Scope 3 kræver massive adfærdsændringer på sygehuse

Konvertering af transport til elkøretøjer vil reducere udledningen med én procent, og energirenoveringer kan højest give cirka fire procent lavere energiforbrug. ”Det er udledningen forbundet med produktion af indkøbte varer i vores leverandørkæde, der virkelig batter noget i vores klimaregnskab”, fortæller Jens Brøndberg, der er indkøbschef i Region Hovedstaden og også har ansvaret for den grønne omstilling i regionen.

Regionen køber primært ind til regionens hospitaler og har et samlet indkøb på cirka 14 milliarder kroner om året. Indkøbet repræsenterer cirka 95 procent af regionens 1,3 millioner ton CO2, hvilket udgør en relativ stor andel af Danmarks samlede CO₂ forbrug.  

Læs også: Rapporteringskrav er kun hæmsko for dem, der ikke gider gøre noget ved det

”Regionens får en målsætning i nær fremtid og vi forventer at den bliver ambitiøs sandsynligvis mellem 40 og 70 procent inden 2030, altså om seks år. Vi kan måske reducere leverandørernes udledning med omkring 20 procent inden 2030, men det vil aldrig få os i mål alene. Hvis vi skal forbedre os med for eksempel 50 procent inden 2030, så vil det kræve radikale ændringer i måden, vi forbruger varer og udstyr på i regionens hospitaler. Det er der ingen tvivl om”, fortæller han.

1 grøn indkøber er blevet til 11
Han fortæller, at regionen har ret godt styr på, hvor udledningerne foregår i regionens værdikæde, og i flere år har udarbejdet et detaljeret klimaregnskab. Det er et godt udgangspunkt. Regionen ansatte i 2019 den første ’grønne indkøber’, som arbejder specifikt med klimavenlige indkøb. Vedkommende har i 2023 fået 10 kollegaer, så regionen har i alt 11 grønne indkøbere, som arbejder på at gøre indkøbene grønne og ikke mindst påvirke forbruget på hospitalerne.

”Vi kan registrere, at det er begrænset hvor meget dekarbonisering, vi kan hente hos leverandørerne. Vi ser derfor på vores forbrug: Kan vi bruge alternativer? Kan vi reducere spild, svind og kassationer? Vi har mere end 40.000 medarbejdere på regionens hospitaler, kan vi uddanne nogle af dem eller alle til at tænke forbrug, som sænker udledningen? 18 procent af vores indkøb er medicin, kan vi reducere det eller skifte til alternative medicintyper? Kan vi reducere brugen af engangsprodukter eller konvertere nogle af dem til flergangsprodukter, vi renser eller steriliserer?”, fortæller Jens Brøndberg.

Regionen har udviklet nye datarapporter som kombinerer klimadata og indkøbsdata således, at man kan arbejde mere strategisk med, hvor indsatserne skal ligges og allerede er blevet lagt. Der sker allerede mange positive tiltag på både den korte og lange bane. Nøglen til at ændre forbruget, så det sænker udledningen, er ifølge Jens Brøndberg indsamling og analyse af data.

Han fremhæver, at de gransker alt forbrug. Det er for eksempel:

• Møbler – kan de repareres og genbruges? Regionen har etableret et værksted til formålet.
• Stort uniforms- og vaskeriprojekt som blandt andet indebærer, at vaskeri af vores mange uniformer og sengetøj bliver betydeligt mere bæredygtigt.
• It-forbruget repræsenterer 6-7 procent af regionens udledning. Kan it-forbruget bidrage med mindre udledning – længere levetid via blandt andet mere reparation, genbrug, max én skærm per medarbejder, dobbelt SIM-kort til private telefoner etcetera.
• Ændre forbrug af kliniske produkter som indebærer mindre forbrug og levetidsforlængelser.

Læs også: Bæredygtighed er klogt, kringlet og krævende

”Vi skeler meget til den ’cirkulære trappe’, der konkluderer, at det mest klimavenlig forbrug er det, der aldrig forekommer. Det næstbedste er genbrug og levetidsforlængelse, det tredjebedste er grønne varianter, og det batter ikke så meget med affaldssortering”, fortæller Jens Brøndberg.

Turbo på kompetenceudviklingen
Region Hovedstaden arbejder med et stort roadmap for den grønne omstilling, som både omfatter CO₂, biodiversitet, miljø, indeklima etcetera.

”Det er et ekstremt ressourcekrævende arbejde, der også kræver særlige kompetencer. Det handler for eksempel om LCA-kompetencer (life cycle analysis, red.), altså færdigheden til at analysere et produkts klima- og miljøbelastning i produktets samlede livscyklus”, fortæller Jens Brøndberg og supplerer:

”Det har overrasket os, hvor lidt erfarings- og vidensdeling der er at hente for os hos andre sundhedssystemer i England, Sverige, Norge, Tyskland og så videre. Der er ikke meget erfaring derude, så det viser, at vi stadig er på et meget tidligt stadie i bæredygtighedsudviklingen i offentlige sundhedssystemer”.

Region Hovedstaden har derfor meget fokus på at uddanne egne folk til grønne indkøb og ikke mindst ’grønt forbrug’ på hospitalsgangene. ”Vi kan konkludere, at vores topleverandører ikke kan bidrage med særlig meget dekarbonisering på den korte bane. Så hvis vi skal i mål med 50 procent lavere CO₂ inden 2030, så handler det om massive ændringer af forbruget”.