SCM-studerende på feltstudie i Tyrkiet og Grækenland
Det er både dyrt at producere og købe bæredygtige produkter i Tyrkiet og Grækenland. Derfor kræver udvikling af bæredygtighed i første omgang markedskrav og reguleringer fra stat og EU. I anden omgang kræver det også en kulturel omstilling. Det konkluderer en gruppe studerende fra SDU efter deres feltstudie.
”Fælles for de to lande gælder, at det er kommercielle interesser og statslige reguleringer, der driver værket. Det er ikke drevet af passion eller søgning efter mening eller ’purpose’”, fortæller Andrew Christian Anov. Foto: Arkivfoto fra 123rf.com.
En gruppe supply chain studerende fra cand.merc. og HA på SDU har været på feltstudie til Istanbul og Athen, hvor de har besøgt en række græske og tyrkiske virksomheder.
De studerende deltager i valgfaget ’Internationale Feltstudier’, som de selv har planlagt. De har selv valgt lokationer, fundet virksomheder, hotel og så videre, og de besøgte i løbet af uge 41 fem virksomheder, én interesseorganisation, det danske konsulat i Istanbul og tre virksomheder i Athen. Blandt virksomhederne er Ford og Tsakiris Chips som er ejet af Coca-Cola HBC samt flere tekstilvirksomheder.
Læs også: Aarhus-studerende vandt pris for hjælp til lastbilchauffører
”Jeg har gennemført valgfaget siden 2008, og vi har været vidt omkring i blandt andet Kina, Hong Kong, Vietnam, Syd Korea, Japan, Indien, Brasilien, Portugal og Italien”, fortæller Jan Stentoft, der er professor i SCM på SDU. Han supplerer:
”Hovedtemaet for turen var bæredygtighed, og turen har givet de studerende nye indsigter og bekræftelser på udfordringer for et land som Tyrkiet i forhold til en EU-duks som Danmark. Der er ingen tvivl om, at de studerende - og jeg selv - kommer med en vis grad af fordomme, som både be- og afkræftes”.
Pengene driver værket
Andrew Christian Anov er cand.merc. studerende i styring og ledelse og han fremhæver, at tyrkiske virksomheder tydeligvis har erkendt bæredygtighed som en klar konkurrenceparameter for de varer, virksomheder eksporterer til EU-området. Investeringsvilligheden er høj, og genanvendelse af affald er rimelig udviklet. Han observerer, at græske virksomheder på samme måde som tyrkiske virksomheder er opmærksomme på bæredygtighedskrav fra EU, men at ivrigheden for bæredygtighed er begrænset i græske virksomheder.
”Bæredygtighed hører i høj grad til i markedsføringsafdelingen. Det handler ikke om mening eller ’purpose’”, fortæller Sander Lykke-Øster.. Foto: Arkivfoto fra 123rf.com.
”Fælles for de to lande gælder, at det er kommercielle interesser og statslige reguleringer, der driver værket. Det er ikke drevet af passion eller søgning efter mening eller ’purpose’”, fortæller Andrew Christian Anov og tilføjer: ”Det ser ud til at tyrkiske virksomheder får mere opbakning fra staten i form af støtteordninger og adfærdsregulerende lovgivning end de græske virksomheder”.
Han bemærker også, at de tyrkiske virksomheder, som investerer i certificeringer, grøn strøm, affaldssortering, genanvendelse af vand etcetera, er meget orienterede mod langvarige relationer til kunder. Investeringerne skal betales tilbage over en længere periode, og det kræver kunder, der er villige til at fungere som samarbejdspartnere i langvarige aftaler. ”Grøn strøm er for eksempel fire gange dyrere end sort strøm i Tyrkiet”, fortæller han.
Behov for statsreguleringer
Sander Lykke-Øster, der også er cand.merc.stud. i styring og ledelse observerer på samme måde, at udvikling af mere bæredygtige forsyningskæder i både Grækenland og Tyrkiet vil kræve en hjælpende hånd fra statens side i form af krav og støtteordninger. Han peger endvidere på, at den offentlige mening – eller mangel på samme - spiller en stor rolle.
”Udvikling af mere bæredygtighed vil kræve et øget pres fra omverdenen. Det vil også kræve en form for kulturel omstilling, hvor samfundet og den enkelte borger i højere grad bliver engageret i den grønne omstilling. Det engagement er begrænset i dag. Og det er vel egentlig meget forståeligt i og med, at de fleste borgere har så begrænsede økonomiske midler, at de har nok at gøre med at få hverdagen til at hænge sammen. De har derfor ikke overskud til at betale en højere pris for bæredygtige produkter eller interessere sig for ESG, CSR eller SBTi”, fortæller Sander Lykke-Øster.
De to studerende er enige om, at græske og særligt tyrkiske virksomheder er meget bevidste om, HVAD bæredygtige forsyningskæder indebærer, at de sagtens kan bruge mere viden om HVORDAN, og at spørgsmålet HVORFOR ikke spiller en stor rolle.
”Bæredygtighed hører i høj grad til i markedsføringsafdelingen. Det handler ikke om mening eller ’purpose’”, fortæller Sander Lykke-Øster.
Feltstudier er god uddannelse
Professor Jan Stentoft fremhæver, at det er fantastisk at opleve den udvikling, de studerende går igennem fra starten med usikkerhed på alle elementer, til at de selv arbejder sig gennem planlægning af rejsedestination(er), virksomhedsbesøg, hoteller og transport under turen.
”Når de studerende kommer hjem, skal de skrive en rapport i grupper, som de efterfølgende skal til mundtlig eksamen i. Ud over den faglige værdi, bidrager turen også til styrkelse af sociale værdier, hvor de gennem ugen kommer til at drøfte mange af livets muligheder og udfordringer. Det er mit indtryk, at mange danner netværk for livet, og de kommer også rigtig tæt på deres underviser, hvilket i min optik er med til at styrke deres tro på dem selv”, fortæller han.
