Hurtigt flyt af varer fra mobil robot til stationært transportbånd

Wifi-afhængige tredjeparts setups, der bruges, når varer skal flyttes mellem mobile robotter og stationære transportbånd, kan skabe kostbare problemer i industrien, hvis wifi-netværket fejler. Derfor kan udviklingen af en trådløs løsning i form af GuardCom-systemet fra ROEQ reducere omkostninger og øge sikkerheden i forbindelse med intern transport.

Flere forskellige GuardCom Connects kan samarbejde med den samme GuardCom og omvendt. Foto: ROEQ.

12.10.2020

SCM.dk

Ustabilt wifi er et kendt problem i virksomhederne idag. Når forskellige devices i en logistikapplikation kommunikerer via komplicerede setups, hvor data udveksles mellem mobile robotter, tredjeparts modtagestationer og transportbånd, kan der ske kostbare fejl, hvis wifi-netværket går ned.

ROEQ har selv oplevet problemerne. Derfor lancerer de nu GuardCom, en trådløs kommunikationsløsning, der lader robotter fra Mobile Industrial Robots (MiR) monteret med ROEQs topmoduler kommunikere direkte med transportbåndene, inden transport af emner går i gang. Løsningen består af to dele: GuardCom er installeret på den stationære transportbåndsstation, mens GuardCom Connect sidder på den autonome mobile robot.

“Med GuardCom kan vi levere en sikker, pålidelig og omkostningseffektiv løsning, der reducerer ventetid, fejl og øger sikkerheden i forbindelse med intern transport”, siger Michael Ejstrup Hansen, CEO hos ROEQ. “GuardCom fuldender forsyningskæden ved at sikre en effektiv og gnidningsløs automatiseret logistik, som er hurtigere og lettere at integrere, med deraf følgende lavere installationsomkostninger”.

Klar i spyttet

Når den mobile robot når frem til transportbåndet, får GuardCom besked om, at robotten står klar til at modtage eller aflevere gods. Informationen sendes herefter retur til robotten, så den også ved, at transportbåndet er parat. Når overflytningen er færdig, modtager begge enheder signal om, at nu er det sikkert for robotten at køre videre.

Læs også: ICM effektiviserer lagerlogistikken med mobile robotter

GuardCom integreres i det stationære system via ganske få kabler. Kommunikationen mellem GuardCom og den mobile robot er fuldstændig trådløs og kører via gennemprøvet, hårdfør sensorteknologi. GuardCom omfatter tillige en stopanordning på transportbåndsstationen, der automatisk føres op og sikrer at emner ikke kan passere, hvis den mobile robot ikke er klar til at modtage dem. Og en alarm fortæller, at operatøren bør gå hen til stedet og afhjælpe situationen – eller den giver robotten besked på at trille lidt tilbage. 

Flere forskellige GuardCom Connects kan samarbejde med den samme GuardCom og omvendt. GuardCom er kompatibel med alle stationære transportbåndløsninger og erstatter trådløse tredjeparts devices.

Ny måde at bruge robotter på

ROEQs amerikanske distributør, Hartfiel Automation, ser GuardCom-systemet som en ny måde at bruge robotter på: “Tidligere var det nødvendigt med væsentlige mekaniske tilpasninger og tredjeparts hardware for at kunne styre logikken bag dét at flytte varer fra en stationær transportbåndsstation over på en mobil robot. Det gjorde tingene en hel del dyrere og projektgennemførslen længere,” siger Scott Albrech, VP of Advanced Control Technologies hos Hartfiel Automation. “I ROEQ GuardCom-systemet er disse udfordringer minimeret eller elimineret. Resultatet er færre risici, færre omkostninger og hurtigere implementering hos brugerne.”

- KCP

N.C. Nielsen A/S

Sponseret

Efter 20 år med samme truckmærke sender lagerchef stafetten videre hos INOX

SCM.dk

Stort tema om smart produktion i praksis: Fra Industri 4.0 til 5.0

Relateret indhold

26.06.2026SCM.dk

Indspark: Digitale medarbejdere kan blive industriens vigtigste bindeled

26.06.2026WITRON Group

Sponseret

Order Picking Network - OPN - A paradigm shift in supply chain optimization

SCM.dk

Kinesisk konkurrence øger globale CO₂-udledninger

SCM.dk

Kvasir henter 75 millioner kroner til grønt skibsbrændstof

19.06.2026DTU Learn for Life

Sponseret

Bliv skarpere på SCM med diplomkurser på DTU

16.06.2026TOPmanager A/S

Sponseret

Får I det fulde udbytte af jeres ledelsessystem?

16.06.2026SCM.dk

Fysiske arbejdskrav presser ældre medarbejdere hårdest

12.06.2026SCM.dk

Brancheorganisation vil styrke iværksætteres overlevelse

05.06.2026SCM.dk

DI om vismandsrapport: Virksomheder oplever en anden hverdag

04.06.2026SCM.dk

Global kerneplatform understøtter KK Groups enorme vækst

Jobmarked

Se alle

Hold dig opdateret med SCM.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor ledelse af forsyningskæden, Nyhedsbrevet kommer kun to gange pr. uge.

Seneste temaer

Se alle

Events

Se alle