Sygehuset bør opfattes som et produktionsapparat

De kommende år vil der blive afsat mange milliarder kr. på finansloven til byggeri af et antal nye og meget store sygehuse til erstatning for ældre og nedslidte hospitaler. Yderligere et stort antal sygehuse forventes at gennemgå en gennemgribende - og påtrængt - renovering.

Et af de rådgivende ingeniørfirmaer, som deltager i kapløbet om at få del i disse bygge- og anlægsopgaver, er COWI, som for nylig har oprettet en egentlig sundhedsafdeling. COWI Hospitaler og Sundhed skal samle såvel planlægningsfolk som projekterende medarbejdere med forskellige kompetencer. Strategien er baseret på, at virksomheden - via tværgående og tværfagligt samarbejde - bliver i stand til at levere langt mere komplette ydelser til sundhedsområdet.
Ikke mindst de opgaver, som er forbundet med at renovere ældre hospitaler, handler i høj grad om - i det omfang det er praktisk muligt - at ændre det logistiske design og dermed flowet af patienter, personale, udstyr og varer.

"Mange danske hospitaler er bygget i begyndelsen af det 20. århundrede, og de var indrettet på en måde, som mere leder tanken hen på et kloster end et hospital. Der var primært tale om opbevaring, ro og hvile", siger afdelingschef for COWI Hospitaler og Sundhed, Helle Gaub.

"Konsekvensen er, at de er utrolig upraktisk indrettet til dagens sygehusdrift. Gangene er alt for smalle, patientstuerne, som engang var beregnet til 30 patienter, er dimensioneret forkert, og laboratorier og undersøgelseslokaler er for små. De kan ikke rumme nutidens teknologi. Ofte er lofthøjden for lav til de installationer, som er nødvendige på et moderne hospital. På moderne hospitaler forventes det derudover, at man har rørpost, linned- og affaldssug samt robotteknologi og skannere, som kræver god plads. Alt dette stiller os over for nogle voldsomme udfordringer, når et ældre hospital med en problematisk infrastruktur skal renoveres".

Kun skallen bevares
For nylig fik COWI til opgave at analysere logistikken på et af landets ældre sygehuse. Hensigten var at finde ud af, hvad man kan gøre for at få moderne teknik og andre faciliteter inkorporeret i et ældre sygehus, når det ikke er muligt at bygge et helt nyt.

"Vores konklusion er, at man ofte er nødt til at strippe bygningen fuldstændigt, så kun skallen er tilbage. Det kan derudover være nødvendigt at placere pladskrævende installationer, som f.eks. affaldssug i jorden udenfor. Derudover kan det være problematisk at få ganglinier og anden infrastruktur til at fungere hensigtsmæssigt. I nogle tilfælde må rum helt fjernes for at få det nødvendige antal kvadratmeter til rådighed. Det er dyrt. Hvis det imidlertid er muligt at forbedre og effektivisere logistikflowet, kan det også lade sig gøre at flytte flere enheder på mindre plads. Dette forsøger vi derfor, hvis det overhovedet er muligt", siger Helle Gaub.

Flaskehalse skal findes
"Pladsen er måske slet ikke for trang, forudsat at det nødvendige logistikflow kan etableres", tilføjer hendes kollega, Leif Kjær, som er afdelingschef for Facility Management.

"Hvis elevatoren er for lille i forhold til det antal mennesker, som den skal transportere, vil der ske en ophobning ved udgangene og de tilstødende korridorer. Hvis elevatoren derimod har kapacitet til at håndtere det nødvendige antal mennesker ad gangen, er den ikke for lille. Det handler således i høj grad om at identificere flaskehalsene", siger han.

Leif Kjær mener, at de logistiske problemer i høj grad bunder i, at hospitalers indretning og funktionalitet er baseret på årtiers vanetænkning.

"I modsætning til f.eks. lufthavne er man på hospitaler ikke vant til at udnytte alle lokalerne døgnet rundt. Hvis jeg skal bruge en term fra det private erhvervsliv, så handler det i høj grad om at udnytte det eksisterende produktionsapparat maksimalt. Hvis man virkelig vil planlægge sygehuse visionært, burde man derfor se nøjere på udnyttelsesgraden. Hvis sygehuset står gabende tomt en tredjedel af tiden, fordi der ingen medarbejdere er, får man betydelig mindre ud af sygehuset. Logistikken spiller en helt central rolle i nutidens sygehuse, men den kan altså ikke stå alene. Det handler i lige så høj grad om, hvordan sygehuset i øvrigt er organiseret."

Bruger erfaringer fra lufthavne
COWI har i øvrigt valgt at udnytte erfaringerne fra lufthavnsbyggerier i forbindelse med sygehusbyggeri, fordi de to typer virksomheder har forbløffende mange fællestræk. Det er i begge tilfælde virksomheder, som skal fungere døgnet rundt. Begge steder arbejder der mange forskellige faggrupper.

Der er et stort flow af både mennesker, varer og affald, som skal håndteres. Endelig stilles der begge steder høje og specielle krav til sikkerhed. En lang række principper omkring håndtering af flow kan derfor anvendes i begge sektorer, eksempelvis differentiering på kunde-, vare-, eller patienttype.

"Det handler begge steder om at skabe samspil mellem mennesker, systemer og teknik. Billedligt talt kan det sammenlignes med en bæver, som gnaver et træ over. Når træet falder ned i bækken, stopper vandgennemstrømningen. Derfor er det såvel på hospitaler som i alle andre organisationer afgørende, at vi har fokus på mængden af mennesker og på den fleksibilitet, som er nødvendig for at få processerne til at fungere. ”Klumper” og overlap vil altid hindre strømmen i at passere", mener Leif Kjær

Efter hans mening har samfundet generelt været for utilbøjeligt til at ville bruge ordet "produktionsapparat" i forbindelse med sygehusbyggerier, og han er også udmærket klar over, at synspunktet kan være kontroversielt.

Politisk korrekt sundhedssektor
"Det er ikke altid politisk korrekt at tage begreber fra industrien og overføre dem til sundhedssektoren, selv om det efter min mening sagtens kunne være relevant. Hvis du befinder dig i logistik- eller transportbranchen, tænker du slet ikke over dette. Her er der nogle kontante kundekrav, og tingene skal derfor passe sammen. Tidsrammer skal overholdes, hvis varen skal leveres, og en lastbil må under ingen omstændigheder blokere for andre varer. Forsinkelser accepteres derfor ikke. På hospitalerne ved man derimod erfaringsmæssigt, at nogle patienter udebliver fra den aftalte behandling. Det har alle vænnet sig til, og derfor indkalder man konsekvent fem patienter ad gangen. Man træffer således en disposition ud fra statistik og erfaring, som er urimelig over for de andre patienter", siger Leif Kjær, som ikke er i tvivl om, at disse problemer sagtens kunne løses, hvis viljen var til stede.

"Passagererne i en lufthavn kommer ikke med flyet, hvis de når for sent frem. Vi kan alle forstå, hvorfor en bus, et tog eller et fly ikke venter på os. Når det derimod drejer sig om sygehussektoren, er vores udgangspunkt derimod et andet. Det er jo syge mennesker, og fordi de er syge, accepteres det, at de får lov til at forstyrre flowet. Men husk lige, at dem, der bliver skubbet, fordi nogle ikke overholder deres aftaler, også er syge. Samtidig koster det det hvide ud af øjnene at have et operationshold stående i venteposition i blot en halv time", påpeger Helle Gaub.