Fem barrierer bremser omstillingen af Europas fødevaresystemer

Selvom der er bred politisk og samfundsmæssig opbakning til mere bæredygtige fødevaresystemer, går omstillingen langsomt. Det skyldes ikke mangel på viden eller teknologi, men derimod en række strukturelle barrierer, som fastholder sektoren i eksisterende mønstre. Det konkluderer forskere fra blandt andet Aarhus Universitet, Wageningen University & Research og det franske forskningsinstitut INRAE i en ny analyse offentliggjort i tidsskriftet Nature Food.

Forskerne har identificeret fem centrale barrierer – såkaldte "lock-ins" – som tilsammen gør det vanskeligt at skabe grundlæggende forandringer i Europas fødevaresystemer.

1. Fragmenteret politik og manglende koordinering

Den første barriere handler om politiske rammevilkår. Regulering inden for landbrug, miljø, handel, sundhed og fødevarer udvikles ofte hver for sig. Det skaber modstridende mål og gør det vanskeligt at gennemføre sammenhængende løsninger på tværs af værdikæden.

2. Fastlåste forbrugsvaner

Forbrugernes præferencer og indkøbsmønstre ændrer sig typisk langsomt. Selvom der er stigende interesse for bæredygtige fødevarer, er pris, bekvemmelighed og vaner fortsat stærke drivkræfter, som kan bremse markedsudviklingen.

3. Markedsstrukturer med fokus på lave priser

Store dele af fødevaresektoren er organiseret omkring effektivitet, volumen og lave omkostninger. Det kan gøre det vanskeligt for virksomheder at investere i nye produktionsformer eller løsninger, som på kort sigt øger omkostningerne, men på længere sigt kan skabe større bæredygtighed og robusthed.

4. Miljøomkostninger afspejles ikke i priserne

Forskerne peger på, at mange miljømæssige konsekvenser fortsat er eksterne omkostninger. Når belastninger som drivhusgasudledning, tab af biodiversitet eller forringelse af jordkvalitet ikke fuldt ud indregnes i markedspriserne, svækkes incitamentet til at investere i mere bæredygtige løsninger.

5. Klimaændringer og geopolitisk usikkerhed

Den sidste barriere handler om stigende usikkerhed. Klimaforandringer, ekstreme vejrhændelser, energikriser og geopolitiske spændinger skaber uforudsigelighed i forsyningskæderne. Det gør langsigtede investeringer mere risikable og kan føre til kortsigtede beslutninger frem for strategiske omstillinger.

Ifølge forskerne fungerer barriererne ikke isoleret. Tværtimod forstærker de ofte hinanden. Det betyder, at forbedringer på ét område ikke nødvendigvis er tilstrækkelige, hvis de øvrige strukturer forbliver uændrede.

"Der er bred enighed om, at Europas fødevareforsyning skal ændres. Alligevel er de regulatoriske rammer meget konservative, hvilket betyder, at forandringer sker alt for langsomt. Det spændingsfelt er det, vi har forsøgt at forstå i denne undersøgelse", siger Sophie Nicklaus fra INRAE. 

Forskerne argumenterer samtidig for, at løsningerne skal findes på tværs af hele fødevarekæden. Fokus bør ikke alene være på primærproduktionen, men også på forarbejdning, logistik, handel, regulering og forbrug.

Når kortsigtet effektivitet belønnes, bliver det svært at investere i løsninger, der først giver afkast på længere sigt, såsom jordbundens sundhed, biodiversitet, klimastabilitet og menneskers sundhed, siger Jørgen E. Olesen, professor og institutleder ved Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet.

For virksomheder i fødevaresektoren og deres forsyningskæder peger analysen på, at fremtidens konkurrenceevne ikke alene vil blive afgjort af effektivitet og omkostningskontrol. Evnen til at skabe robuste, transparente og bæredygtige værdikæder kan i stigende grad blive afgørende for både risikostyring og langsigtet værdiskabelse.

Kilde: Aarhus Universitet Technical Sciences