Supersygehusenes automatiske fremtid

Der sker store ting i den danske hospitalssektor i disse år. Over hele landet skal der bygges nyt og om for milliarder af kroner, og begrebet ’supersygehus’ er blevet alment kendt.

Specielt i Københavnsområdet vil byggekranerne stå tæt ved flere af regionens store psykiske og somatiske behandlingssteder. Herlev udvider massivt, Rigshospitalet ligeså, og på Bispebjerg vil over de næste 10 år rive ned og bygge op i historisk omfang.

Et af de aspekter, der er centrale for alle tre projekter, er den store grad af automation i den interne logistik, som fra start bliver tænkt ind i byggeplanerne. Transport af varebure, kasser, tomme senge (på sigt) og andre mellemstore ting og sager med AGV’er (Automated Guided Vehicles) er nemlig et vigtig effektiviseringstiltag i de nye sygehuse, ligesom rørpostanlæg vil blive integreret til hurtig distribution af småting på afdelingerne.

Men hvad er det mere præcist for nogle tanker, man gør sig på de tre store hovedstadshospitaler, og hvordan er forventningerne til de nye faciliteter? Det har SCM.dk spurgt de respektive projektledere og logistikansvarlige om.

Paradigmeskift i Herlev
På den københavnske vestegn troner Herlev Hospital – med sine 120 meter stadig Danmarks højeste bygning, trods 40 år på bagen – og her har man gjort sig mange overvejelser omkring automatisering inden milliardbyggeriet, der omfatter i alt seks forskellige projekter, gik i gang i 2014. Der er nemlig mange hensyn, der skal tages.

"Vi skal bygge 55.000 nye kvadratmeter, og der er rigtig mange krav, vi skal tilgodese undervejs. Vi har jo nogle ’kunder’, der ofte ikke kan vente, og derfor har intern logistik altid været lidt af en disciplin i sundhedssektoren, og en central del af forretningen. Samtidig er budgettet selvfølgelig en helt essentiel faktor; vi får flere patienter, dyrere medicin og flere behandlingsomkostninger, men ikke flere midler. Og det bliver sværere og sværere for os at rekruttere portører og rengøringspersonale. Med alt det in mente, så har vi sat os for, at nybyggeriet skal repræsentere lidt et paradigmeskift", forklarer projektleder for service og logistik på Herlev Hospital, Kristian Bille.

Det nye paradigme handler i høj grad om ny teknologi og automatisering af en lang række processer i forbindelse med både varemodtagelse, distribution på afdelingerne (hvor rørpost også vil spille en væsentlig rolle), og indsamling og bortskaffelse af affald. Specielt sidstnævnte skal ifølge planen helst fritages fuldstændig for menneskelig indblanding, forklarer logistikchef Lars Sønderskov.

"Affald – specielt på et hospital – er forbundet med en masse smitterisici og er som sådan ubehageligt, og derudover heller ikke nogen lukrativ forretning. Derfor er det lidt af en hjørnesten i både det nye byggeri og moderniseringen af det gamle, at alt hvad der hedder håndtering, vask og transport af både klinisk affald, småt brandbart osv. bliver fuldautomatiseret", siger han.

Også menneskelige aspekter
Ud over en effektivisering af affaldssystemet er der adskillige andre potentielle gevinster at hente ved en øget grad af automatisering. Det drejer sig både om de økonomiske af slagsen – som bl.a. skal opnås via lean, dog "uden af det går for langt", som Kristian Bille siger – og nogle mere ’bløde’ fordele.

"Vi arbejder med omkring 90.000 varenumre i vores systemer, og her har vi en klar forventning om at vi via en bedre sortimentsstyring og sporbarhed vil kunne nedbringe spildprocenten, gøre det hele mere overskueligt og derved også spare nogle penge. Derudover håber vi også, at de mange projekter i regionen som helhed vil føre til meget mere samarbejde, videndeling og erfaringsudveksling mellem de forskellige hospitaler", siger chefkonsulent for nybyggeriet i Herlev, Arne Rask.

Vejen derhen er dog ikke kun belagt med byggekraner og betonelementer, men også nogle mere menneskelige overvejelser og forholdsregler, der skal indarbejdes undervejs.

"Danmark er på mange måder bagud på robotfronten. I Sverige har de kørt med AGV’er i 20 år, men nu overhaler vi dem inden om. Det vil dog kræve lidt en mental omstilling at acceptere robotterne. Det er også derfor vi har taget det første skridt ved at have en lille robot kørende rundt her i administrationsbygningen" siger Kristian Bille med henvisning til den MiR100, der triller frem og tilbage på gangen ved hans kontor.

"Endelig betyder de betingelser, der er forbundet med sygdomsbehandling også, at vi arbejder med en masse buffere rundt omkring. De rigtige ting skal være tæt på hele tiden, det kan jo faktisk være forskellen på liv og død, så vi opererer både med redundans og altid at have en manuel løsning i baghånden".

Riget som showpiece
På Rigshospitalet er byggeriet af den nye Nordfløj i fuld gang, og inden længe starter også opførelsen af en ny sterilcentral, der skal servicere både Riget, Glostrup, Bispebjerg og Frederiksberg hospitaler, og som ligeledes vil få en høj grad af automation indbygget.

Projektdirektør og læge Henrik Eriksen er manden med det overordnede ansvar for det i alt 2,4 mia. kr. dyre og 93.000 m² store nybyggeri, og han har store forventninger til det endelige resultat, der efter planen skal stå klar medio 2018.

"Det nye fløj og sterilcentralen bliver lidt af et showpiece, forstået på den måde, at vi kommer til at få et setup, der bliver nyskabende, selvom de enkelte elementer bliver udgjort af kendt og afprøvet teknologi; der bliver ikke nogen eksperimenter på den konto. I selve Nordfløjen taler vi om en fuldautomatisk godsterminal, AGV’er til intern varetransport, rørpostanlæg i strategiske områder og state-of-the-art software, der kan levere dokumentation og sporbarhed i alle led. Og så får vi en fuldautomatisk sterilcentral, verdens første af sin slags, med et højlager på 12.000 hylder", fortæller han.

Selvom det altså er et omfattende projekt og en stor investering, så står fordelene også i kø. Arbejdsmiljøet for de ansatte vil blive væsentligt bedre fordi de tunge, manuelle løft bliver erstattet af robotter både patientfløj og sterilcentral, og transportbånd og AGV’er vil klare de lange ture frem og tilbage. Derudover ligger der store tidsbesparelser og venter, ligesom der er en mængde hygiejniske gevinster i sigte.

Og ikke uvæsentligt – der er trods alt offentlige midler, der er i spil – så er de økonomiske perspektiver også gode.

"Vi har fra starten sagt, at prisen selvfølgelig er et vigtigt parameter, men at den ikke skal være afgørende. Ved at investere i kvalitet får man som regel også noget, der holder længere, og vi får eksempelvis nogle AGV’er, som er nemme at drifte. Derfor forventer vi faktisk, at den del af investeringen er tjent hjem på syv år", siger Henrik Eriksen.

Automation på Bispebjerg
Og så er der Bispebjerg Hospital. Her skal de mange røde murstensbygninger, der kunne fejre 100-års jubilæum i efteråret 2013, frem mod 2025 suppleres med både nyt Akuthus, nye psykiatriske faciliteter, og ikke mindst – i SCM-regi – en ny laboratorie- og logistikbygning på 10.000 m², der bliver ’centralnervesystemet for det nye hospital og psykiatri’, som de selv formulerer det.

Fra den skal de daglige vareleverancer fordeles rundt til afdelingerne, ligesom bygningen vil modtage og analysere blodprøver, både lokalt fra hospitalet, og fra hele optageområdet ’Byen’, hvorfor man overtager analysearbejdet fra Region Hovedstadens laboratorie i Pilestræde. I alt vil det blive til omkring ti millioner analyser årligt; en mængde der kalder på et stort behov for standardisering og ikke mindst automation af analyseprocessen.

Automationen skal både i denne forbindelse og generelt sikre størst mulig præcision og dermed minimere risikoen for fejl. Også sengeredning er en arbejdsgang, man gerne vil automatisere i den nærmeste fremtid.

I det hele taget er robotteknologi et aspekt, man tænker grundigt over i forbindelse med nybyggeriet, herunder hvordan mulighederne bedst kan udnyttes i de nye faciliteter, fortæller projektleder Kristian Kiørboe. Det gælder også i forhold til IHL-systemet, som vi tidligere har omtalt her på SCM.dk

Affald som ressource
"Vi har hele tiden langtidsperspektivet i baghovedet. 60 procent af det udstyr, vi bruger om tre år er ikke opfundet endnu, og der sker kvantespring med jævne mellemrum, så vi har meget fokus på fleksibilitet, når vi skal investere. I den forbindelse er det jo nemmere at udskifte en AGV end en bygningsintegreret løsning som IHL", siger han.

Ligesom på Herlev Hospital er affald også et centralt element på Bispebjerg. Hospitalet producerer månedligt omkring 100 ton, og af primært hygiejniske årsager vil man ikke opbevare det, men i stedet få det bortskaffet, både så hurtigt som muligt, men også økonomisk hensigtsmæssigt.

"Vi er på vej til at se affald som en ressource. Det er en proces, der kræver meget kildesortering, for at vi kan udnytte værdien i de forskellige kategorier som fx pap, som vi får meget af fra centrallageret. Både pap, blød plast og glas kan genbruges, men det kræver, at vi er skarpe på sorteringen, og det bør ske automatisk", siger Kristian Kiørboe.

Dermed er der lagt op til lidt af et automationsindtog på supersygehusene i hovedstadsregionen over de næste år. Hvordan de mange planer kommer til at udfolde sig i praksis, vil tiden vise, men som Henrik Eriksen understreger: "Der er så mange fantastiske fordele i den her teknologi, og i den måde vi kan styre udviklingen på, så det er svært ikke at glæde sig."