Fusion i transportbranchen
Det mere end 100 år gamle hollandske speditionsfirma HSF LOGISTICS har købt sig ind i Esbjerg-virksomheden N&K...
Det mere end 100 år gamle hollandske speditionsfirma HSF LOGISTICS har købt sig ind i Esbjerg-virksomheden N&K Spedition. N&K Spedition er i forvejen markedsleder i Danmark inden for transport af fødevarer og har en stor national såvel som international kundeportefølje af fødevarevirksomheder.
Partnerskabet skaber en sværvægter i transportsektoren i en enhed med en årlig omsætning på mellem to og tre mia. kroner. Kompagniskabet gør de to aktører til Europas suverænt største inden for kødvaretransport.
Det nye partnerskab kræver en større udvidelse af N&Ks hovedsæde i Esbjerg, hvor antallet af medarbejdere derfor inden for det kommende halve år vil blive øget med ca. 30 til godt 100 ansatte.