sted

Gothenburg

Bureau Veritas
Kursus
APQP4Wind Specialist Training

By combining lectures, workshops and practical exercises, the APQP4WIND Specialist Training will provide you with an understanding of the APQP4Wind framework, the rationale behind it, and the value of using it. It will also prepare you for implementation internally and in cooperation with suppliers and Windpower customers.

Dato

09.11.2026

Sted

Vejle

Bureau Veritas
Kursus
ADR sikkerhedsrådgiver uddannelse

ADR Sikkerhedsrådgiver Uddannelsen forbereder dig til Beredskabsstyrelsens grundlæggende sikkerhedsrådgivereksamen samt giver dig forståelse for ADR-konventionen, og hvordan du anvender den som opslagsværk i dit daglige arbejde.

Dato

09.11.2026

Sted

Fredericia

Bureau Veritas
Kursus
ADR/RID sikkerhedsrådgiver uddannelse

ADR/RID Sikkerhedsrådgiver Uddannelsen forbereder dig til Beredskabsstyrelsens grundlæggende sikkerhedsrådgivereksamen samt giver dig forståelse for ADR- og RID-konventionen, og hvordan du anvender dem som opslagsværk i dit daglige arbejde.

Dato

09.11.2026

Sted

Fredericia

DNV Business Assurance Denmark
Kursus
ISO 9001:2015 Foundation Training

The purpose of the course is to provide participants with a basic knowledge of quality management systems and the requirements of the ISO 9001 standard.

Dato

10.11.2026

Sted

Odense

Dansk Standard
Kursus
Diplomkursus i Energiledelse - ISO 50001

Med ISO 50001 bliver du klar til at efterleve det nye Energy Efficiency Directive, der i 2024 vil gøre det lovpligtigt for flere virksomheder end hidtil at implementere et certificeret energiledelsessystem eller gennemføre et energisyn.

Dato

10.11.2026

Tid

09:00

Sted

Nordhavn, København