Forvent massive AI-drevne automatiseringer de kommende 5 år

Forsyningskæden står over for en revolution, der vil ændre alt fra lagerhallers design til håndtering af forstyrrelser. I hvert fald hvis du spørger analysehuse som Gartner og McKinsey. De tegner et billede af en branche, hvor kunstig intelligens – og især den nye generation af AI-agenter – ikke bare automatiserer opgaver, men omdefinerer alt fra arbejdsprocesser og kompetencebehov til fysiske rammer.

”Vent ikke på at se, hvordan dine konkurrenter bruger det. Kom selv i gang med at udforske mulighederne nu", fortæller Knut Alicke fra McKinsey. Foto: 123rf.com

02.06.2026

Poul Breil-Hansen, SCM.dk

Udviklingen sker med en fart, der gør, at de virksomheder, der ikke forbereder sig nu, risikerer at blive efterladt i støvet. Ifølge Gartner vil udgifterne til supply chain management-software med agentic AI-funktionalitet stige fra under to milliarder dollar i 2025 til 53 milliarder dollar i 2030. Den eksplosive vækst afspejler, hvordan AI ikke længere blot er et værktøj, men en integreret del af driften. Simple AI-agenter, der kan udføre diskrete opgaver som ordrestyring eller lageroptimering, er allerede i fuld gang med at frigøre medarbejdernes tid til mere komplekse opgaver. 

Men det er først for alvor, når disse agenter samarbejder i klynger – altså i grupper, der kan orkestrere flertrins-workflows med eller uden menneskelig indblanding – at den virkelige transformation sker. ”Når organisationer begynder at måle og dokumentere forretningsmæssig værdi af disse agenter, vil ledere prioritere investeringer i netop sådanne løsninger”, forklarer Balaji Abbabatulla, VP Analyst hos Gartner.

Den udvikling understøttes af en undersøgelse, hvor 55 procent af supply chain-ledere forventer, at AI-agenter vil reducere behovet for at ansætte nyuddannede til juniorstillinger – et tal, der afspejler, hvordan AI ikke bare erstatter manuelle opgaver, men også ændrer kompetencekravet i branchen. Samtidig understreger 86 procent af respondenterne, at adoptionen af ’agentic AI’ kræver helt nye processer for at udvikle fremtidens talenter - hvilket betyder, at virksomhederne må tænke omskoling og strategisk talentudvikling ind i ligningen.

Autonome forsyningskæder

Gartner forudser desuden, at 60 procent af alle forstyrrelser i forsyningskæden vil blive løst uden menneskelig indblanding allerede i 2031. Det sker, fordi AI i stigende grad kan ’sense and act’ i realtid – altså opfange forstyrrelser som leveringsforsinkelser, geopolitiske konflikter eller pludselige efterspørgselsændringer og træffe beslutninger på baggrund af data, uden at en medarbejder skal godkende hver eneste handling. ”Organisationer bevæger sig mod AI, der kan håndtere lavrisiko-beslutninger autonomt, mens mere komplekse beslutninger stadig kræver menneskelig dømmekraft”, siger Julia von Massow, Director Analyst hos Gartner.

Det betyder ikke, at mennesket forsvinder fra ligningen. Tværtimod kræver den autonome forsyningskæde nye governance-modeller, hvor CSCO’er (Chief Supply Chain Officers, red.) skal tage ansvar for at sikre, at AI-beslutninger overholder lovgivning og etiske retningslinjer. Samtidig må virksomhederne investere i datakvalitet og -styring, så AI-systemerne kan træffe pålidelige beslutninger. ”Det handler om at bygge et solidt datagrundlag og governance, så autonomi kan skaleres ansvarligt”, understreger von Massow.

Lagre uden mennesker

En af de mest iøjnefaldende forandringer sker i lagerhallerne. Gartner forudser, at halvdelen af alle nye lagre i udviklede markeder vil være ’human-optional’ – altså designet til primært at blive drevet af robotter – allerede i 2030. Det betyder, at lagrene ikke længere bliver bygget med menneskelig arbejdskraft som udgangspunkt, men i stedet optimeres til at huse fleksible, software-styrede robotflåder, der kan tilpasse sig skiftende efterspørgsel og arbejdsbyrder i realtid. ”Dette ændrer måden, CSCO’er tænker lagerdesign på – fra miljøer, der afhænger af menneskelig arbejdskraft, til omgivelser, der maksimerer evnen til at orkestrere robotter”, lyder det fra Gartner.

Fleksibiliteten bliver nøgleordet. Lagre vil kunne rekonfigurere workflows øjeblikkeligt baseret på ændringer i efterspørgselsmønstre eller tilgængelighed af arbejdskraft, uden at der skal foretages dyre fysiske ombygninger. Autonome faciliteter kan endda operere med reduceret belysning og klimakrav, hvilket yderligere sænker driftsomkostningerne. For at lykkes anbefaler Gartner, at virksomhederne tidligt adopterer digital twin- og simulationsmodeller for at validere layout og optimere robotternes ydeevne, inden lagrene overhovedet bygges.

AI er ikke en mirakelkur 

McKinsey understreger, at generativ AI – og især agentic AI – ikke er en mirakelløsning, men derimod et værktøj, der kan løfte effektivitet, beslutningstagning og ydeevne i forsyningskæden til nye højder. ”Generativ AI har potentialet til at skabe et kvantespring i supply chain-effektivitet, men det kræver, at virksomhederne investerer i både teknologi og talent”, siger Knut Alicke, leder af McKinseys Supply Chain Executive Academy.

Et af de mest konkrete eksempler kommer fra logistikbranchen, hvor virtuelle forsendelses-agenter allerede har vist sig at kunne spare millioner. Et last-mile-selskab med en flåde på over 10.000 køretøjer sparede 30-35 millioner dollar ved at implementere AI-agenter, der assisterer chaufførerne med fejlfinding og vejsideassistance – med et investeringsniveau på blot 2 millioner dollar. Ligeledes har chatbots og virtuelle ’subject matter experts’ vist sig at kunne reducere den administrative byrde for lagerledere med 10-20 procent - blandt andet ved automatisk at generere og konsolidere forsendelsesdokumenter og identificere potentielle fejl.

McKinsey peger også på, at AI kan spille en central rolle i at gøre implicit viden – for eksempel erfarne planlæggeres uformelle beslutningsregler – eksplicit og standardiseret. ”Vi kan træne AI til at give feedback til planlæggerne og foreslå allokeringer, der følger virksomhedens strategi, for eksempel at prioritere hurtigt voksende kunder for at maksimere EBITDA”, forklarer Alicke. Det betyder, at AI ikke bare automatiserer, men også forbedrer beslutningsprocesserne ved at gøre dem mere transparente og datadrevne.

Fra hype til handling

Selv om potentialet er enormt, er der også udfordringer. Gartner peger på, at teknologisk integration og mangel på kompetencer er blandt de største barrierer for at skalere AI i forsyningskæden. Over halvdelen (56 procent) af CSCO’er siger, at integrationen af AI med eksisterende systemer er en stor udfordring, mens 50 procent mangler intern ekspertise til at implementere og styre AI-løsninger.

Samtidig advarer Gartner mod at tro, at AI alene kan drive en transformation af forsyningskædens operativ model. ”De teknologiske og organisatoriske udfordringer bør ikke være en undskyldning for at udskyde investeringer i de underliggende kapaciteter, der er nødvendige for AI-drevet supply chain-orkestrering”, lyder det fra Caleb Thomson, Senior Director Analyst, Gartner.

Tiden til handling er nu

For danske ledere i forsyningskæden er budskabet: De næste fem år vil blive præget af en accelererende automatisering, hvor AI ikke bare understøtter, men i stigende grad overtager og optimerer kerneprocesser. Virksomheder, der formår at integrere agentic AI i deres strategi – med fokus på datakvalitet, governance og talentudvikling – vil ikke bare opnå effektiviseringsgevinster, men også positionere sig som frontløbere i en branche, der er ved at blive radikalt forandret.

Som Knut Alicke fra McKinsey udtrykker det: ”De virksomheder, der venter, risikerer at blive overhalet af konkurrenter, der allerede i dag bygger fundamentet for morgendagens autonome, AI-drevne forsyningskæder. Vent ikke på at se, hvordan dine konkurrenter bruger det. Kom selv i gang med at udforske mulighederne nu".

Læs også: Ledelsesstrukturen kan ikke holde trit i vækstvirksomheder

N.C. Nielsen A/S

Sponseret

Efter 20 år med samme truckmærke sender lagerchef stafetten videre hos INOX

SCM.dk

Stort tema om smart produktion i praksis: Fra Industri 4.0 til 5.0

Denne artikel er del af et tema:

Tema: Automation og robotter 2026 – effektivitet, præcision og fleksibilitet

Robotter og automatiserede systemer er for alvor blevet ‘voksne’ og spiller en stadig større rolle i moderne produktion og forsyningskæder. I 2026 er teknologierne handler det om fleksibilitet og tilgængelighed. Det gør nemlig muligt både at øge produktivitet og hurtigt tilpasse sig ændrede markedsvilkår.

Relateret indhold

16.07.2026SCM.dk

SMV’er skal tænke nyt for at tiltrække fremtidens arbejdsmarked

14.07.2026Lyngsoe

Sponseret

Lyngsoe styrker sin tilstedeværelse i Sydeuropa gennem en strategisk investering i CodeOne

SCM.dk

Lager- og transportmedarbejdere søger sjældnere hjælp

SCM.dk

SMV’er skal tænke nyt for at tiltrække fremtidens arbejdsmarked

29.06.2026SCM.dk

Erhvervstilliden falder – industrien trækker ned

29.06.2026Delfi Technologies A/S

Sponseret

Efter 110 år: Roslev Brugsforening er skiftet til MENY

26.06.2026SCM.dk

Toldstyrelsen etablerer beredskabsgruppe

26.06.2026SCM.dk

Indspark: Digitale medarbejdere kan blive industriens vigtigste bindeled

26.06.2026WITRON Group

Sponseret

Order Picking Network - OPN - A paradigm shift in supply chain optimization

25.06.2026SCM.dk

Fragtselskaber ser ind i profitudfordringer i resten af 2026

Jobmarked

Se alle

Hold dig opdateret med SCM.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor ledelse af forsyningskæden, Nyhedsbrevet kommer kun to gange pr. uge.

Seneste temaer

Se alle

Events

Se alle
Consafe Logistics
Webinar
CYBERSIKKERHED – Beskyttelse af WMS-operationer

Forstå cyberrisici i moderne lagerdrift.

Dato

01.08.2026

Sted

On-Demand Webinar

Bureau Veritas
Seminar
ISO 22000 inspirationsseminar

Med udgangspunkt i praktiske cases giver vores ISO 22000 Inspirationsseminar dig en grundlæggende forståelse for fortolkning af ISO 22000 standardens kravelementer og opbygning samt fødevarestandardens integration med andre standarder.

Dato

17.08.2026

Sted

Vejle

Dansk Standard
Kursus
ISO/IEC 27002 Diplomkursus - træf de rigtige foranstaltninger

På dette kursus får du hjælp til at træffe de rigtige foranstaltninger med ISO 27002, og bliv bedre til at kvalificere og udpege de handlinger, der er nødvendige for din virksomheds informationssikkerhed.

Dato

18.08.2026

Sted

Nordhavn, København

Dansk Standard
Kursus
ISO 14001 kursus: Diplomkursus i miljøledelse

På to dage præsenteres du for det grundlæggende indhold i ledelsesstandarden ISO 14001 Miljøledelse, og lærer hvordan de enkelte krav efterleves i praksis. Der vil undervejs i kurset være praktiske øvelser, der kan inspirere dig til arbejdet til i din egen organisation efterfølgende. Som afslutning følger en multiple choice eksamen, som måler på dine erhvervede viden og færdigheder.

Dato

18.08.2026

Sted

Nordhavn, København

Dansk Standard
Kursus
CE-mærkning af maskiner og anlæg - diplomkursus

Sådan udfører du CE-mærkning af maskiner, maskinlinjer og ombyggede maskiner – Diplomkursus – 2 dage

Dato

18.08.2026

Sted

Dansk Standard, Nordhavn

Context& A/S
Webinar
AI i finansafdelingen - hvad kan du automatisere?

Deltag i webinaret og se, hvordan AI automatiserer økonomiprocesser, reducerer manuelt arbejde og giver hurtigere adgang til indsigt i ERP-data.

Dato

18.08.2026

Tid

10:00

Sted

Online - Microsoft Teams