Ørsted indgår ny stor aftale om CO2-fjernelse med Microsoft

I en ny aftale vil Ørsted over en tiårig periode sælge yderligere 1 million ton CO2-fjernelse til Microsoft fra Avedøreværket, som er en del af Ørsteds projekt til CO2-fangst og -lagring, ’Ørsted Kalundborg CO2 Hub’. Microsoft har tidligere indgået en aftale med Ørsted om at købe 2,67 millioner tons CO2-fjernelse fra Asnæsværket, og med den nye aftale ender den samlede aftalte volumen på 3,67 millioner tons CO2.

Ifølge FN's klimapanels seneste rapport er teknologier til biomassebaseret CO2-fangst og -lagring som denne afgørende for, at den globale opvarmning begrænses. Dette understreger vigtigheden af projekter som ’Ørsted Kalundborg CO2 Hub’, som kan bidrage til, at virksomheder som Microsoft når deres bæredygtighedsmål, og at de globale klimamål realiseres.

Business case i plus – ingen forskel i nationalt klimaregnskab

Det lyder godt. Men hvad mener klimaeksperterne? 

”Det er rigtig positivt at se, hvordan Microsoft går ind og støtter udvikling af nye teknologier til at fjerne CO2 fra atmosfæren, herunder I Danmark, hvor det også hjælper os til at nå vores nationale klimamål. I det her tilfælde ved at sørge for at business casen for Ørsteds projekt umiddelbart går i plus,” siger Tobias Johan Sørensen, senioranalytiker i den grønne tænketank Concito. 

Der er dog større tvivl om, hvorvidt den nye aftale bidrager til i hvert fald et af de etablerede kriterier for, at investeringer i klimakreditter har en reel effekt: at de bidrager med noget nyt. 

”I den specifikke transaktion, er det svært at se, hvilken additionalitet der er tale om. Projektet, pengene går til, er allerede undervejs og vil blive bygget uagtet. Samtidig ændrer Danmark ikke på sit mål om 70%-reduktion af drivhusgasser i 2030, hvilket betyder, at kreditsalget umiddelbart ikke fører til yderligere reduktioner af drivhusgasser i atmosfæren ift. hvis det ikke var sket,” forklarer Tobias Johan Sørensen. 

Flere virksomheder skal investere i at fjerne CO2

For Microsoft er kontrakten med Ørsted endnu et eksempel på en aftale om at fjerne CO2 i stor skala, der understøtter virksomhedens ambition om at være CO2-negativ i 2030. 

Aftalen indebærer, at Microsoft fra 2026 vil aftage 1 million ton CO2-fjernelse fra den halmfyrede blok på Avedøreværket. Kraftværket omdanner lokalt indkøbt halm, som er et restprodukt fra landbruget, til el og fjernvarme. Ved at fange CO2 fra biomassefyrede kraftvarmeværker og lagre det i undergrunden er det muligt ikke kun at reducere, men også at fjerne CO2 fra atmosfæren, da CO2 fra bæredygtig biomasse er en del af en naturlig biogen kulstofcyklus. Derved skabes negative udledninger.

Men er den slags aftaler kun relevant for virksomheder som Microsoft, som har forpligtet sig på historiske udledninger? Eller kan andre virksomheder med mere almindelige klimamål også have noget ud af at lave den slags investeringer?

”På sigt skal vi fjerne store mængder CO2 fra atmosfæren for at nå vores klimamål. Men teknologierne til dette er underfinansierede og har behov for støtte og udvikling, hvis de skal nå at virke i stor skala i tide,” siger Tobias Johan Sørensen. 

”Alle virksomheder med en seriøs tilgang til klimapolitik bør derfor overveje, om de skal støtte teknologier til at fjerne CO2 fra atmosfæren som tillæg til at reducere deres udledninger. Nogle virksomheder har store historiske udledninger, som de kan være med til at tage ansvar for, og andre har måske flotte profitter, som kan gøre gavn til et større formål end udbetaling til aktionærer,” fortsætter han.

Må ikke blive en politisk sovepude

Samarbejdet mellem Ørsted og Microsoft vil spille en afgørende rolle i udviklingen af ’Ørsted Kalundborg CO2 Hub’, da biomassebaseret CO2-fangst og -lagring stadig befinder sig på et tidligt udviklingsstadie. Selvom projektet blev tildelt støtte fra Energistyrelsen, var indtægter fra salg af CO2-kreditter medregnet i investeringsbeslutningen og derefter også i det tilbud, der blev indsendt via den danske støtteordning, hvor der blev lagt stor vægt på konkurrencedygtige bud med den laveste støtte pr. ton.

Det minder umiddelbart en del om den model, Ørsted brugte, da de begyndte at bygge havvindmølleparker. Hvor typiske virksomheder forpligtede sig til at aftage et produkt, som Ørsted så kan bygge infrastruktur til at producere. Det er udgaver af samme model, man i disse år ser med aftaler om produktion af nye fly- og skibsbrændsler. 

Det gode ved den type aftaler er, at man får delt risikoen for store investeringer i nye produktion og infrastruktur op på flere parter, hvilket gør det muligt overhovedet at gennemføre projekterne. I den nuværende klimakritiske situation er fænomenet dog ikke uden faldgruber.  

”Vi kan godt være nervøse for, at lande som Danmark bliver lullet i søvn med forhåbninger om, at det her frivillige marked for klimakreditter går ind og finansierer opfyldelsen af vores klimamål.  Udover nogle store beløb fra Microsoft aner vi ikke om det her marked vil levere tilstrækkelig finansiering til at få flere store projekter udover rampen i bl.a. Danmark. Det samme gælder i vores nabolande, hvor vi også hører om stigende optimisme omkring, at tech-giganterne nok skal komme og finansiere projekter og negative udledninger,” fortæller Tobias Johan Sørensen. 

”Det vil være mere sikkert for Danmark og andre lande at satse på at tilvejebringe tilstrækkelig finansiering til at dække de omkostninger, der er ved at skalere de her teknologier, og løbende vurdere realismen I, hvor meget finansieringen kan dække med det omkostningsbillede, som vi ser ind i. På den måde undgår vi at overvurdere potentialet og teknologiernes bidrag til opfyldelse af vores klimamål,” afslutter han.