Frode Laursen skruer op for den grønne omstillingsfart

Næsten 40 procent af transporterne kører nu på alternative brændstoffer, og virksomheden nærmer sig allerede sit klimamål for 2030.

Frode Laursens strategi har været at lade overgangsteknologier som biogas og ISSC-certificeret HVO-biodiesel drive den grønne omstilling, mens teknologien og infrastrukturen omkring el-lastbiler bliver videreudviklet til at klare andet og mere end korte strækninger i og omkring de tætbefolkede områder. Foto: Frode Laursen

30.05.2025

SCM.dk

Transport- og logistikvirksomheden Frode Laursen kørte i 2024 hele 39 procent af sine egne transporter på alternative, mere bæredygtige brændstoffer. Det har været en afgørende faktor i, at virksomheden allerede nu nærmer sig sin målsætning om en 35 procent CO2 reduktion i 2030. Siden 2020 har Frode Laursen reduceret sin absolutte CO2-udledning i scope 1 og 2 med 37 procent, mens den relative udledning – også kaldet energiintensiteten - er reduceret med 32 procent. 
”Det er jeg vanvittigt stolt af. Især vores reduktion i energiintensiteten, fordi den viser hvor meget bedre vi bliver til at fragte den samme mængde gods på en mere klimavenlig måde”, siger administrerende direktør i Frode Laursen, Thomas Corneliussen. 

I 2024 forbedrede Frode Laursen således sin effektivitet med 14 procent i forhold til året før, hvilket altså har bidraget til en samlet CO2-reduktion på 32 procent siden 2020. 

En væsentlig årsag til den grønne fremgang er virksomhedens stigende brug af bæredygtige drivmidler, og det er en strategisk tilgang om ”fuglen i hånden” frem for de ti på taget, der har sikret fremdriften. 
Frode Laursens strategi har nemlig været at lade overgangsteknologier som biogas og ISSC-certificeret HVO-biodiesel drive den grønne omstilling, mens teknologien og infrastrukturen omkring el-lastbiler bliver videreudviklet til at klare andet og mere end korte strækninger i og omkring de tætbefolkede områder. 

Det har gjort det muligt at tilbyde kunderne konkrete, attraktive og skalerbare transportløsninger allerede nu. Resultatet er, at 39 procent af virksomhedens egne transporter sker med alternative drivmidler – en stigning på 13 procentpoint fra året før. 

”At vi kører mere end hver tredje transport på mere bæredygtige brændstoffer er en præstation, som vel ingen anden i vores branche er i nærheden af at matche”, siger Thomas Corneliussen og understreger betydningen af samarbejdet med virksomhedens kunder: 
”Vi har kunder, der deler vores ambition om konkret styrkelse af bæredygtigheden i logistikken, og vi er selvsagt stolte af at kunne levere så håndgribelige resultater, der viser at vores fælles arbejde gør en reel forskel”.  

De gode resultater betyder dog ikke, at Frode Laursen sætter tempoet ned. Tværtimod har virksomheden valgt at sætte barren endnu højere og fastsætte nye ambitiøse mål i 2025. 
”Vi skal fastholde momentum. Vi har allerede opnået meget ved at anvende mere bæredygtige brændstoffer, og ny lovgivning giver os nu endnu flere muligheder for at accelerere omstillingen”, siger Thomas Corneliussen. 

I 2024 investerede Frode Laursen massivt i nyt materiel, herunder EMS2-vogntog og de såkaldte 14,9-trailere, som begge gør det muligt at transportere flere paller på én lastbil. 
"Det giver en mærkbar reduktion i CO₂-udledningen per palle, og vi forventer, at disse investeringer vil få en tydelig positiv effekt på vores fremtidige klimaregnskaber”, siger Thomas Corneliussen. 

Læs også: Shanghai havn sviner mest

Han understreger samtidig, at han ikke er i tvivl om, at el-lastbiler på den lange bane vil vinde øget indpas. Teknologien modnes løbende, og udbygningen af infrastrukturen vil gøre det muligt at anvende el-lastbiler også på længere strækninger og ved grænseoverskridende transport. 

”Det forbereder vi os på gennem løbende investeringer i en flåde af ellastbiler, som vi forventer at udvide fra de nuværende 8 til 15 køretøjer inden for de næste 12–24 måneder. Men indtil da glæder vi os over konkrete resultater for vores kunder gennem anvendelse af overgangsteknologier som HVO og biogas”, lyder det fra Thomas Corneliussen. 

Kilde: Frode Laursen

/ PiB

N.C. Nielsen A/S

Sponseret

Efter 20 år med samme truckmærke sender lagerchef stafetten videre hos INOX

SCM.dk

Stort tema om smart produktion i praksis: Fra Industri 4.0 til 5.0

Relateret indhold

22.06.2026SCM.dk

Forsigtig genåbning af Hormuzstrædet trods fortsat usikkerhed

22.06.2026SCM.dk

Den grønne omstilling af vejgodstransport kører i slæbegear

SCM.dk

Amerikanske virksomheder sagsøger containerproducenter for prisaftaler

SCM.dk

16 partnere vil genanvende plast fra blodposer

16.06.2026SCM.dk

Danske rederier indtager afventende tilgang til Hormuz' mulige åbning

15.06.2026SCM.dk

Danske Rederier: Der kommer til at gå nogle uger

15.06.2026SCM.dk

USA og Iran er enige om åbning af Hormuzstrædet

12.06.2026SCM.dk

Dansk logistikvirksomhed åbner kontor i Hamborg

11.06.2026SCM.dk

DHL lancerer ekspresservice til luftfragt i sværvægtsklassen

11.06.2026SCM.dk

Intelligent opladning skal aflaste presset elnet

Jobmarked

Se alle

Hold dig opdateret med SCM.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor ledelse af forsyningskæden, Nyhedsbrevet kommer kun to gange pr. uge.

Seneste temaer

Se alle

Events

Se alle