Grænser for globaliseringen
Pankaj Ghemawat fra IESE Business School i Spanien mener, at vi højst lever i en semi-globaliseret verden.
Vi ved alle, at vi lever i en globaliseret verden, hvor alt krydser grænser og kontinenter på timer eller minutter. Men er det nu også rigtigt? Hvis man ser nærmere på tallene, får man faktisk et andet mere modificeret billede. Det mener forskeren Pankaj Ghemawat ifølge The Economist i hvert fald. Pankaj Ghemawat fra IESE Business School i Spanien mener, at vi højst lever i en semi-globaliseret verden. Han peger på, at en lang række indikatorer for global integration faktisk tyder på en langt lavere grad af integration, end de fleste forventer. Kun 2 % af alle universitetsstuderende studerer uden for sit eget lands grænser, og blot 3 % af verdens borgere bor i et andet land end der, hvor de er født. Kun 7 % af verdens ris bliver handlet på tværs af grænser, og kun 7 % af topdirektørerne for S&P 500 virksomheder er udlændinge. Mindre end 1 % af alle amerikanske virksomheder har aktiviteter i udlandet, og eksport svarer kun til cirka 20 af verdens BNP. Ghemawat argumenterer for, at globaliseringen først og fremmest bliver drevet af ting, vi kan genkende og identificere os med såsom distance og kulturelle bånd. Han peger på, at to lande, der deler det samme sprog, vil udveksle 42 % mere handel end to lande, der ikke deler samme sprog, 47 % mere handel hvis de tilhører fælles handelsalliance, 114 % mere handel hvis de har samme møntfod, og 188 % mere handel hvis de deler den samme koloniale fortid. Men hvad med ”den nye økonomi”, som er præget af det frie flow af kapital og grænseløse informationer? Udenlandske direkte investeringer repræsenterer blot 9 % af alle investeringer, mindre end 20 % af verdens venture kapital bliver investeret uden for eget land, kun 20 % af alle aktier bliver ejet af udlændinge og mindre end 20 % af internettrafikken krydser faktisk nationale grænser.
