Trecifret millionbeløb skal gøre Danmark til epicenter for cirkulær produktion

Med en ny, historisk stor bevilling på over 125 millioner kroner vil Industriens Fond gøre danske virksomheder førende inden for cirkulær produktion.

Foto: Industriens Fond

05.02.2025

SCM.dk

”Det er nu, vi skal foretage det nødvendige gearskifte og gøre danske virksomheder mere bæredygtige - og dermed modstands- og konkurrencedygtige,” siger adm. direktør i Industriens Fond, Thomas Hofman-Bang

Den samlede bevilling går til 10 nye projekter fordelt på tre hovedspor, der skal understøtte omstillingen i virksomhederne og sikre, at Danmark bliver en international videnshub for cirkulær produktion. 

“Rigtig mange danske virksomheder er allerede godt i gang med at reducere deres udledninger. Men skal vi for alvor rykke os, er det afgørende, at vi får bragt ressourceforbruget i virksomhederne markant ned, og gør os mindre afhængige af jomfruelige materialer og usikre forsyningskæder.” 

“Her er det nødvendigt at tage et opgør med producer-forbrug-smid-væk modellen, som i dag er den gængse forretningsmodel. Det er en kæmpe omstilling, og her skal virksomhederne have et ordentligt vidensgrundlag at træffe beslutninger ud fra,” siger Thomas Hofman-Bang. 

Danmark kan gå foran 

De tre spor har fokus på materialer og ressourcer, kompetencer og ledelse samt forskning og innovation. Samlet set skal de skabe ny viden på området og bistå fremstillingsindustrien med at få fart på omstillingen, så produkterne i højere grad baseres på genbrug af materialer, har længere holdbarhed, og deres kapacitet udnyttes bedre, mens de er i brug.

Helt konkret betyder det, at virksomhederne skal designe produkter, der har bedre holdbarhed og kan adskilles og cirkuleres samt tilrettelægge processer og logistik til cirkulær produktion. Men også etablere nye forretningsmodeller og styrke kompetenceadgangen inden for cirkulær produktion.   

“Det er tydeligt, at der mangler viden på området. Cirkulær produktion er meget mere end genbrug, og det er nødvendigt, at virksomhederne forstår og tænker indsatsen bredere. Jeg ser for mig, at Danmark kan gå foran på vegne af den globale industri og vise, hvordan man skaber fremtidens bæredygtige produktion,” siger Thomas Hofman-Bang. 

Helt konkret skal 4-500 virksomheder have hjælp gennem indsatsen, som udover bæredygtighed også sikrer større resiliens ved at reducere afhængigheden af knappe råstoffer og dermed mindsker sårbarheden overfor ustabile globale forsyningskæder. Dette er senest blevet fremhævet bl.a. i en ny rapport fra WEF, der blev præsenteret i forbindelse med Davos topmødet i januar.  Den nye viden og de praksisnære metoder, der udvikles i projekterne, skal herefter bredes ud til resten af industrien. 

Dertil kommer, at mange af indsatserne opererer med en kobling til uddannelser, således at potentielt op imod 2500 studerende og elever vil opnå nye kvalifikationer som resultat af fondens indsats.   

Cirkulær produktion er konkurrencedygtig produktion   

“Forventningen til den indsats, vi nu sætter i gang, er at markant flere virksomheder bliver strategisk og operationelt klar til at arbejde med cirkulær produktion, så det danske ressourceforbrug (som i dag er blandt de højeste i verden) bliver bragt ned - men også så Danmark træder tydeligere i karakter som videnshub for cirkulær produktion. Med skærpede rammevilkår og en stigende efterspørgsel vil omstillingen til cirkulær økonomi kunne bidrage betydeligt til danske virksomheders konkurrenceevne,” slutter Thomas Hofman-Bang. 

/EHS

Her er de 10 nye projekter

Den cirkulære fabrik, Nationalt demonstrationscenter for cirkulære produktionsprocesser bevillingsmodtager: Aalborg Universitet 

  • Cirkulær plast – en ressource til fremtidens produktion, bevillingsmodtager: Teknologisk Institut
  • Recirkuler byggematerialer – en vej til cirkulær produktion, bevillingsmodtager: Teknologisk Institut
  • Recirkuler rustfrit stål - en vej til cirkulær produktion, bevillingsmodtager: DTU
  • Cirkulært kompetenceløft - ledelse, innovation, produktion, bevillingsmodtager: AMU Nordjylland
  • Recirkuler elektronik – en vej til cirkulær produktion, bevillingsmodtager: Teknologisk Institut
  • Cirkulær forretning – realisering af cirkulære løsninger, bevillingsmodtager: Teknologisk Institut
  • Cirkularitet i produktionshallen – Omstil din produktion til cirkularitet, bevillingsmodtager: DAMRC, F.M.B.A
  • Takeback strategier - Sæt retning for din cirkularitet, bevillingsmodtager: MADE, Manufacturing Academy of Denmark
  • Remanufactory – Nationalt videnscenter for genfremstilling, bevillingsmodtager DTU

Bredana Axcite A/S

Sponseret

I en ”Agentic World” er forudsigelighed stadig en konkurrencefordel

SCM.dk

Stort tema om smart produktion i praksis: Fra Industri 4.0 til 5.0

Relateret indhold

22.09.2026Implement Consulting Group

Sponseret

What do you wish you could say about your supply chain that you cannot say today?

22.09.2026SCM.dk

Novo-leder kåret som årets supply chain-leder

SCM.dk

Brødrene Dahl udvider lagerkapaciteten

SCM.dk

Nye EU-krav skærper ansvar for IoT-sikkerhed

08.09.2026GS1 Denmark

Sponseret

Nu kan du gøre PPWR-dokumentationen lettere med en automatisk DoC

08.09.2026SCANLOX ApS

Sponseret

Et tavlemøde behøver ikke altid foregå i egne lokaler

08.09.2026SCM.dk

Supply chain beslutninger er en kompleks øvelse

08.09.2026SCM.dk

Nordiske virksomheder ser fysisk AI som en stor hjælp til de ansatte

07.09.2026DTU Learn for Life

Sponseret

Fra specialist til leder: Hvad kræver den nye rolle?

07.09.2026DTU Learn for Life

Sponseret

Skab værdi gennem strategisk forretningsudvikling

Hold dig opdateret med SCM.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor ledelse af forsyningskæden, Nyhedsbrevet kommer kun to gange pr. uge.

Seneste temaer

Se alle

Events

Se alle