Klimarisiko er ikke fremtid – det er nu
Ekstremt vejr sender forsikringspræmier i vejret, truer forsyningskæder og kan destabilisere det europæiske finanssystem. Læs de seneste tal, og hvad virksomheder kan gøre for at klimatilpasse sig.
Siden industrialiseringen er temperaturen i Europa steget med 2,5 grader, mod 1,6 grader globalt. Nordeuropa er særligt udsat, fordi polarområder opvarmes hurtigere end tropiske egne. Foto: 123rf.com
Seks år i træk har forsikringsbranchen globalt set omkostninger forårsage af naturkatastrofer på over 100 mia. dollar om året. Det er ikke en outlier – det er den nye normal, slår Tobias Grimm fast. Han er ledende klimaekspert hos Munich Re, et af verdens største genforsikringsselskaber, og han har brugt over to årtier på at omregne klimaforandringer til præmier og tab.
Her er det værd at indskyde, at Europa, ifølge den nye rapport fra Copernicus, EU’s program for overvågning af bl.a. miljø og klima, er det kontinent på kloden, hvor opvarmningen sker hurtigst. Siden industrialiseringen er temperaturen i Europa steget med 2,5 grader, mod 1,6 grader globalt. Nordeuropa er særligt udsat, fordi polarområder opvarmes hurtigere end tropiske egne.
Samtidig har DTU Management netop udgivet en rapport, der for første gang kortlægger de konkrete omkostninger forbundet med stormflod for det private erhvervsliv.
”De nye beregninger giver et mere retvisende billede af de samlede samfundsøkonomiske konsekvenser af klimarelaterede oversvømmelser, når skader og produktionstab i det private erhvervsliv medregnes. De voksende tab gør behovet for hurtigere klimatilpasning endnu mere presserende og økonomisk rentable for Danmark,” siger professor Kirsten Halsnæs fra DTU.
Det bringer klimatilpasning og klimarisiko i centrum for også danske virksomheders strategi- og risikoarbejde. Og der er masser at tage fat på, så man kan blive en af dem, der er omfattet af Louis Pasteur-citatet ”Heldet følger de velforberedte”.
Hvad virksomheder kan gøre
Ifølge Sebastian Mernild er det dog slet ikke umuligt at ændre på de dystre økonomiske perspektiver. For kllimatilpasning virker og det er muligt at handle nu.
”Lav en konkret risikoscreening, invester i at sikre bygninger mod skybrud, tjek om jeres forsikringer dækker, og stil krav til leverandører om, at de også kan levere, når klodens nye ekstremvejr rammer;" forklare han i podcasten, og nævner, at så banal og som regel økonomisk overkommelige en ting som at installere f.eks. højvandslukker kan være det, der gør at din virksomheds produktionsapparat og varelager også findes på den anden side af en oversvømmelse, og at din virksomhed derfor overlever.
Tal på omkostninger ved manglende klimatilpasning
I et afsnit af podcasten ”Så hvad er planen?” med klimaprofessor Sebastian Mernild, forklarer han, hvordan man i projektet Klimaekspeditionen fik sat tal på, hvad man kan forvente af udgifter til oprydning efter oversvømmelser pga. klimaforandringer frem mod slutningen af dette århundrede.
Han fortæller, at de beløber sig – med de nuværende indsatser – til op mod 600 milliarder kroner. Det tal kunne dog reduceres til omkring 130 milliarder, hvis man foretog de nødvendige investeringer i klimatilpasning.
I de tal indgår ikke økonomiske tab fra afbrudte forsyningskæder, produktionsstop og tab i værditilvækst.
Men helt nye beregninger fra DTU viser nu, at produktionstab i det private erhvervsliv som følge af oversvømmelser kan beløbe sig til ca. 50 mia. kr. i nutidsværdi over de kommende 100 år. Industriområder og havnebyer er særligt eksponerede. Hertil kommer tab af landbrugsafgrøder (ca. 7 mia. kr.) og permanente værdifald på landbrugsjord (ca. 15 mia. kr.).
Globalt vurderer S&P Global, at fysisk klimarisiko uden tilpasning kan koste store virksomheder tilsammen 1,2 billioner dollar om året ved 2050’erne. Og ifølge en analyse i npj Climate Action kostede klimahændelser alene EU 52 mia. euro i 2022.
Den udvidede udgave af Sebastian Mernilds råd er, at virksomheder bør sikre sig, at de tager hånd om fire ting:
1. Kortlæg den fysiske klimarisiko. Det første skridt er at forstå, hvilke dele af virksomhedens aktiviteter, værdikæde og aktiver der er mest eksponerede for konkrete klimahændelser: oversvømmelse, hedebølger, stormflod og tørke. Ifølge S&P Globals analyse har kun 35 procent af store virksomheder en tilpasningsplan der har udgangspunkt i deres konkrete situation. Det er ikke godt nok – hverken til CSRD-compliance eller til reel risikoledelse.
2. Integrer klimatilpasning i den strategiske planlægning. Klimatilpasning er ikke en opgave for bæredygtighedsteams alene. Det kræver involvering af CFO, COO og bestyrelse, og det handler ikke kun om at reducere emissioner, men om at gøre organisationen robust over for de forandringer, der uanset fremtidig klimapolitik allerede er låst ind i klimasystemet. Center for Climate and Energy Solutions konkluderede i 2025 på baggrund af dialoger med ca. 25 globale virksomheder, at de mest fremsynede organisationer endda betragter klimaresiliens som en konkurrencemæssig fordel – ikke blot en omkostning.
3. Styrk forsyningskæden. Mange virksomheders klimaeksponering ligger ikke i egne faciliteter, men hos leverandører i udsatte regioner. Kortlæg topografi, oversvømmelsesrisiko og infrastrukturstatus for nøgleleverandører, og vær sikker på at der er flere kritiske forsyningsveje.
4. Engagér jer i en risikobaseret forsikringsstrategi. I takt med at forsikringspræmierne kommer til at variere baseret på eksponering mod ekstremt vejr, er der behov for en langt mere aktiv dialog med forsikringsbranchen – og i visse tilfælde for at lave hensættelser til klimaskader i ens eget finanssystem.
En trussel mod den finansielle stabilitet
Den Europæiske Centralbank har advaret om, at ekstremt vejr allerede inden for de næste fem år kan udløse et økonomisk chok på niveau med finanskrisen. EU’s øverste forsikringsregulator, EIOPA, forventer, at et voksende antal husstande på sigt ikke vil have råd til at forsikre deres hjem – og når boligforsikringen forsvinder, mister ejendommen sin bankværdi. Det er en systemisk risiko.
Munich Re’s Tobias Grimm formulerer det klart:
"Problemet er ikke, om verden kan forsikres – vi kan forsikre hvad som helst til den rette pris. Spørgsmålet er, om folk har råd til at betale regningen."
I Danmark har en stribe forsikringsselskaber allerede indført differentierede præmier baseret på oversvømmelsesrisiko, og tilliden til branchen er faldet markant efter et år med kraftige prisstigninger. Det skriver børsen.dk
