Supply chain management: hvor går vi hen?
KLUMME:Supply chain management er en disciplin i konstant udvikling. Det må den være, da dens opgave er at bidrage til løsningen af en lang række virksomheds- og samfundsmæssige opgaver. Med den stadig mere intensive globalisering, bliver udfordringen større. I denne klumme skitseres de centrale udviklingstræk, som internationale forskere ser for logistik og supply chain management i fremtiden.
Logistik og supply chain management sikrer forbrugerne de produkter, de ønsker sig hver dag. Når logistikken fungerer som den skal, er den usynlig. De varer, forbrugerne ønsker at købe, findes i butikkerne, når de kommer. Varerne kommer fra det meste af verden og ofte til en forbløffende lav pris i betragtning af, hvor de kommer fra, og hvor mange ressourcer der sættes ind på at producere dem. Fra et forretningsperspektiv har vi længe jongleret med begreber som lean og agility i forsyningskæden. Virksomhederne er med andre ord blevet overordentlig dygtige til logistik og supply chain management.
Imidlertid er den øgede velstand som konsekvens af globaliseringen kun den ene side af medaljen. Med informationsteknologien kommer også billeder hjem i stuen af fattige arbejdere i Bangladesh, der udnyttes af deres arbejdsgivere, som sælger deres produkter til vestlige virksomheder, der har mange af os som kunder. Der ligger en betragtelig styringsopgave i at sikre etiske arbejds- og miljøforhold hos leverandører over det meste af kloden. Det viser de stadigt flere skandaler på dette område, og det er ikke et nyt tema for virksomhederne eller en ny problemstilling for forskerne. På trods af at virksomheder næppe kan stilles til ansvar ved en domstol, ved vi godt, at det i sidste ende er forbrugerne, der bestemmer, hvad der skal købes og af hvem.
Hvad, der imidlertid er nyt på den internationale forskningsagenda, er SCM´s rolle og andel i løsningen af klima- og miljøproblemer. Nogle vil hævde, at den problemstilling ikke er ny, og forskere har da også længe arbejdet med at udvikle løsninger. Det, der imidlertid er nyt, er erkendelsen af det menneskeskabte i problemet og i særdeleshed omfanget. Løsninger på disse problemer er påtrængende, og det prægede også CSCMP´s europæiske forskningsseminar i Bruxelles i slutningen af april, hvor tendenserne inden for europæisk SCM-forskning blev præsenteret. (CSCMP er en forkortelse for Council of Supply Chain Management Professionals,red.).
Fem tendenser i fremtidens SCM
Hovedtaleren, professor Jim Stock fra University of South Florida, ridsede her udviklingstendenserne i supply chain management op. Stock er internationalt kendt for sit bidrag til flere lærebøger i logistik og supply chain management, men fingeren på pulsen har han i særdeleshed fra sit hverv som redaktør for Journal of Business Logistics, som er disciplinens mest ansete videnskabelige tidsskrift. I sit indlæg pegede han på følgende centrale temaer for forskningen i de kommende år:
1. Supply chain risici og hvordan disse afbødes. Forstyrrelser og sammenbrud af den ideale "seemless supply chain vil vedblive at finde sted. Øget supply chain risiko skyldes større afstand i tid og geografi, når varer, komponenter og dele skal transporteres over store afstande som konsekvens af outsourcing og øget samhandel. Sikkerhedsproblematikken spiller også ind her i form af øgede omkostninger til sikkerhedsforanstaltninger. Desuden skaber den selv samme outsourcing øget kompleksitet i forsyningskæderne. Individualisering af produkter og leverancer bidrager til denne kompleksitet. Jo større kompleksitet, jo større er sandsynligheden for, at noget går galt under processen.
2. Driftsikkerhed og fleksibilitet bliver i stigende grad taget for givet af kunderne. Det, der i fremtiden bliver den afgørende faktor i den globale konkurrence, er supply chain innovation.
3. Informationsteknologiens konsekvenser for den måde, supply chain management udfolder sig på. Her ser han i særdeleshed perspektiverne i forbedret forecasting som konsekvens af bedre og hurtigere adgang til information.
4. Øget fokus på miljø og bæredygtighed - økonomisk såvel som økologisk - vil få indflydelse på den måde, supply chain management udøves på. For eksempel vil de stigende oliepriser kunne få den konsekvens, at samhandelsmønstre og dermed logistikstrømme ændres, fordi transportomkostningerne stiger. Samtidig stiger anvendelsen af alternative energikilder, der udleder mindre CO2. Også denne tendens vil sandsynligvis påvirke global logistik og supply chain management, om end vi endnu ikke ved hvordan og i hvilket omfang.
5. Humanitære og sociale problemstillinger vil generelt spille en større rolle, og supply chain management vil komme til at yde et centralt bidrag til løsningen af disse problemstillinger på et globalt niveau.
Målemetode for bæredygtighed
Især de to sidste temaer repræsenteredes ved de aktuelle forskningsbidrag på seminaret. Fra det stort anlagte EU-project bestlog Best Practices in Logistics præsenteredes ansatserne til en systematisk metode til måling af økonomisk og miljømæssige bæredygtige praksisser. Forskerne fra Oxford University lagde i deres metode for det første vægt på identifikation af de områder inden for SCM, der direkte eller indirekte påvirker miljøet. Budskabet var, at der allerede i supply chain strategien direkte eller indirekte tages stilling til miljøpåvirkningen: Hvor hurtigt vil du nå frem til kunderne og med hvilke midler? Dertil kommer en lang række afledede operationelle områder såsom indkøb, produktion, transport, lagerbeslutninger og distribution. Når miljøkonsekvenserne er identificeret, evalueres hvert identificeret område med hensyn til sociale, økonomiske og miljømæssige effekter, samt de begrænsninger der må være for reduktion af utilsigtede effekter. De økonomiske succeskriterier er de velkendte: kvalitet, effektivitet og fleksibilitet. De sociale effekter måles på ansattes fysiske sundhed og sikkerhed, uddannelse og job sikkerhed. Og endelig skal de miljømæssige konsekvenser måles og vurderes på udledning af CO2 og andre stoffer; ressourceforbrug herunder ikke mindst vand samt behandlingen af affald, herunder anvendelsen af nedbrydelige stoffer. Målet med dette EU-projekt er at forsyne virksomhederne med værktøjer til at gøre en (større) indsats for miljøet.
Mere humanitær logistik
De senere år har desværre budt på en lang række situationer med såkaldt ekstrem vejr, som mange forbinder med miljø- og klimaforandringer. Disse hændelser kalder næsten altid på en logistisk indsats med henblik på nødhjælp til ofre for f. eks oversvømmelser og tropiske orkaner. Men også jordskælv og resultaterne af politiske konflikter kræver ekstraordinær indsats fra omverdenen i form af nødhjælp. Nødhjælpsindsatsen kræver en særlig logistik, som en gruppe af internationale forskere har sat særlig spot på i det såkaldte Humanitarian Logistics HUMLOG International Research Network med henblik på at øge effektiviteten og altså redde flere liv. Forskere fra Hanken, Finland og Cranfield i Storbritannien præsenterede en analyse af, hvordan den private nødhjælpssektor kan lære af den militære sektor og omvendt. Militæret og de private nødhjælpsorganisationer har det tilfælles, at de må opretholde en optimal ressourcemæssig balance mellem daglig drift (få ressourcer) og udrykning til en katastrofe et sted på jorden med få timers varsel (massivt ressourceopbud). Mens hovedproblematikken hos militæret ikke er af ressourcemæssig karakter, forholder det sig anderledes i den private sektor i de såkaldte NGO´er (non-governmental organizations). For NGO´ernes vedkommende er timingen af finansiering af aktiviteterne problematisk; de frivillige bidrag kommer i reglen først ind, når katastrofen er sket. Det gør planlægning og indkøb ekstremt udfordrende. Forskellige logistiske praksisser anvendes her for at minimere problemet såsom VMI-ordninger og rammeaftaler med leverandører af nødhjælp til katastrofer. Denne praksis har det britiske militær lært af den private sektor, mens NGO´erne for deres del forsøger at tage ved lære af det militære uddannelsessystem samt fokus på menneskelige ressourcer i løsningen af de krævende situationer ved humanitære katastrofer. Imidlertid er der, ifølge forskerne, stadig store udfordringer i at øge koordineringen mellem de mange NGO´er. Desuden er de langsigtede økonomiske konsekvenser af at adskille materiale- og pengestrømme ved hjælp af de logistiske teknikker som VMI endnu ikke kendte. Der er nok at tage fat på, for ifølge forskerne er behovet for humanitære indsatser kun stigende.
3PL-sektor vil vokse
Programmet på seminaret bød også på mere traditionelle emner, der fortsat er af yderste relevans for supply chain management feltet. Det drejer sig for eksempel om optimering og prioritering af forbrugernes adgang til produkter på hylderne i supermarkederne samt integration af materialestrømme, når logistikvirksomheder involveres. Og endelig viser en survey af de allerstørste europæiske logistikvirksomheder kundernes stigende interesse i outsourcing af logistik-opgaver samt stigende efterspørgsel efter internationale løsninger. Imidlertid vurderer de selv samme virksomheder, at der er overkapacitet i branchen og forudser fortsat konsolidering. Sammen med priskonkurrence og pres anses manglen på talentfulde og uddannede medarbejdere at være det største problem for den europæiske 3PL sektor.
