Nyt digitalt fingeraftryk gør det umuligt at forfalske produkter

I 2024 destruerede Toldstyrelsen 37.916 kopier af ure, tasker, tøj, smykker og møbler, hvis værdi omregnet til orginale produkter løb op i 77,7 millioner kroner. På globalt plan blev der i 2021 handlet med kopivarer for 467 milliarder US Dollars.
Mest kendt er forfalskning af luksusvarer som tasker, ure og solbriller. Men i dag forfalskes nærmest alle typer af produkter – lige fra kosmetik, legetøj, sportsudstyr, reservedele til biler til elektronik og medicin.
Kopivarer betyder ikke alene kolossale økonomiske tab og hundredtusindvis af tabte arbejdspladser, de kan også være direkte farlige for forbrugerne. Forfalsket medicin og kosmetik kan gå ud over vores helbred, mens uægte elektronik pludselig kan gå i brand. Alligevel stiger problemet år for år.

Dét problem har kemiker Thomas Just Sørensen fra Københavns Universitet opfundet et våben mod. Han har sammen med danske iværksættere og investorer udviklet teknologien O−KEY® – en slags digitalt fingeraftryk, der gør ethvert fysisk produkt umuligt at forfalske.

“Forestil dig, at du kaster en håndfuld sand ud på en glasplade. Sandkornene vil lande i et tilfældigt mønster, der er umuligt at kopiere. Det er præcis samme princip, vi bruger, når vi producerer vores kunstige fingeraftryk”, siger Thomas Just Sørensen.

Fingeraftrykket består af et mærke, der fylder en gange en millimeter, og som sprayes enten på selve varen eller på emballagen med gennemsigtigt blæk. I blækket er der forskellige mikropartikler, der altså danner et tilfældigt mønster, der aldrig ville kunne genskabes. Mærket indlejres i et lillebitte område, som så kan scannes med en almindelig smartphone og fungerer som juridisk anerkendt bevis for ægtheden.

”Mærkningen giver virksomheder en hidtil uset mulighed for at beskytte deres produkter, håndhæve kontrakter og dokumentere ægtheden helt ned på enkeltstykniveau”, siger Thomas Just Sørensen.

Hos den danske porcelænsvirksomhed Royal Copenhagen er man glade for den nye teknologi. Virksomheden er blandt de første brands i verden til at tage mærkningen i brug og allerede i den første implementering er resultaterne gode. Hos Royal Copenhagen har man i første omgang brugt O-KEY® som en metode til at spore rejsen af deres produkter frem til den endelige forbruger.

”O−KEY® har sat nye standarder for, hvordan vi beskytter vores brand. Implementeringen gav os øjeblikkeligt gennemsigtighed over vores distributionskæde – og sikkerhed for, at vores produkter er beskyttet med et juridisk anerkendt bevis. Det er enkelt, effektivt og helt afgørende”, siger Allan Schefte, SVP Continental Europe Fiskars Denmark A/S.

Ud over kongeligt porcelæn har O-KEY-mærkerne indtil nu også siddet på blandt andet Kay Bojesen-figurer og internationale sikkerhedsprodukter.   

Den nye teknologi bygger på mange års forskning i materialekemi på Københavns Universitet. Med støtte fra blandt andet Innovationsfonden og private investorer er forskningen blevet omsat til virksomheden PUFIN-ID® som i dag har 16 ansatte i København.

Læs også: 2D-stregkoden kan skabe magi for din forsyningskæde

Helt tilbage i 2016 overhørte Thomas Just Sørensen nogle kolleger tale om PUF’s – physically unclonable functions – på en konference i Nordfrankrig. Netop der opstod interessen for at udvikle et fingeraftryk, der er umuligt at klone. To års forskning senere fik professoren udgivet en videnskabelig artikel i Science Advances om sin banebrydende teknologi, som virksomheden O−KEY®, er bygget op omkring.
Siden da er virksomheden vokset støt og har blandt andet bygget sin egen IT-infrastruktur, mærkningsmaskiner og AI-løsning, der holder styr på alle de digitale fingeraftryk, der bliver lavet. 

”Vi er gået fra at stå med noget avanceret videnskab i et laboratorie til at have en masseproduceret vare og en app, du kan downloade fra for eksempel AppStore. I dag ser vi, hvordan O-KEY® teknologien kan beskytte både danske designklassikere og internationale luksusbrands – og samtidig styrke forbrugernes tillid til sikkerhedskomponenter og kritisk infrastruktur. Det viser, hvor langt, at universitetsforskning kan række”, siger Thomas Just Sørensen.

Kilde: Københavns Universitet

/ PiB