Grønt retursystem til nethandlens emballageforbrug efterlyser politisk opbakning

Erfaringerne viser, at det er muligt at skabe et landsdækkende system til cirkulering af ”engangsemballage” til nethandlens enorme forbrug. Men det kræver politisk opbakning for at komme ressourcespildet til livs, lyder meldingen fra brancheaktør.

Når brugerne af RE-ZIPs genbrugsemballage sender emballagen tilbage, får de en voucher eller en elektronisk gave i belønning. Det giver både webshops og forbrugere incitament til at genbruge. Foto: RE-ZIP..

26.01.2022

Poul Breil-Hansen, SCM.dk

Klima og miljø var det tredje mest omtalte emne i valgkampen op til kommunalvalget, og flere kommuner nedsatte deciderede miljøudvalg. Der er også en kraftig stigning i virksomheders interesse for bæredygtige løsninger, supply chain sustainability, FN’s 17 verdensmål, ESG, cirkulær økonomi etcetera.

”Men selvom grønne tiltag og genbrug på papiret er blandt de hotteste emner hos landets politikere, så er det min klare opfattelse, at den megen snak ofte ender i tomme løfter og en blind tro på, at hvis vi bare venter længe nok, så skal fantastiske teknologier og store holdningsændringer i befolkningen nok ændre alt til det bedre i fremtiden. Alt imens fortsætter overforbruget - med miljøet som den klare taber”, fortæller Bo Boddum, der er grundlægger og CEO i RE-ZIP A/S.

Han nævner emballagespild som et eksempel. Vi danskere elsker at handle online og ifølge Dansk Erhverv Digital Handel foretog danskerne 252 millioner handler til en værdi af 154 milliarder online i 2020, hvilket er en stigning på seks procent siden 2019.

Læs også: Danmark opper eksporten og buldrer frem på europæisk rangliste

”Efterfølgende fylder vi skraldespandene med enorme mængder emballage herfra, der ofte ender til afbrænding. Selvom vi som forbrugere er blevet bedre til at sortere affald, så er det helt store paradoks, at CO2-udledningen ved at skulle genanvende pap, næsten er lige så stor en udleder, som hvis vi brændte det af. Med den voksende e-handel vil CO2-udledninger derfor kun stige, medmindre vi formår at bruge hver enkelt emballage flere gange”, fortæller han.

Webbutikkerne vil gerne være med
Siden 2018 har RE-ZIP arbejdet på at udbrede et genbrugssystem til emballage, der er enkelt at håndtere for alle parter, er bedre for miljøet og også er økonomisk profitabelt for både forbrugere og netbutikker.

Det er på få år lykkedes leverandøren at få over 100 webshops af varierende størrelse med på idéen, og virksomheden har her ved udgangen af 2021 haft mere end 16.000 styk RE-ZIP emballager igennem systemet. De er i gennemsnit genbrugt 10 gange og har dermed sparet 144.000 styk engangsemballage, som ville være endt i skraldespande rundt om i Danmark.

Ifølge en LCA-beregning (livscyklusanalyse) foretaget af Deloitte medfører eksempelvis 10 cirkuleringer med RE-ZIP’s kasse en reduktion i CO2-udledning på 88 procent.

”Jeg siger ikke, at et landsdækkende statsstøttet pantsystem kun kan fungere via vores forretningsmodel eller absolut skal sættes i søen med navnet RE-ZIP på fronten. Min pointe er, at hvis man vil lægge kræfterne i det, så er det allerede nu muligt at skabe et pantlignende system til den type emballage lidt a la pantsystemet for flasker og dåser. Og vi behøver ikke vente på nye teknologier – for vi har alt, hvad der skal til i dag”, lyder det fra Bo Boddum.

Bo Bach Bodum handler selv online I stor stil. Da han så den store mængde emballage, det førte med sig, fik han idéen til RE-ZIP. Foto: RE-ZIP..

Træk på erfaringerne fra pantsystemet
Bo Bodum mener, at erfaringerne fra RE-ZIP viser, at uanset hvor meget viljestyrke, blod, sved og tårer, der skydes i projekter af denne slags i det private erhvervsliv, så vil der uundgåeligt opstå besværlige bump og flaskehalse på vejen, som alt andet lige vil være nemmere at løse, hvis området fik politisk opbakning og blev gjort til en national opgave.

Læs også: Fremtidens pakkepost er let og sikker

”For os har den helt store flaskehals været at finde den rette infrastruktur til returneringen af den brugte emballage. Indtil nu har vi benyttet os af de velkendte røde postkasser, som har vist sig at have visse begrænsninger med blandt andet svindende tilgængelighed samt pladsmangel, mens det desværre også øger presset på et i forvejen hårdt prøvet dansk postvæsen”, fortæller han og tilføjer:

”Løsningen, vi foreslår, er at arbejde mod et landsdækkende og eventuelt statsstøttet retursystem baseret på offentligt tilgængelige og vidt udbredte opsamlingsstationer, hvor de cirkulære emballager kan returneres og samlet sendes til rengøring og sortering for så igen at blive solgt til e-handelsvirksomhederne.  Her trækker vi på de gode erfaringer fra det allerede eksisterende pantsystem, hvor postbutikker i detailkæder og indkøbscentre samt dertil indrettede genbrugsstationer tager mod forbrugernes flasker og dåser og belønner dem med en kontant udbetaling i form af en flaskebon eller penge overført til ens konto”.

Bo Boddum vurderer, at det i vid udstrækning også vil kunne lade sig gøre med et tilsvarende pantsystem for emballage. Det mener han sådan set allerede er bevist gennem RE-ZIP.

”Hertil kommer, at vi inden længe annoncerer vores første samarbejdspartner med et fysisk opsamlingssted, hvor forbrugerne kan aflevere deres emballage udenom postvæsenet. Og selvom der forventes at være mere end 1.500 returpunkter i midten af 2022, så er der fortsat et stykke vej til et landsdækkende retursystem tilgængeligt på lige fod med Dansk Retursystem. Dertil er det fuldt nødvendigt med politiske initiativer, der kan gøre nemmere og mere økonomisk fordelagtigt for eksempelvis detailkæder, at tage mod, håndtere og videresende emballagen til de rette modtagere”, fortæller han. 

Politisk opbakning er nødvendigt for succes
Derfor opfordrer Bo Boddum alle miljøbevidste politikere på Christiansborg til at overveje, hvad der overordnet kan gøres for at skabe et landsdækkende retursystem for vores emballage fra online handel.

Han understreger, at systemet allerede findes, men at det kan blive meget bedre og stærkere med politisk opbakning, og måske endda blive en fremtidig eksportsucces. Der er i hvert fald allerede international interesse fra flere steder for RE-ZIPs udgave af retursystemet.

”For som vi har oplevet med vores projekt, så tager det tid, kræfter, viljestyrke og et økonomisk incitament at ændre gamle vaner og enddog skabe nye. Men med de rette partnere og politisk medvind kan vi gå forrest for at hjælpe e-handel i en grønnere retning, når det kommer til emballage”, fortæller han og supplerer:

”Vi danskere er allerede gode til at genbruge og har med retursystemet for flasker og glas igennem mange år vist, at vi kan og vil pante i stor stil. Så lad os tage endnu en stor affaldsgruppe ud af ligningen og lad os gøre noget ved affaldsemballagen – ikke om fem eller ti år – men nu!”.

Toyota Material Handling A/S

Sponseret

Er det tid til at opgradere jeres truckflåde? Traigo_i sætter helt nye standarder

SCM.dk

Produktionsdanmark får nu eget fagmedie

Relateret indhold

16.01.2026SCM.dk

Maersks første skridt mod Suez-trafik kan presse raterne

16.01.2026SCM.dk

Blue Water Shipping overtager postvæsens speditionsaktiviteter

16.01.2026SCM.dk

Billund Lufthavn investerer 80 millioner kroner i nyt logistikanlæg

15.01.2026SCM.dk

Shanghai er igen igen verdens travleste containerhavn

15.01.2026SCM.dk

Mærsk vil undersøge ethanol som grønt brændstof og mindske afhængighed af Kina

14.01.2026N.C. Nielsen A/S

Sponseret

Konecranes Flow Drive giver markante CO2-besparelser

13.01.2026SCM.dk

Maersk tester endnu en gang sikkerheden i Det Røde Hav

13.01.2026SCM.dk

Ny ladeinfrastruktur til tung trafik accelererer grøn omstilling på Fyn og i Vejle

Hold dig opdateret med SCM.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor ledelse af forsyningskæden, Nyhedsbrevet kommer kun to gange pr. uge.

Seneste temaer

Se alle

Events

Se alle
Bureau Veritas
Webinar
Nye datoer klar for 2026

Gratis webinarer om ISO 9001:2026 & ISO 14001:2026

Dato

15.01.2026

Sted

Online

DNV Business Assurance Denmark
Kursus
ISO/IEC 27001 Lead Auditor – Certificeret af PECB

Få bevis på dine kompetencer som ISO/IEC Lead Auditor med den internationale certificering fra PECB.

Dato

19.01.2026

Sted

København

Bureau Veritas
Kursus
IATA refresher Training

IATA Refresher Training forlænger dit eksisterende IATA-bevis med yderligere 2 års gyldighed og giver dig forståelse for de ændringer, der er kommet til IATA DGR de seneste 2 år.

Dato

20.01.2026

Sted

Hvidovre

Dansk Standard
Kursus
ISO/IEC 27001: Diplomkursus i informationssikkerhed

På dette kursus får du hjælp til at starte arbejdet med at få et effektivt ledelsessystem for informationssikkerhed, som passer til din virksomheds behov, med ISO 27001.

Dato

20.01.2026

Sted

Dansk Standard, Nordhavn

Bureau Veritas
Kursus
APQP4Wind Management Awareness Refresher Training (Online)

The main purpose of the APQP4WIND Management Awareness Refresher Training is to update and refresh your knowledge of the APQP4Wind framework, the rationale behind it, and the value of using it from a management perspective.

Dato

20.01.2026

Sted

Online

Bureau Veritas
Kursus
APQP4Wind Specialist Refresher Training (Online)

By combining lectures, workshops and practical exercises, the purpose of the online APQP4WIND Specialist Refresher Training is to update and refresh knowledge of the APQP4Wind framework, the rationale behind the changes, and to stimulate and mobilize the participants further for implementation.

Dato

20.01.2026

Sted

Online