Stort set ingen forklaring på kæmpe hop i CO2-udledning
Novo Nordisk får kritik af både manglende indsats og manglende transparens om udviklingen i CO2-udledninger. På trods af ambitiøse målsætninger har salgssucces øget udledningerne gevaldigt. "Så må man have en plan," siger ekspert.
Da Finans i 2022 analyserede de 30 største danske virksomheders klimaindsats- og resultater, var der ingen tvivl. Heller ikke i Rådet for Grøn Omstilling, hvor direktøren, Bjarke Møller, konstaterede, at Novo Nordisk var de bedste til at arbejde med CO2-reduktioner.
Det var bl.a. lykkedes virksomheden at afkoble vækst i omsætning fra energiudledninger. Og virksomheden havde, som vi skrev på CSR.dk, ”en plan for det hele”, hvilket Bjarke Møller roste dem for.
Kigger man på 2023, er billedet mildt sagt et andet. Der voksede den samlede klimabelastning fra medicinalselskabet med 53 procent, mens omsætningen steg 31 procent, ifølge tal fra virksomhedens årsrapport. Og Bjarke Møller kalder det overfor Finans ”et kæmpe problem, at Novo Nordisk ikke leverer”.
For uanset om den kolossale efterspørgsmål på Novo Nordisk’s vægttabsmedicin lægger pres på alle områder af virksomheden, og at der må udvises en vis forståelse for, at det også kan give mindre kontrol over ens klimapåvirkning, så er der blandt flere eksperter enighed om en ting. At Novo Nordisk har sat sig reduktionsmål, der er godkendt af Science Based Target initiative, og at det stadig gælder.
“Vi kan ikke se noget som helst”
Udover Bjarke Møller har Finans talt med Anders Bjørn, der er lektor på DTU Orbit og forsker i virksomheders evne til at efterleve FN’s klimamål, som peger på en grundlæggende mangel på transparens fra Novo Nordisk.
”Jeg synes, at Novo burde rapportere, hvordan det går med at få deres underleverandører til at sætte mål. Vi kan ikke se noget som helst om, hvordan det går ud fra deres årsrapport. Der mangler simpelthen transparens,” siger Anders Bjørn til Finans.
På præcis det område har transparensen sådan set manglet i flere år. Novo Nordisk Kommunikerede flittigt, da de i 2020 kunne fortælle, at de nu ville kræve af deres leverandører, at de inden 2030 skulle overgå til kun at købe energi fra vedvarende kilder. Informationen i de fire årsrapporter, der er udkommet siden da, bliver stadig mere sparsom.
Bjarke Møller har også nærlæst Novo Nordisk’s rapport for 2023 og undrer sig over, at man med tekst og illustrationer gør en del ud af at vise reduktioner i f.eks. scope 2 – som udgør mindre end en halv procent af de samlede udledninger, uden i særlig høj grad at kommentere på at udledningerne i scope 3 stiger med 55 procent.
Novo Nordisk forklarer i artiklen i Finans, at det bl.a. skyldes, at den store efterspørgsel har ført til nybyggeri af produktionsfaciliteter med høje udledninger fra stål og cement.
Den forklaring giver Bjarke Møller ikke meget for.
”Selvfølgelig er det en ekstra udfordring, men det skal man jo også have en plan for. Så er man nødt til at gøre noget mere på andre områder, hvis man pludselig går i gang med at bygge rigtig meget. I Novo er man ikke bare gået i stå, man går baglæns i øjeblikket i forhold til klimaudfordringen,« siger han til Finans.
Det skriver Novo Nordisk i sine årsrapporter
- I 2020-rapporten præsenterede Novo Nordisk målsætningen og kravet til leverandører om at overgå til energi fra vedvarende kilder i senest 2030 og den beregnede årlige reduktion på 300.000 ton CO2 fra direkte leverandører.
- I 2021-rapporten kunne man fortælle, at direkte leverandører med ansvar for 41 procent af udledningerne i leverandørkæden nu havde forpligtet sig til at overgå til vedvarende energi og at man allerede havde reduceret udledningerne med 50.000 ton.
- I 2022 fortalte Novo Nordisk i årsrapporten at mere end 500 af deres nøgleleverandører havde forpliget til at købe energi fra vedvarende kilder, og at de nu havde reduceret med 30.000 ton siden 2019.
- I 2023 konstateres det, at alle skal løfte deres del af opgaven, ligesom man nævner udviklingsprojekter med Power-to-X og biobrændsler.
