Samsung på vej mod 100 procent vedvarende energi

Den sydkoreanske elektronikgigant Samsung vil dække hele sit strømforbrug i Europa, USA og Kina med energi udelukkende sourcet fra vedvarende kilder i 2020. Selskabets 100 største leverandører skal også med på vognen.

Samsung vil bl.a. installere 42.000 m2 solpaneler i sit hovedkvarter, Samsung Digital City, i Suwon. Foto: Samsung.

19.06.2018

SCM.dk

En af verdens største producenter af forbrugerelektronik, sydkoreanske Samsung, har annonceret et ambitiøst mål, når det kommer til driften af sine mange faciliteter. I 2020 skal 100 procent af elektriciteten til alle koncernens fabrikker, kontorer osv. i Europa, USA og Kina komme fra vedvarende energi.

Læs også: Storbryggeri rykker med megaordre på nulemissionslastbiler

Også på hjemmebanen i Sydkorea vil selskabet støtte op om landets målsætning om at øge andelen af vedvarende energi til 20 procent i 2030 ved at opsætte 42.000 m2 solpaneler i sit hovedkvarter, Samsung Digital City, i Suwon, ca. 20 km syd for hovedstaden Seoul.

Derudover skal der også installeres solceller og andre geotermiske energisystemer på to af selskabets andre lokaliteter. Sammenlagt er målet at Samsung på globalt plan vil producere vedvarende energi svarende til et solkraftværk på 3,1 GW i 2020.

Som en del af energistrategien vil Samsung også engagere sine partnere i forsyningskæden. Fra starten af 2019 er planen således at starte samarbejder med selskabets top-100 leverandører og hjælpe dem med at sætte deres egne på omkring vedvarende energi i partnerskab med CDPs Supply Chain Program, som man regner med at gå med i næste år.

”Samsung Electronics lever op til sin pligt som virksomhed i samfundet ved at udvide og støtte brugen af vedvarende energi. Som illustreret af vores udvidede strategi er vi fokuserede på at beskytte vores planet og vi gør vores del som en global miljøfortaler”, siger Samsungs chef for Global Public Affairs, Won Kyong Kim.

Læs også: Samsung ændrer leverandørpolitik efter slaverianklage

Se flere detaljer om Samsungs planer omkring vedvarende energi i koncernens seneste bæredygtighedsrapport, Samsung Electronics Sustainability Report 2018, der udkom i fredags, den 15. juni.

-AK

Toyota Material Handling A/S

Sponseret

3 centrale trin til ESG i din materialehåndtering

Teknologisk Institut Innovation og Digital Transformation

Sponseret

Vækst kræver robusthed

Relateret indhold

17.04.2024SCM.dk

Maersk opgiver at sælge containerfabrikker

17.04.2024SCM.dk

SBTi’s accept af klimakreditter er tegn på ny klimaøkonomi

05.04.2024SCM.dk

EU direktiv om bæredygtighed bliver taget godt imod

03.04.2024SCM.dk

Ny forskning skal gøre fremstillingsindustrien mindre sårbar

02.04.2024SCM.dk

Mindre afskovning i Amazonas i 2023

13.03.2024SCM.dk

Sanistål vil gøre det lettere at aflæse produkters CO2-udledning

11.03.2024SCM.dk

Logistikoperationer kan optimeres med nye funktioner

23.02.2024SCM.dk

Indien udfordrer Kinas status som verdens fabrik

Jobmarked

Se alle

Hold dig opdateret med SCM.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor ledelse af forsyningskæden, Nyhedsbrevet kommer kun to gange pr. uge.

Se flere temaer

Events

Se alle