SCM-profilen: Adm. direktør, DSV Solutions A/S, Henrik Mørch SCM er vilde idéer og fysisk virkelighed på samme tid

SCM er en konstant balancegang. Rigtigt mange faktorer påvirker forsyningskæden, og den entydige manual findes ikke. Det handler om helhedstænkning. SCM-lederen skal derfor kunne rumme både de vilde idéer og den konkrete virkelighed på samme tid. Sådan lyder det fra den nyudnævnte adm. direktør hos DSV Solutions A/S

06.09.2011

SCM.dk

Hvad tiltrækker dig ved at arbejde med SCM? Arbejdet med SCM er tiltrækkende, fordi det for mig er hele nerven af virksomhedens drift – både min egen og mine kunders drift. Her bliver de vilde idéer til fysisk virkelighed, og alle beslutningers kvalitet ses med det samme. Det inspirerer mig, at succesen ligger i helheden.
Er du individualist eller holdspiller? Jeg er holdspiller. Den plads på holdet, hvor jeg er bedst, er som coach, hvor jeg får holdet til at vinde hver gang uden selv at være på banen. Det har taget lidt tid at vænne mig til den rolle. Jeg kommer selv fra banen, og det kan være svært ikke at springe ind igen og spille med.

Hvad er de væsentligste udfordringer i dit job lige nu? Den største udfordring er at skabe rentabel vækst. Vi er strategisk i gang med at slippe innovationen løs, samtidig med at vi skal holde fast i indtjeningen. Det er ikke svært at skabe omsætningsvækst, hvis man ser bort fra omkostningerne. Men det er en kunstfærdig balancegang både at rejse til ”volumenkøbing” og ”EBIT-købing” på samme tid. Det kræver høj bevidsthed om sammenhængene i forretningen og gennemsigtighed i omkostningsstrukturen. Vi har indarbejdet Activity Based Costing-værktøjer, der forsyner hele organisationen med et lynhurtigt indblik i, hvor meget en given aktivitet trækker af både direkte og indirekte omkostninger. Vi siger populært, at vi laver et årsregnskab hver måned.

Hvordan griber man den ledelsesopgave an? Vi har været i gang med den nye strategi, hvor vi skal skabe vækst på både top- og bundlinie i ét år, og det er en af de mest fantastiske forandringer, der kun lige er begyndt at tage fart. Vi har uddelegeret ansvaret, forenklet processen samt trænet og uddannet salgsmedarbejderne. Samtidig er strategien skærpet på virksomhedens stærkeste produkter, og energien rettet på et opsøgende salg. Det begynder at bære frugt, og planen er nu at styrke de rigtige tiltag yderligere. Det handler meget om at skabe den rigtige balance mellem salg og produktion, hvor der ikke sker en overstyring enten fra den ene eller den anden side.
Hvordan vil du beskrive dig selv som leder? Engageret, positiv og kompetent. Jeg dyrker den positive vinkel, fordi jeg tror på, at den positive tilgang og påvirkning af min organisation kan få os til at nå endnu større resultater. Jeg kender alle hjørner og kroge af vores værdistrømme, fordi jeg selv har været der. Jeg har i mange år bestridt mange forskellige funktioner og roller i DSV, så jeg kender maskinrummet indefra. Det er en stor fordel, når jeg skal coache mine medarbejdere i dag.
Hvad motiverer dig i dit arbejde? Det, at se organisationen og medarbejderne lykkes og udvikle sig, er den helt store drivkraft. Det, der gør mig allergladest, er, at se medarbejdere tage ansvar for løsninger og levere dem i en kvalitet, der er endnu højere end, jeg havde kunnet forestille mig. Den slags positive overraskelser har jeg det privilegium at opleve oftere og oftere. Og det føles fantastisk.

Hvordan leder og motiverer du dine medarbejdere? Jeg giver mine medarbejdere ansvar, frihed og opmærksomhed. Jeg arbejder for, at alle medarbejdere beskæftiger sig med det, de er bedst til, og jeg foretager de organisatoriske tilpasninger, der skal til for, at alle hele tiden er der, hvor de præsterer bedst.

Hvordan håndterer I de motivationsmetoder, når mange folk nu er blevet fyret (hvis det er tilfældet)?
Aktuelt er organisationen inde i en positiv vækst, så det er ikke udfordringen lige nu. Men vi har været igennem en årrække, hvor organisationen blev mindre, men stærkere. Vi har holdt en tæt dialog med medarbejderne således, at det for den enkelte ikke kom som en overraskelse. Jeg tror meget på, at viden om, at det i høj grad er medarbejderens performance, der er afgørende for at fastholde jobbet, er årsagen til det gode sammenhold og den høje arbejdsmoral, vi har i organisationen i dag.
Hvordan synes du, supply chain-lederens rolle har ændret sig i din tid i faget?
Jeg er af den opfattelse at Supply chain lederens rolle er blevet mere betydningsfuld og strategisk. Det er grundlæggende de samme ting i SCM faget, der er i spil i dag som for 15 år siden, hvor jeg begyndte at beskæftige mig med logistik. De vigtigste tanker , såsom at set helheden i kæden er det væsentligste, er kun blevet endnu vigtigere. Jeg bemærker også en ny udvikling hen imod, at SCM breder sig sin interessesfære fra produktion og logistik til også at omfatte i salg, produktudvikling ect. Muligheden for at skabe transparens og styre et hurtigt informationsflow er med IT blevet lettere og dermed endnu vigtigere og endnu mere komplekst. Jeg ser også en øget specialisering, hvor værdikæderne bliver endnu mere opsplittede. Det sætter forsyningskæderne under pres og understreger endnu mere, at det er værdikædernes kamp mod hinanden, der skiller vinderne fra taberne. Forsyningskæden bliver med andre ord endnu mere afgørende for kundernes oplevelse af firmaet, og det bliver derfor endnu mere vigtigt at designe det rette og det pålidelige logistik setup.

Hvilke udfordringer ser du generelt for SCM i fremtiden?
Som leverandør af fremtidens supply chain er enhver ændring eller udfordring et nyt forretningsområde for DSV Solutions. Der er selvfølgelige nogle produkter, der går fra at være materielle til at være immaterielle og derved forsvinder en spændende fysisk udfordring til fordel for nogle andre digitale. Et af de steder i forsyningskæden jeg generelt ser, der kommer mere fokus på, er returlogistik - både i forbindelse med miljøhåndtering af udtjente produkter men også med håndtering og reparation af specielt tekniske produkter.

Hvad bliver de vigtigste kompetencer for supply chain-lederen i fremtiden?
De vigtigste kompetencer for supply chain lederen bliver for mig at se evnen til at kunne understøtte kundetilfredsheden med et fleksibelt set up, der tager højde for kundernes foranderlige behov. Lederen skal således være forandringsparat, turde eksekvere og være i stand til at slagte hellige køer. Den dygtige SC leder har det som sin opgave gennem innovation at styrke forretningens konkurrencekraft.
Hvordan kobler du bedst af fra dit arbejde? Jeg slapper bedst af sammen med min familie - allerbedst i forbindelse med godnathistorie-læsningen, hvor børnene begynder at falde til ro med en god fortælling.

Toyota Material Handling A/S

Sponseret

Ny Toyota Traigo48-serie med uovertruffent design og banebrydende ydeevne

Apport Systems A/S

Sponseret

Lagerstyring på autopilot - få dit lager til at tænke selv

Relateret indhold

29.04.2025SCM.dk

Rådvilde SMV'er vil gerne i gang - hvis det virker

25.04.2025SCM.dk

Unge efterspørger social bæredygtighed på arbejdspladsen

25.04.2025SCM.dk

LEMAN går forrest i klimakampen med ambitiøse klimamål

24.04.2025Implement Consulting Group

Sponseret

Navigating pricing in an era of tariffs and trade shifts

24.04.2025SCM.dk

Mangfoldighed under pres: Danske erhvervsgiganter står fast

22.04.2025SCANLOX ApS

Sponseret

Strategisk sparring og styrket samarbejde

22.04.2025SCM.dk

Kun 29 procent af supply chain organisationer er klar til fremtiden

14.04.2025Bredana Axcite A/S

Sponseret

Kvalitetsmodul løftes - AI Agent på vej

Hold dig opdateret med SCM.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor ledelse af forsyningskæden, Nyhedsbrevet kommer kun to gange pr. uge.

Se flere temaer

Events

Se alle