Så kom standarderne for SMV’ers rapportering
Første udkast til standarder for CSRD-rapportering for SMV'er tager ikke mange hensyn til de færre ressourcer, SMV'er typisk har. Hjælpen til frivillig rapportering er til gengæld god.
Nye rapporteringskrav og SMV’er er et hot samtaleemne. Der udbydes nye værktøjer og rådgivningsforløb og støtteordninger, men alligevel viser alle undersøgelser og debatindlæg, at SMV’erne slet ikke er klar og heller ikke er sikre på, hvordan de skal blive det. Den 1. februar 2024 skrev Jonas Bøssing Nielsen fra SMVDanmark i et indlæg på altinget.dk:
”Der skal ikke være nogen tvivl om, at SMV’erne vil den grønne omstilling. ESG-rapportering vil i fremtiden være et afgørende konkurrenceparameter, som også SMV’erne vil få gavn af. Men det er under al kritik, at kravene bliver implementeret, inden SMV’erne har de nødvendige standarder og redskaber til at kunne klare opgaven.”
Det første skridt i retning af standarder tog EU, da The European Financial Reporting Advisory Group (EFRAG), som står bag alle standarder og guides relateret til CSRD, i sidste uge kom med først udkast til netop standarder for SMV’ernes rapportering under CSRD.
Hvornår rammer kravene?
Corporate Sustainability Reporting Directive gælder for regnskabsår, som begynder:
1. januar 2024 for børsnoterede virksomheder (regnskabsklasse D) med +500 ansatte.
1. januar 2025 for børsnoterede og ikke-børsnoterede virksomheder (regnskabsklasse C stor) med +250 ansatte.
1. januar 2026 for små børsnoterede virksomheder med mindre end 250 ansatte.
1. januar 2028 for tredjelands-virksomheder med væsentlige aktiviteter i EU.
Mange SMV’er vil – uanset størrelse - mærke effekten af de nye regler, fordi de som leverandører til store virksomheder vil skulle levere data til kunder.
Se Dansk Erhvervs opdaterede svar på de oftest stillede spørgsmål om CSRD her.
EFRAG leverer i tråd med opgaven stillet af EU-Kommissionen to standarder:
- en, der skal gælde de noterede SMV’er, som er rapporteringspligtige i 2026, og
- en anden, som skal være en standard for frivillig rapportering til brug for andre SMV’er.
Standarderne skal hjælpe SMV’erne op på det store data- og informationskravstog, som allerede har forladt perronen.
“SMV’erne er en afgørende del af den europæiske økonomi … EFRAG udgiver de to udkast til standarder for at støtte SMV’erne i at være en del af omstillingen til en mere bæredygtig økonomi, i at få adgang til finansiering og i at reducere byrden forbundet med at svare på ukoordinerede forespørgsler på data i arbejdet med at forberede beslutnings-nyttig information til alle,” sagde Patrick de Cambourg, formand for EFRAG’s Sustainability Reporting Board i en pressemeddelelse.
Udkastene er nu i den obligatoriske høringsproces, som vil løbe til 21. maj 2024. Klik her for at få adgang til de nye rapporteringsstandarder for SMV’er.
Kravene til SMV’er er næsten de samme
En af dem, som har klikket og fundet de nye SMV-standarder, er Mette Dalgliesh Olsen, partner i rådgivervirksomheden, Raison Consulting, som yder strategisk bæredygtighedsrådgivning til investorer og virksomheder. Hun mener ikke helt, at EFRAG kommer i mål med opgaven.
”Standarden til lovpligtig rapportering er med små nuancer i det store hele en 1:1 afskrivning af kravene til store virksomheder. Det er stort set de samme oplysnings- og proceskrav. Der skal stadig laves en omfattende dobbeltvæsentlighedsanalyse og der er stadig - ser det ud til - de samme cirka 1100+ potentielle datapunkter. Om end der er taget enkelte indfasningshensyn til virksomheder med mindre end 50 medarbejdere,” fortæller hun, efter sin første vurdering af SMV-standarderne.
Det bliver altså fortsat en virkelig stor opgave for de noterede SMV’er. Men der er også plusser. F.eks. har man i standarden gjort op med noget af den tunge opbygning fra standarderne for de store virksomheders rapportering (ESRS’erne), så man fra start af og samlet fremhæver, at måden at rapportere på er at oplyse politikker, målsætninger og handlinger, for hvert af de emner man ender med efter sin dobbelte væsentlighedsanalyse. Ligesom man i standarden fremhæver, at det handler om ”rimelig indsats og proportionalitet”, som må opfattes som en mulighed for at skrue lidt ned for krudtet.
Frivillig standard er bedre
Standarden for frivillig rapportering er Mette Dalgliesh Olsen mere positiv overfor.
”Det er rart at se, at det ER muligt at lave noget enkelt,” siger hun med et smil.
”Der er fire moduler, og for en stor del er der på forhånd taget stilling til hvilke datapunkter, man skal rapportere på, ud fra hvad de fleste brugere kunne ønske sig. Desuden fremstår kravet til væsentlighedsanalyse mere afgrænset,” fortsætter hun.
Forud ligger høringsfasen og næste udkast. Her skal man ifølge Mette Dalgliesh Olsen nok forvente at de fleste svar vil handle om byrder og omkostninger for SMV’erne – med rette.
”Man kunne godt få den tanke, at SMV’erne ville have været bedst tjent med at standarden for frivillig rapportering var det, der gjaldt for alle SMV’er, kun med frivillighedselementet til forskel. Så et muligt kompromis kunne være at gøre den frivillige standard obligatorisk,” siger hun.
Bedre match, tak
SMVDanmark peger i debatindlægget på altinget.dk på at det væsentligste problem er, at kravene indføres, mens der stadig mangler standarder, redskaber og guidance til SMV’erne. Et problem som især rammer de små virksomheder, som trods det at være lille selv risikerer at få flere forskellige oplysningskrav fra store kunder.
Det af EFRAG erklærede formål med standarderne matcher i hvert fald de problemer. Nu mangler vi bare at virkeligheden kommer til at matche formålet.