Pandemien har sat ekstra skub på den bæredygtige forsyningskæde

Forskerne bag MIT’s stort anlagte State of Supply Chain Sustainability Report havde forventet, at covid-19 ville dæmpe interessen for bæredygtighed i forsyningskæden. De tog fejl. Sustainability i supply chain er hot som aldrig før.

Pandemien ramte verden som en Thors hammer i det tidlige forår 2020, og al fokus var naturligt nok på at sikre medarbejderes sikkerhed og virksomheders overlevelse. Man skulle tro, at bæredygtighed ville træde i baggrunden i sådan en nødsituation. Men tallene fra undersøgelse fra MIT fortæller et andet sprog. Arkivfoto..

20.10.2021

Poul Breil-Hansen, SCM.dk

83 procent af respondenterne i MIT’s State of Supply Chain Sustainability Report fra juli 2021 svarer, at deres virksomheds forpligtelse til bæredygtighed i forsyningskæden er vokset eller minimum har fastholdt niveau under pandemien.

Det kommer bag på forskerne fra MIT og sikkert også mange andre erhvervsfolk. Pandemien ramte verden som en Thors hammer i det tidlige forår 2020, og al fokus var naturligt nok på at sikre medarbejderes sikkerhed og virksomheders overlevelse. Man skulle tro, at bæredygtighed ville træde i baggrunden i sådan en nødsituation. Men tallene fortæller et andet sprog.

Et lidt dybere kig i tallene afslører, at det er de store (+1000 medarbejdere) og meget store (+10.000 medarbejdere) virksomheder, der trækker læsset her. De mindre og mellemstore virksomheder har været mere tilbøjelige til at sænke bæredygtighedsambitionerne, og her er den dominerende bevæggrund økonomiske kvaler forårsaget af pandemien.

Investorer søger transparens, de vil have reel indsigt i pålidelige data om virksomheders bæredygtighed. Der er ingen tvivl om, at CSR er ankommet til driften, og at virksomhederne har en opgave med at synliggøre samt dokumentere driftens bæredygtighed

Eva Grønbjerg, Sustainify

Presset er stort og stigende
Undersøgelsen er den anden af sin slags fra MIT, hvor den første blev udgivet i 2019. Et fællestræk ved begge undersøgelser er, at presset for at indføre bæredygtighed i forsyningskæden kommer fra en bred vifte af både eksterne og interne interessenter, og at presset vokser.

Den kraftigste vækst i pres for at indføre bæredygtighed kommer ifølge undersøgelsen fra grupperne ’investorer’ samt ’myndigheder og internationale organisationer’, her er væksten for begge grupper på otte procent per år.

Det harmonerer med budskabet fra Eva Grønbjerg fra Sustainify i paneldebatten på Optilon Supply Chain Conference 2021 den 15. september: ”Investorer søger transparens, de vil have reel indsigt i pålidelige data om virksomheders bæredygtighed. Der er ingen tvivl om, at CSR er ankommet til driften, og at virksomhederne har en opgave med at synliggøre samt dokumentere driftens bæredygtighed. En høj ESG-score er for eksempel ikke tilstrækkeligt til at tilfredsstille de fleste investorers behov for dokumentation, det er muligt at have en høj ESG-score uden at være ansvarlig”.

CSR kræver samarbejde
En anden paneldeltager Alis Sindbjerg Hinrichsen fra Optilon supplerede Eva Grønbjerg: ”Samarbejde er forudsætningen for en bæredygtig forsyningskædedrift. Cirkulær økonomi er en glimrende tilgang til bæredygtighed, og det er ikke noget, virksomheder kan opnå uden tætte samarbejder med eksterne aktører”, fortalte hun og tilføjede:

”Jeg har mange års erfaring med indkøb, og her sker der en tydelig udvikling fra, at indkøbere tidligere interesserede sig for parametrene pris, pris og pris, når de skulle købe en vare eller tjenesteydelse. I dag spørger de leverandørerne om detaljer på både pris, totalomkostninger og bæredygtighed – og der sker en demokratisering af CSR på den måde, at flere og flere begynder at dele informationer med fagfæller, leverandører og kunder, så de i fællesskab kan udvikle bæredygtige løsninger”.

Den tredje deltager i paneldebatten Karl Orrling fra Alfa Laval havde et tydeligt budskab: ”Supply chain professionelle har en stor mulighed for at tage førertrøjen på og skabe bæredygtige forandringer. Nøglen er at være proaktiv og ikke vente på, at virksomheden bliver presset af myndighedsreguleringer”, fortalte han og fremhævede A.P. Moller – Maersk som et godt eksempel. ”Maersk har bestilt nye containerskibe drevet af metanol, og det sker vel at mærke før, der er producenter af metanol, der kan levere til de store skibe. Men rederiet satser på, at bestillingen sender et signal til markedet, og at det vil betyde, at der vil ske en udvikling inden for metanol-produktion”.

Stort internt pres for CSR
Der sker også et internt pres for bæredygtighed, og MIT’s undersøgelse afslører, at ledere på tværs af alle brancher og virksomhedsstørrelser repræsenterer det største interne pres. MIT-forskerne konkluderer, at det viser, at dette faktum tyder på, at udviklingen mod mere bæredygtighed i forsyningskæden ikke er et midlertidigt modefænomen, men at det er en forretningstendens, der har tyngde og lang levetid.

Undersøgelsen peger også på, at der er nogle CSR-felter, som fra 2019 til 2021 nyder særlig meget opmærksomhed. De felter omfatter: menneskerettigheder, medarbejdertrivsel og -sikkerhed, energibesparelser og vedvarende energi. Forskerne tolker det sådan, at den øgede opmærksomhed på sociale og medarbejdermæssige emner er drevet af pandemiens hærgen i 2020.

Undersøgelsen konkluderer endvidere, at virksomheder særligt er optagede af tre tilgange i arbejdet for at forbedre bæredygtigheden. De omfatter:

• Leverandørudvikling.
• Transparens i forsyningskæden.
• Reduktion af virksomhedens miljøaftryk.

Om undersøgelsen

Undersøgelsen er gennemført af The MIT Center for Transportation & Logistics (MIT CTL) og Council of Supply Chain Management Professionals (CSCMP). Den er gennemført på basis af spørgeskemabesvarelser fra 2400 supply chain professionelle, 21 kvalitative interviews og mere end 250 forskningskilder. Respondenterne fordeler sig på hele verden og på tværs af brancher og virksomhedsstørrelser. Spørgeskemaer er besvaret i efteråret 2020.

De næste fem år
MIT-forskerne kaster sig ud i at forudsige, hvad der vil ske med virksomheders supply chain sustainability (SCS) i de næste fem år.

• De forventer for det første, at der sker en vækst i investeringer i SCS, og at der vil være øget opmærksomhed på, at virksomhederne også leverer varen og rent faktisk lever op til målsætninger.
• Virksomhedernes SCS vil i stigende grad kommer under investorer og andre aktørers mikroskop. Det vil kræve mere gennemsigtighed og åbenhed om hvad der sker hvordan og med hvilke effekter. Der skal tal og dokumentation på bordet.
• Supply chain professionelle vil søge og få behov for at udvikle deres bæredygtighedskompetencer, og leverandører vil spille en stor rolle i SCS.
• Der vil ske en stigende investoropmærksomhed, og der vil ske en tættere kobling mellem markedsandele, indtjening og bæredygtighedsniveau.
• De sociale og klimamæssige aspekter vil spile fremtrædende roller de kommende år.

N.C. Nielsen A/S

Sponseret

Efter 20 år med samme truckmærke sender lagerchef stafetten videre hos INOX

SCM.dk

Stort tema om smart produktion i praksis: Fra Industri 4.0 til 5.0

Denne artikel er del af et tema:

Tema om den ansvarlige forsyningskæde

Relateret indhold

16.07.2026SCM.dk

SMV’er skal tænke nyt for at tiltrække fremtidens arbejdsmarked

14.07.2026Lyngsoe

Sponseret

Lyngsoe styrker sin tilstedeværelse i Sydeuropa gennem en strategisk investering i CodeOne

SCM.dk

AI Lab skal styrke danske virksomheders konkurrenceevne

SCM.dk

Seks måneders ekstra løn for at tage turen gennem Hormuz

29.06.2026SCM.dk

Erhvervstilliden falder – industrien trækker ned

29.06.2026Delfi Technologies A/S

Sponseret

Efter 110 år: Roslev Brugsforening er skiftet til MENY

26.06.2026SCM.dk

Toldstyrelsen etablerer beredskabsgruppe

26.06.2026SCM.dk

Indspark: Digitale medarbejdere kan blive industriens vigtigste bindeled

26.06.2026WITRON Group

Sponseret

Order Picking Network - OPN - A paradigm shift in supply chain optimization

25.06.2026SCM.dk

Fragtselskaber ser ind i profitudfordringer i resten af 2026

Jobmarked

Se alle

Hold dig opdateret med SCM.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor ledelse af forsyningskæden, Nyhedsbrevet kommer kun to gange pr. uge.

Seneste temaer

Se alle

Events

Se alle
Consafe Logistics
Webinar
CYBERSIKKERHED – Beskyttelse af WMS-operationer

Forstå cyberrisici i moderne lagerdrift.

Dato

01.08.2026

Sted

On-Demand Webinar

Bureau Veritas
Seminar
ISO 22000 inspirationsseminar

Med udgangspunkt i praktiske cases giver vores ISO 22000 Inspirationsseminar dig en grundlæggende forståelse for fortolkning af ISO 22000 standardens kravelementer og opbygning samt fødevarestandardens integration med andre standarder.

Dato

17.08.2026

Sted

Vejle

Dansk Standard
Kursus
ISO/IEC 27002 Diplomkursus - træf de rigtige foranstaltninger

På dette kursus får du hjælp til at træffe de rigtige foranstaltninger med ISO 27002, og bliv bedre til at kvalificere og udpege de handlinger, der er nødvendige for din virksomheds informationssikkerhed.

Dato

18.08.2026

Sted

Nordhavn, København

Dansk Standard
Kursus
ISO 14001 kursus: Diplomkursus i miljøledelse

På to dage præsenteres du for det grundlæggende indhold i ledelsesstandarden ISO 14001 Miljøledelse, og lærer hvordan de enkelte krav efterleves i praksis. Der vil undervejs i kurset være praktiske øvelser, der kan inspirere dig til arbejdet til i din egen organisation efterfølgende. Som afslutning følger en multiple choice eksamen, som måler på dine erhvervede viden og færdigheder.

Dato

18.08.2026

Sted

Nordhavn, København

Dansk Standard
Kursus
CE-mærkning af maskiner og anlæg - diplomkursus

Sådan udfører du CE-mærkning af maskiner, maskinlinjer og ombyggede maskiner – Diplomkursus – 2 dage

Dato

18.08.2026

Sted

Dansk Standard, Nordhavn

Context& A/S
Webinar
AI i finansafdelingen - hvad kan du automatisere?

Deltag i webinaret og se, hvordan AI automatiserer økonomiprocesser, reducerer manuelt arbejde og giver hurtigere adgang til indsigt i ERP-data.

Dato

18.08.2026

Tid

10:00

Sted

Online - Microsoft Teams