Ny rapport fra 2030-panelet: Danskerne forbruger og smider mere ud end nogensinde før
Danskernes forbrug og affaldsproduktion stiger fortsat, viser ny rapport om, hvordan det går med udvalgte Verdensmål i Danmark. Formanden for Folketingets 2030-netværk, Marianne Bigum og 2030-panelet, der rådgiver netværket om FN’s verdensmål, efterlyser politiske initiativer til at nedbringe danskernes uholdbart store forbrug. Rapporten debaIeres ved en høring i Folketinget torsdag den 2. maj.
Foto: voresmål.dk
I Danmark taler vi ofte om os selv som et foregangsland på det grønne område, men ny rapport fra Danmarks Statistik og 2030-panelet viser, at Danmark fortsat hænger i bremsen for at kunne leve op til FN’s 17 Verdensmål, som Danmark har forpligtet sig til at nå i 2030.
2030-panelets Verdensmålsrapport for 2023/24 har fokus på fire Verdensmål, som FN prioriterede at rette fokus på i 2023 på sit årlige såkaldte High-Level Political Forum - mål 6 om rent vand og sanitet, mål 7 om bæredygtig energi, mål 9 om industri, innovation og infrastruktur og mål 11 om bæredygtige byer og lokalsamfund. Rapporten giver desuden en status på mål 12, om ansvarligt forbrug og produktion, der er en fast del af 2030-panelets rapportering, idet Danmark har markante udfordringer på netop det område.
Hver dansker forbruger i gennemsnit 188 kg emballage om året
Det uholdbart stort forbrug og manglende evne til at producere ansvarligt er til stadighed et af de områder, hvor Danmark halter mest bagud. Allerede den 16. marts i år havde vi her i landet forbrugt de ressourcer, som jorden kunne nå at gendanne på et år. Det er 12 dage tidligere end sidste år. Hvis alle forbrugte som danskerne, havde vi brug for 4,8 jordkloder. Bortset fra et lille fald i affaldsproduktionen fra husholdningerne, er affaldsproduktionen støt stigende i alle brancher. Det samme er forbruget af pap- og papiremballage, hvor vi forbruger, hvad der svarer til 188 kg om året pr. dansker. Det er en bekymrende udvikling, mener Sara Krüger Falk, direktør for UN Global Compact Network Danmark og formand for 2030-panelet:
”Vi har en forpligtelse overfor fremtiden og de næste generationer til at omstille os i en bæredygtig retning. Trækket på jordens ressourcer er alt for højt, og udviklingen går desværre i den forkerte retning med stigende overforbrug. Det kræver omstilling fra alle dele af samfundet, både virksomheder, offentlige institutioner og individer. Men der er brug for samarbejde og fælles retning, og her har vi brug for, at politikere og regeringen tager ansvar og viser vejen.”
Firedobling af pesticider i drikkevand
2030-panelets årsrapport fremhæver flere andre områder, hvor der er brug for en særlig indsats, hvis Danmark skal indfri Verdensmålene i 2030. Det gælder fx adgangen til rent drikkevand. Her viser rapporten, at der er sket en firedobling af pesticider siden sidste måling i 2016.
Tallene i rapporten understreger behovet for en ny politisk handlingsplan for Verdensmålene, konstaterer Marianne Bigum, formand for Folketingets 2030-netværk:
”Vi har den teknologi og viden, der skal til for at leve, handle og producere mere ansvarligt. Men omstillingen kan ikke drives af borgere, virksomheder, enkelte brancher eller sektorer alene. Der er brug for politisk lederskab, der sæIer retning, prioriterer og koordinerer på tværs af ministerier og ressortområder. Der er brug for en ny ambitiøs handlingsplan for, hvordan vi i Danmark vil leve op FN’s Verdensmål.”
Centrale tal fra 2030-panelets Verdensmålsrapport
1. Verdensmål 12, ansvarligt forbrug og produktion:
- Brugen af pap- og papiremballage i Danmark er stærkt stigende. I 2021 blev der anvendt i alt 1.100.000
ton emballage, hvilket svarer til 188 kg per person årligt. Dette er en stigning på 15.000 ton fra året før.
Siden 2015 er mængden af emballage steget med 224.000 ton, svarende til en stigning på 2pct. Den
største stigning er sket inden for papir- og papemballage.
- Særligt bygge- og anlægsbranchen bidrager med en stor del af stigningen i affaldsproduktionen. Den
samlede mængde affald, husholdningerne og erhvervslivet i Danmark producerer, er steget alle år i
perioden 2015-2021 (på nær 2019). Bygge- og anlægsbranchen bidrager med en stor del af stigningen i
affaldsproduktionen. Branchen producerede 24 pct. mere affald i 2021 end i 2015.
2. Verdensmål 6, rent vand og sanitet: Firedobling af pesticider i danskernes drikkevand. I 2022 overskred 13,2
pct. af vandboringerne nær vandværkerne grænseværdierne for pesticider. Det er en firedobling
sammenlignet med niveauet fra 2016.
3. Verdensmål 9, industri, innovation, infrastruktur:
- Landbrug, skovbrug og fiskeri står for den største CO2-udledning i forhold til den økonomiske
værditilvækst. Udledningen i disse brancher er steget fra 605,2 ton i 2015 til 650 ton i 2021.
- Skibsbranchen og rederierne er store bidragydere til klimabelastningen. Mens andre industrier skifter
til mere miljøvenlige energikilder, er transportsektoren, især rederiernes brug af olieprodukter, ikke fulgt
med. Det gør skibsbranchen til en af de store klimasyndere.
4. Verdensmål 11, bæredygtige byer og lokalsamfund: Boligudgifterne er en stadig større byrde, især for
lavindkomstgrupperne. Næsten halvdelen af befolkningen oplever i 2024 boligudgifterne som en byrde.
Særligt er boligbyrden ved ejerboliger vokset for den laveste indkomstgruppe, hvor næsten halvdelen af den
disponible indkomst bruges på boligudgifter. Andelen af dem, der betragter boligudgifterne som en "tung
byrde" eller "noget af en byrde", steg fra 39 pct. til 51 pct. fra 2015 til 2023.
Fakta om 2030-panelets Verdensmålsrapport
2030-panelets Verdensmålsrapport 2023/2024 er baseret på data fra Danmarks Statistiks Baggrundsrapport om FN’s Verdensmål, som behandler de fire verdensmål, som FN prioriterede at rette fokus på i 2023 på sit årlige såkaldte High-Level Political Forum: mål 6 om rent vand og sanitet, mål 7 om bæredygtig energi, mål 9 om industri, innovation og infrastruktur og mål 11 om bæredygtige byer og lokalsamfund og dertil panelets fokusmål - mål 12 om ansvarligt forbrug og produktion.
Indikatorerne for de fem Verdensmål er blevet opdateret med nyeste data. Ikke alle datakilder opdateres årligt. Derfor kan nogle af datakilderne være baseret på tal, der er indsamlet tidligere end 2023. Baggrundsrapporten fra Danmarks Statistik er publiceret i april 2024. Det er en særskilt anbefaling fra 2030-panelet, at der sikres bedre vilkår for monitorering af FN’s Verdensmål ved at prioritere opdateret og tilgængelig viden om Verdensmålenes indikatorer.
Læs verdensmålsrapporten fra 2030-panelet på denne side. (fra den 2. maj 2024)
Og baggrundsrapporten fra Danmarks Statistik her.
Fakta om 2030-netværk og 2030-panelet
Folketingets tværpolitiske netværk for FN’s verdensmål (også kaldet 2030-netværket) er et tværpolitisk netværk, der blev nedsat i 2017. 2030-netværkets formål er at fremme FN’s verdensmål ved bl.a. at dele viden, drøfte relevante temaer vedrørende opfyldelsen af målene i Danmark og udøve parlamentarisk kontrol. Netværket er en tværpolitisk parlamentarisk gruppe, der åben for alle medlemmer af Folketinget.
I netværket samarbejdes der tværpolitisk for at fremme implementeringen af FN’s Verdensmål ved at skabe et forum for en bred og inkluderende debat om verdensmålene.
2030-panelet er et tværsektorielt ekspertpanel, bestående af eksperter fra civilsamfundet, erhvervslivet, forskningsverden med flere. 2030-panelet har til formål at understøtte og inspirere Folketingets 2030-netværk og regeringens arbejde med implementeringen af Verdensmålene i Danmark. Derudover bidrager 2030-panelet til at monitorere implementeringen af Verdensmålene og skabe debat om den bæredygtig udvikling.
- EHS
