Usikkerhed i globale forsyningskæder er blevet den nye (kostbare) standard
Det er ikke kun toldsatser og geopolitiske spændinger, der omformer den globale handel. Generel politisk uforudsigelighed er også en stor 'disruptor'. Usikkerheden har i 2025 nået rekordhøjder, og det driver omkostningerne op, ryster markederne og rammer udviklingsøkonomierne hårdest. Sådan lyder det fra UNCTAD – FN's handels- og udviklingsorganisation.
Usikkerhed om, hvornår foranstaltninger træder i kraft, udløser ofte forebyggende reaktioner. Virksomheder skynder sig med at sende varer af sted før toldfristen – en praksis kaldet ”front-loading” – og skifter ofte til hurtigere og dyrere transportformer. For eksempel steg luftfragter til USA med næsten 10 procent i første kvartal 2025 sammenlignet med samme periode året før. Foto: 123rf.com.
Global handel har altid været udsat for chok – fra toldsatser over pandemier til geopolitiske konflikter. Men det, der er anderledes nu, er, at usikkerheden i sig selv er blevet systemisk eller standard. Politisk uforudsigelighed er ikke længere knyttet til enkeltstående begivenheder, men er i stigende grad indbygget i den globale økonomi. Det omformer handelsstrømme og bremser investeringer.
Ifølge den seneste opdatering af global handel fra FN’s handel- og udviklingsorganisation (UNCTAD) viser det, hvordan dette klima af usikkerhed øger omkostningerne, skaber uro på de finansielle markeder og fordyber kløften mellem landene.
For det første: højere omkostninger og langsommere vækst World Trade Policy Uncertainty Index nåede rekordhøje niveauer i første kvartal af 2025, hvilket understreger den voksende uforudsigelighed, der nu er et globalt træk.
En uforudsigelighed der skaber global ustabilitet på alle fronter – fordi pludselige ændringer i toldsatser, subsidier eller restriktioner øger volatiliteten.
Ændringer i ét lands politik kan sende chokbølger ud over hele kloden og forstyrre leverandører, producenter og markeder. USA’s seneste politiske skift illustrerer dette. Som verdens største importør påvirker selv beskedne ændringer forsyningskæder radikalt og ændrer de globale handelsstrømme.
Usikkerhed som strategi
Politisk usikkerhed er sjældent tilfældig. Regeringer justerer handelsregler som svar på indre pres og bruger undertiden tvetydighed for at opnå forhandlingsmæssige fordele. I årtier har multilaterale og regionale aftaler afskrækket pludselige skift og stabiliseret handelsstrømme, hvor usikkerheden mest har været begrænset til begivenheder som Brexit, COVID-19 eller handelsspændinger mellem USA og Kina. Men 2025 har været præget af svækkede regler og hård konkurrence om kritiske råmaterialer – og det har medført, at usikkerheden er steget til rekordniveauer, se figur 1.
Læs også: Resiliens: Sådan bliver I klar til at håndtere den næste krise
Prisen for uforudsigelighed
Usikkerhed i handelspolitikken belaster ifølge UNCTAD den globale økonomi på tre centrale måder:
- Højere omkostninger, langsommere vækst: Virksomheder må opbevare ekstra lagerbeholdninger, afdække tab og omstrukturere forsyningskæder, hvilket øger omkostningerne og reducerer investeringer.
- Risici for finansiel stabilitet: Pludselige skift skaber uro på valutaområdet og svækker investorernes tillid, kapitalstrømme samt kreditvilkår.
- Erosion af tillid: Svagere regler og ensidige handlinger fremkalder gensidige sanktioner og gør globalt samarbejde sværere.
Figur 1. Foto: UNCTAD
Timing forstærker forstyrrelsen
Usikkerhed om, hvornår foranstaltninger træder i kraft, udløser ofte forebyggende reaktioner. Virksomheder skynder sig med at sende varer af sted før toldfristen – en praksis kaldet ”front-loading” – og skifter ofte til hurtigere og dyrere transportformer. For eksempel steg luftfragter til USA med næsten 10 procent i første kvartal 2025 sammenlignet med samme periode året før.
Samlet set steg USA’s import markant i første kvartal, da varer blev sendt i forvejen, men faldt kraftigt i andet kvartal, da toldsatserne trådte i kraft – hvilket viser, at usikkerheden i sig selv kan være mere forstyrrende end toldsatserne, se figur 2.
Figur 2. Foto: UNCTAD
Front-loading er for højværdi-/ lavvolumen-varer
Højværdi-/lavvolumen-varer er netop den type varer, som avancerede økonomier eksporterer mest. Modsat er de mindst udviklede lande afhængige af eksport af omfangsrige, lavværdi-varer, som er sværere at sende i forvejen. Små virksomheder i disse lande har sværest ved at tilpasse sig, begrænset af manglende kredit, svagere infrastruktur og produkter, der ikke let kan flyttes som svar på pludselige politiske skift. Disse begrænsninger forværrer deres sårbarhed.
Læs også: Ny model kan gøre SMV’ers forsyningskæder robuste i en usikker verden
Diversificering er nøglen til modstandsdygtighed
To faktorer kan reducere sårbarheden: diversificerede eksportmarkeder og deltagelse i handelsaftaler.
- Virksomheder med flere markeder kan omdirigere forsendelser, når ét marked lukker, og dæmpe tab.
- Lande med bredere eksportbase kan udligne nedgang i én region med gevinster andre steder.
- Handelsaftaler giver regler og tvistbilæggelsesmekanismer, der reducerer chok og fremmer langsigtede investeringer.
Kinas seneste handelsmønstre viser værdien af diversificering. I andet kvartal 2025 steg landets eksport til verden, selvom leverancerne til USA faldt – et eksempel på, hvordan flere markeder kan dæmpe virkningen af uforudsigelige politikker.
Vejen frem
Forudsigelighed er afgørende for international handel. Rapporten opfordrer til følgende praktiske tiltag for at genoprette stabilitet og styrke modstandsdygtighed:
- Forhåndsvarsel om politiske ændringer, så virksomheder og partnere kan tilpasse sig i tide.
- Klare, datadrevne handelsforanstaltninger for at give investorer og virksomheder tillid.
- International koordinering gennem UNCTAD, Verdenshandelsorganisationen (WTO) og andre for at undgå gensidige sanktioner.
- Stærkere handelsaftaler med effektive tvistbilæggelsesmekanismer for at reducere chok.
- Diversificerede eksportmarkeder for at dæmpe virkningen af pludselige skift.
Stabile og forudsigelige handelspolitikker er afgørende ikke kun for at opretholde vækst, men også for at holde udviklingen på rette spor i de mest sårbare økonomier.