Ni tips til miljømærkning af dine produkter

Indkøberne efterspørger grønne produkter og er vilde med miljømærker. Det er en af konklusionerne i to analyser fra Dansk Erhverv og Kommunernes Landsforening (KL).

I Dansk Erhvervs B2B E-handelsanalyse fra 2022 svarer knap halvdelen af de adspurgte indkøbere, at de stiller krav til leverandørerne om bæredygtighed og miljøhensyn.

Analysen fra KL fra maj 2021 viser, at 7 ud af 10 offentlige chefer med ansvar for indkøb altid eller oftest stiller krav om standarder og mærkningsordninger, når de udbyder opgaver med henblik på at sikre, at deres indkøb er bæredygtige. 80 procent svarer, at de i langt højere grad end tidligere stiller krav om, at de indkøbte produkter enten skal være mærkede eller leve op til forskellige mærker.

”Det er nogle ret markante tal, der viser, at man som B2B’er ikke kan undervurdere betydningen af bæredygtighed eller de forskellige mærker og certificeringer, som indkøberne bedømmer produkterne på”, siger Andreas Børresen, som er chefkonsulent i Dansk Erhverv med fokus på B2B e-handel og bæredygtighed.

Læs også: Klimaaftryk på fakturaen er et voksende krav indenfor IT

Han tilføjer, at det offentliges indkøbsvolumen gør det endnu vigtigere for virksomhederne at kende kravene:

”Det offentlige er en kæmpe indkøbsspiller – alene Københavns Kommune indkøber årligt varer og tjenesteydelser for 8,2 milliarder kroner og derfor er det selvfølgelig en klar fordel af kunne leve op til krav, der bliver stillet”.

Netop Københavns Kommune holder to markedsmøder i september, hvor kommunen ønsker at komme i dialog med leverandørerne. Begge møder er gratis og henvender sig til såvel indkøbere som leverandører og producenter af legepladsredskaber og hobbyartikler til det offentlige

En grøn jungle

Netop det at kende kravene kan dog være noget en udfordring for virksomhederne, forklarer Andreas Børresen:

”Vi ved, at virksomhederne gerne vil leve op til kravene, men ofte oplever de, at det er meget svært at regne ud, hvad der bliver lagt vægt på. Samtidig varierer kravene og beregningsmetoderne ofte fra kommune til kommune, og det gør det ikke lettere. Det vil helt klart være en fordel, at det blev mere ensartet”.

Læs også: Nye krav fra forbrugere vil forvandle danske fabrikker

En anden udfordring er, at der findes et hav af miljømærker og certificeringer:

”Mærker og certificeringer er godt, fordi det kan skabe fælles standarder og tillid. Udfordringen er, at der findes så mange, at det er lidt af en jungle at finde rundt i. Mildt sagt”.

Mini-guide skal hjælpe virksomhederne

For at hjælpe virksomhederne med at finde vej i mærkningsjunglen, har Dansk Erhverv lavet en mini-guide med ni punkter. Du kan læse mere i Børsen, men de ni punkter får du her:

1. Kig på mærkeorganisationens hjemmeside og vurdér, om ordningen fremstår transparent og uafhængig af virksomhedsinteresser. Se, om det tydeligt fremgår, hvem der står bag ordningen (om den f.eks. beskrives som uafhængig), og om ledelse, beslutningsprocesser og certificeringsordningen er velbeskrevet og fastlagt.
2. Undersøg om mærkningsordningen driver en database over godkendte licenshavere og eventuelt mærkede produkter med gyldigt certifikat. Dette kan hjælpe dig med at finde mulige leverandører, kontrollere om et fremvist certifikat fra en leverandør er gyldigt, og du kan få overblik over, hvilke certificerede produkter der er på markedet.
3. Tjek om mærkningsordningen stiller sin standard til rådighed for download, så du kan vurdere ambitionsniveauet for standarden.
4. Kontrollér, hvordan mærkningsordningen reviderer sin standard, og hvor ofte det sker. Uafhængige mærkningsordninger er typisk transparente omkring deres standard og stiller den til rådighed for offentligheden.
5. I tilknytning til standarden får du typisk information om, hvordan en certificering og kontrol gennemføres. Det er derfor en god idé at undersøge mærkeorganisationens egen beskrivelse.
6. Kig på mærkningsordningens webside og vurder, om du bliver vejledt til at forstå standarden og implementere den. Mange mærker driver rådgivning for at hjælpe virksomheder i mål med en certificering.
7. Vurdér mærkets nationalitet, samt hvor mange år mærket har eksisteret. Et ældre mærke har været flere år på markedet, hvilket kan have betydning for opbakningen samt kendskabet til det. Et nationalt mærke har typisk højere kendskabsgrad hos lokalbefolkningen. Et nationalt officielt mærke har ofte bredere opbakning og bliver oftere anvendt i landets offentlige indkøb sammenlignet med et udenlandsk mærke.
8. Vurdér via mærkningsorganisationens hjemmeside og eventuelle sociale medier, hvor aktiv ordningen er i forhold til at informere offentligheden og udbrede kendskabet til mærket. Har mærket f.eks. mange følgere på sociale medier, kan der være et tilsvarende højere kendskab til mærket.
9. Undersøg, hvor godt kendskab dine kunder har til mærket. Det er særligt vigtigt, hvis dine kunder er forbrugere, da større kendskabsgrad giver større tillid til mærket og dermed større tilbøjelighed til at lade mærket påvirke indkøbsbeslutningen.

- KCP