Øget fokus på grøn omstilling løfter omsætning

Alfa Lavals danske forretning kom styrket ud af 2022. Omsætningen landede på 6,4 milliarder kroner, hvilket var rekord for Alfa Laval i Danmark. Den markante fremgang skyldes især Alfa Lavals mange aktiviteter inden for den grønne omstilling.

”Vi er meget tilfredse med omsætningsfremgangen, og der er ingen tvivl om, at 2022 var et godt år for os. Der er stigende opmærksomhed på klimaet og CO2-udledninger samt energieffektiviseringer, og det smitter af på os, fordi vi kan tilbyde en lang række løsninger, der taler ind i den grønne omstilling”, siger Managing Director Per Lund Hansen fra Alfa Laval i Danmark. Foto: Alfa Laval..

10.08.2023

SCM.dk

Det øgede fokus på klimaet og den grønne omstilling var hovedårsagen til, at Alfa Laval i Danmark sidste år øgede omsætningen med over 11 procent i forhold til året før. Omsætningen steg til 6,4 milliarder kroner, hvilket var rekord for de fem danske selskaber, der udgør Alfa Laval i Danmark. 
Væksten skyldes primært større efterspørgsel på miljøløsninger, der kan reducere udledningen af drivhusgasser og effektivisere energiforbruget. Årets resultat endte på knap 507 millioner kroner.

”Vi er meget tilfredse med omsætningsfremgangen, og der er ingen tvivl om, at 2022 var et godt år for os. Der er stigende opmærksomhed på klimaet og CO2-udledninger samt energieffektiviseringer, og det smitter af på os, fordi vi kan tilbyde en lang række løsninger, der taler ind i den grønne omstilling”, siger Managing Director Per Lund Hansen fra Alfa Laval i Danmark.

Alfa Laval i Danmark vil være førende inden for energieffektivisering, det maritime område, føde- og drikkevarer samt spildevandsindustrien, og flere af koncernens løsninger udvikles i Danmark.

”Vi har flere state-of-the-art innovations- og testcentre i Danmark. For eksempel er vores testcenter i Aalborg, hvor vi arbejder med fremtidens grønne brændstoffer inden for skibsfarten, førende på verdensplan”, siger Per Lund Hansen.

Alfa Laval i Danmark foretager løbende store investeringer, og det resulterede blandt andet i indvielse af et nyt innovations- og testcenter i Søborg sidste år. Her tilbyder Alfa Laval blandt andet bryggerier at teste koncentrater af deres øl med den patenterede Revos-teknologi, der gør det muligt at trække vand ud af færdigbrygget øl og tilsætte vandet igen, når øllet skal bruges, uden at hverken smag, aroma eller alkoholprocent påvirkes.

”Ved at trække vandet ud og tilsætte det igen, når øllet skal bruges, sparer bryggerierne en meget betydelig del af transporten, hvilket naturligvis nedbringer udledningen af CO2. Samtidig nedsættes behovet for lagerplads på barer eller restauranter, hvor øllet sælges, hvis de benytter vores dispenseringssystem. På vores anlæg i Søborg kan bryggerierne teste, hvordan det virker, og de ikke kan smage forskel. Vi har store forventninger til teknologien”, siger Per Lund Hansen.

Investeringer i de danske selskaber førte også til ansættelse af flere medarbejdere. For eksempel steg antallet af medarbejdere på sitet i Kolding med 121 medarbejdere. En stor del af forklaringen var flytningen af aktiviteter fra Eastbourne i England til Alfa Laval i Kolding, som fremstiller pumper, ventiler og tankudstyr til blandt andet fødevareindustrien samt den famaceutiske og kosmetiske industri. Flytningen var et udtryk for, at Alfa Laval i Danmark har fået større betydning i koncernen, og at den forfølger en strategi om at reducere miljøaftrykket fra produktionen.

Læs også: Stibo Systems runder 1 milliard kroner i omsætning

Opkøb er også et led i Alfa Lavals strategi, og i 2022 opkøbte Alfa Laval de to virksomheder Scanjet og Desmet Group. Scanjets intelligente tankstyringsløsninger er et godt bidrag til Alfa Lavals bæredygtige løsninger til skibsfarten, mens Desmet Group er førende inden for procesanlæg og teknologier til forarbejdning af spiseolier og biobrændstoffer. De to opkøb styrker dermed Alfa Lavals position inden for de kerneteknologier, som koncernen besidder.

I 2022 var der blandt andet også stor interesse for Alfa Lavals teknologier til spildevandsbehandling i kommunale rensningsanlæg og hos industrivirksomheder. Samtidig er der øget opmærksomhed på, at spildevand kan være en værdifuld vandressource.

Alfa Lavals fokus på at udvikle fremtidens produkter og teknologier i Danmark inden for en række områder betyder, at der er grund til fortsat optimisme.

”Vi har en bred vifte af aktiviteter, som bidrager til den grønne omstilling, og der er stor interesse for vores løsninger, hvilket gør Alfa Laval godt positioneret til fremtiden”, siger Per Lund Hansen.

- PiB

Dansk Standard

Sponseret

Standarden for miljøledelse styrker Unika Danmarks vækst og bæredygtighed

Descartes

Sponseret

Pakkeboom stiller nye krav til toldbehandling

Relateret indhold

29.10.2026RELEX Solutions

Sponseret

4 måder at styrke din friskvaredrift på

29.10.2026SCANLOX ApS

Sponseret

Der er noget, der spøger i produktionen

SCM.dk

Nye EU-klimaregler kan fordyre international luftfragt

SCM.dk

Forstyrrelser og ikke efterspørgsel holder hånden under høje fragtrater

20.10.2026SCANLOX ApS

Sponseret

Business casen er stærk, men budgettet holder igen

16.10.2026SCM.dk

Ekspertise i Søborg baner vejen for global ordre på 750 millioner

15.10.2026PALOMAT

Sponseret

Sådan skaber du mere plads til dine palleteringsløsninger

13.10.2026RELEX Solutions

Sponseret

Telia optimerer sin detailplanlægningen med RELEX

09.10.2026SCM.dk

Hormuz-krisen rammer de små virksomheder hårdest

06.10.2026Langebæk A/S

Sponseret

Langebæk udnævner Rudi Kjeldsen til Partner

Hold dig opdateret med SCM.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor ledelse af forsyningskæden, Nyhedsbrevet kommer kun to gange pr. uge.

Seneste temaer

Se alle

Events

Se alle
Consafe Logistics
Webinar
CYBERSIKKERHED – Beskyttelse af WMS-operationer

Forstå cyberrisici i moderne lagerdrift.

Dato

01.11.2026

Sted

On-Demand Webinar

Dansk Standard
Kursus
NIS2 i kommuner - vejen til compliance med afsæt i ISO 27001

På dette todages kursus klæder vi kommunale ledere og nøglemedarbejdere på til at forstå, planlægge og realisere arbejdet med NIS 2-compliance. Vi giver indblik i, hvordan arbejdet kan inspireres af ISO/IEC 27001, og hvordan en pragmatisk tilgang gør det muligt at opnå højere sikkerhed, der er forankret i driften.

Dato

03.11.2026

Sted

Nordhavn, København

Dansk Standard
Kursus
ISO 9001 diplomkursus i kvalitetsledelse - 2 dage

På dette to-dages ISO 9001 kursus præsenteres du for indholdet i ISO 9001 standarden. Samtidig lærer du, hvordan de enkelte krav til kvalitetsledelse bør efterleves i praksis. Kurset i ISO 9001 tager dig igennem de forskellige faser ved implementering af et ledelsessystem for kvalitet.

Dato

03.11.2026

Sted

Nordhavn, København

Bureau Veritas
Kursus
Grundlæggende bæredygtighed

Alle taler om bæredygtighed, men det kan være en svær størrelse at få greb om. Grundlæggende bæredygtighed er et crashkursus, der giver en klar, jordnær og praksisnær introduktion til området. Kurset giver dig en solid forståelse af bæredygtighed på et overordnet niveau og et indblik i centrale begreber, terminologi og aktuelle problemstillinger. Målet er at inspirere og give deltagerne konkrete værktøjer, som kan bruges til at arbejde mere bæredygtigt i hverdagen.

Dato

03.11.2026

Sted

Vejle

DNV Business Assurance Denmark
Kursus
APQP4Wind Specialist Training

Event Description

Dato

03.11.2026

Sted

Online

DNV Business Assurance Denmark
Kursus
APQP4Wind Specialist Training

Event Description

Dato

03.11.2026

Sted

Online