Hver tredje palle beskadiges på vej gennem forsyningskæden
En traditionel palle holder kun til at blive sendt tre til seks gange gennem de mange led, hvorefter
I dag udveksler afsender og modtager paller med hinanden i forholdet 1:1. Hvis en lastbil eksempelvis afleverer varer på 20 paller til en virksomheds lager, får lastbilen efter endt losning - i teorien - 20 paller med sig tilbage. Det ville fungere nogenlunde, hvis modtageren altid havde ledige paller nok at give med tilbage, hvis pallerne altid havde samme kvalitet, og hvis de ikke gik i stykker. Men det er langt fra tilfældet. Hver tredje af de 400 millioner paller, der årligt bruges i Europa, skønnes at gå i stykker. Derfor kan det hurtigt blive umuligt at afklare, hvem der har ansvaret og således skal erstatte de beskadigede paller.
De logistiske problemer med ødelagte paller uden ejere har gennem de senere år banet vejen for et helt nyt marked. Siden 1998 har den australsk ejede virksomhed CHEP, hvis koncept er baseret på leje af paller, forsøgt at slå rod på det danske marked. Via en række centralt placerede servicecentre repareres de beskadigede paller, hvilket er påkrævet, for cirka hver tredje palle, som cirkulerer rundt i forsyningskæden.
De blå paller, som CHEP kalder sine paller, benyttes i dag af blandt andet COOP, Dansk Supermarked, Supergros og Reitan. Selv om de fire kæder til sammen sidder på 95 procent af det danske detailhandelsmarked, er det dog langt fra ensbetydende med, at alle deres varer transporteres på CHEPs paller. De benytter nemlig overvejende fortsat de hvide EUR-paller, men supplerer i nogen grad med de lejede blå paller.
CHEPs danske Business Development Manager Erik Hauge Pedersen tør ikke give noget nøjagtigt bud på, hvor stor virksomhedens reelle markedsandel er. Lidt presset erkender han dog, at der nok er ganske lang vej igen, før konceptet opnår et gennembrud i Danmark..
Interessen for at leje paller og dermed slippe for mange ekstra omkostninger er gradvis steget, siden vi kom ind på det danske marked, siger han.
Et brud med traditioner
Vi møder først og fremmest med skepsis hos de producerende fødevarevirksomheder, hvilket formentlig skyldes den iboende menneskelige konservatisme. Deres forbehold skyldes ikke nogen synderlig tilfredshed med den hvide EUR-palle, som har været benyttet gennem mange år. Men at leje paller bryder imidlertid med mange års fastforankrede vaner. Vores blå paller er jo i praksis baseret på outsourcing, hvilket føles uvant, når det gælder paller. I England er vi derimod markedsledende.
Alligevel er det typisk de producerende virksomheder, som bestiller CHEPs paller. Når pallerne er modtaget, anbringes varerne på disse og sendes derpå videre ned gennem forsyningskædens mange forarbejdende led.
Sædvanligvis er pallerne først reparationsmodne, når de - til tider godt skramlede og bulede - ender hos detailhandleren.
Hvis de går i stykker ét eller andet sted i den øvrige forsyningskæde, erstatter vi dem med en frisk palle, tilføjer Erik Hauge Pedersen.
At ikke mindre end hver tredje palle skal repareres, tilskriver han den særlige virksomheds- og logistikstruktur, vi har i Danmark, hvor man i stigende grad anvender store højlagre og fuldautomatiske produktionsmaskiner, som udsætter pallerne for lidt af hvert.
Transporter sendes i udbud
Erik Hauge Pedersen vurderer, at der kan skæres 20 procent af distributionsomkostningerne ved at indføre smartere styring af de paller, som varerne transporteres rundt på. Via et avanceret SAP-baseret IT-system styrer CHEP fra et logistikcenter i Madrid de millioner af blå paller, som cirkulerer rundt på kontinentet. Et stort antal transportører kan herefter via en internet-side byde på en given opgave. Derved sikres det, at kunderne får den rette mængde paller på det rette tidspunkt og i en brugbar kvalitet. På den måde sikres en glidende og ubesværet forsyningskæde.
Ikke mindst fødevareindustriens efterspørgsel er stærkt sæsonbetonet, og via IT-systemet kan CHEP hjælpe virksomhederne, så de udelukkende råder over det antal paller, de har behov for.
Når de traditionelle paller ikke har nogen ejermand, er der heller ikke nogen, som har incitament til at reparere dem, når de går i stykker. Konsekvensen bliver hyppige produktionsstop og produktskader, fordi alt for mange paller er beskadigede, siger Erik Hauge Pedersen.
Sorteper sendes altid videre
De samlede omkostninger kendes ikke, fordi antallet af aktører og processer er vanskeligt at overskue. For mange virksomheder udgør udgifterne til håndtering af paller derfor i dag et mørketal. Alle aktører vil til enhver tid hævde, at deres produkter kun sendes på de gode paller. Men når transportøren derefter skal bytte pallerne ud hos detailhandleren, kommer han alligevel tilbage med et stort antal beskadigede paller. I og med at han sender gode paller ud, men får dårlige paller tilbage, får enten producenten, transportøren eller detailhandlen med andre ord en ekstra omkostning, fordi pallerne enten skal repareres eller helt erstattes.
Derudover skal det store antal paller, som løber gennem kæden, helst balancere.
Hvis producenten sender 100 paller ud til detailhandleren, har han i realiteten krav på at hente samme antal igen. Men på grund af de mange beskadigelser, er pallernes kvalitet ofte tvivlsom. Derfor går regnskabet sjældent op. Ydermere skal den medarbejder, der får pallerne tilbage i virksomheden, sortere dem alle sammen, hvilket på disse vilkår er yderst besværligt. På den måde sendes Sorteper hele tiden videre, indtil problemet oftest ender i de store detailhandelskæders distributionscentre. Her afviser man de beskadigede paller, som nu er uanvendelige i de fuldautomatiske anlæg. Det resulterer i bøder til producenterne, og i sidste instans bliver det forbrugerne, som skal betale meromkostningerne.
Hård konkurrence kræver nytænkning
CHEPs forretningsmodel er først og fremmest lønsom, fordi koncernen nyder godt af sine stordriftsfordele. I det traditionelle hvide system holder en palle typisk til at blive sendt tre til seks gange gennem kæden, hvorefter de kasseres. Ifølge Erik Hauge Pedersen holder alle CHEPs paller til ubegrænset brug, fordi alle beskadigede paller skilles ad, hvorved samtlige elementer genbruges.
Når pallerne kommer tilbage til vores servicecenter, skal de inspiceres og eventuelt repareres, hvilket er en tung proces. Alene i Europa har vi årligt tre millioner transaktioner. Af samme grund skal vi være meget opmærksomme på, at vi udgør det mest omkostningseffektive led i kæden, og det er selvfølgelig en evig balancering på en knivsæg. Men stordriftsfordelene er vores absolutte styrke, siger Erik Hauge Pedersen, som er overbevist om, at konceptet med tiden vil vinde større udbredelse - også i Danmark.
Den benhårde konkurrence i detailhandelen medfører til stadighed behov for nytænkning, når det gælder om at optimere forsyningskæden, siger han.
