Mellemtid på omnibussen: Hårdt politisk pres og omfattende stakeholdermodstand

Det eneste, man kan sige med sikkerhed, er at kravene til rapportering på bæredygtighed helt sikkert bliver ændret. 

Det er en del af den nye EU-Kommissions arbejdsprogram at reducere rapporteringskravene fra EU med 25 procent, og det første initiativ er allerede annonceret. Det bliver et omnibus-direktiv, som skal samle ændringer til CSRD, CSDDD og taksonomien (om hhv. rapportering, due diligence i værdikæder og kriterier for investeringer). Læs mere her: https://www.csr.dk/laes-og-forsta-omni-hvad-for-en-bus

Hårdt politisk pres

Det er en hård kamp at fastholde, at det handler om at skære i krav til rapportering og ikke til bæredygtighedsindsatsen i sig selv. Det kunne Lara Wolters fra Europa-Parlamentet fortælle om på en konference i Bruxelles d. 30. januar. Ifølge hende har nogle EU-politikere grebet hårdt om chancen for at få fjernet lovgivning, de altid har været imod. Så det ikke blot bliver forenkling af rapporteringskrav, men ganske omfattende ændringer i indholdet om direktiverne nævnt ovenfor.  

Medlemmer af regeringen i både Frankrig og Tyskland har skrevet til Ursula von der Leyen og opfordret til at holde igen med lovgivning om rapportering. Tyskland allerede i december 2024, hvor de foreslår at ikrafttrædelsen af reglerne forsinkes to år med en væsentlig reduktion af indholdet. Frankrigs brev en måneds tid senere, med ønske om at en udsættelse af due diligence-direktivet (CSDDD) på ubestemt tid og to års udsættelse af CSRD. 

”Vi er nødt til det, det står i Draghi-rapporten om forbedring af konkurrenceevnen”, lyder forklaringen på, at der skal røres ved en lovgivning, som først er ved at blive eller på vej til at blive implementeret. Men flere af konferencens talere pegede på, at forenkling af rapportering fylder 1/3 af en side i rapporten, mens resten handler om energipriser, bedre vilkår for innovation, øget standardisering og massive investeringer. 

Virksomhederne orker ikke slingrekurs

Omvendt skriger mange virksomheder på forudsigelighed og stabilitet i kravene, mens de føler sig lidt taget som gidsler i en dybt politiseret proces om noget så teknisk som rapporteringskrav. Virksomhederne i den gruppe er meget opsatte på at undgå, at lovgivningernes indhold bliver sat til forhandling igen eller forsinkes væsentligt, fordi det underminerer arbejde og investeringer, der allerede har foretaget. 

Ser man på undersøgelser fra før omnibus-direktivet blev præsenteret, så fremgår det da også, at mange EU-virksomheder allerede er i gang med at forberede sig på CSRD, mens næsten halvdelen af de europæiske virksomheder allerede rapporterer i overensstemmelse med taksonomien. Andre surveys fra 2024 viser, at de virksomheder, som har arbejdet mest med CSRD, ser de største fordele i det. 

Protester fra mange sider

Presset for at foretage omfattende ændringer til lovgivningerne er da heller ikke uden modstand. Der er således sendt åbne breve til Ursula von der Leyen fra flere sider: 

• I december udsendte WWF med opbakning fra 90 andre organisationer fra andre dele af samfundet ”A call for smart implementation of EU sustainability rules | WWF”, hvor de udtrykker ”… dyb bekymring over den vildledende fremstilling af EU’s bæredygtighedsrapporting som en trussel mod konkurrenceevnen” 
• I januar bad otte store virksomheder og tre partnerorganisationer kommisionsformanden om ”ikke at trække i land på CSRD og CSDDD”
• I begyndelsen af februar sendte 150 civilsamfundsorganisationer deres åbne brev, hvor de advarer EU-kommissionen mod at åbne allerede vedtaget lovgivning, fordi det skaber usikkerhed om regulering og bringer allerede foretagne investeringer og nødvendige fremtidige investeringer i fare.
• Samtidig sendte 240 forskere, hovedsageligt økonomer, et åbent brev til kommissionen, som advarede mod omnibus-direktivet. De er bekymrede for to ting: for det første at ”forenkling”, som er omnibussens erklærede formål, bliver brugt som et påskud for at skrue ned for ambitionsniveauet i lovgivningen, og at omnibussen også er blevet præsenteret som det første trin i en bredere bølge af deregulering, på linje med ønskerne fra mange interessegrupper og flere medlemsstater. Forskerne pegede på, at lovgivningen, der bliver kigget på, er central for at skabe konkurrencedygtige virksomheder på den lidt længere bane. 

Beskyldninger om lukket proces

Civilsamfundets åbne brev udtrykker desuden bekymring over den måde, EU-kommissionen har valgt at foretage høringer om forslag til omnibus-direktivet. 

Det foregår gennem en række rundbordssamtaler, hvor emnet er forenkling af de tre direktiver: CSRD, CSDDD og taksonomien. Problemet er ifølge organisationerne, dels at høringerne sker for lukkede døre, og dels at de erhvervsorganisationer og virksomheder, som er blevet inviteret til at deltage i samtalerne har en overvægt af dem, som hele tiden har været imod direktiverne og nu er stærke fortaler for at trække krav tilbage og forsinke implementeringen. 

Nogle NGO'er er, ifølge www.edie.net, blevet inviteret til samtalerne. Det europæiske standardiseringsorgan, EFRAG, som udvikler standarderne for rapportering og Kommissionens rådgivende organ for bæredygtig finansiering var dog ikke på gæstelisten.

Omnibusdirektivets indhold præsenteres efter planen d. 26. februar 2025.