Der er et voksende digitalt gab i industrien

Afstanden mellem shippingindustriens digitale firstmovere og de virksomheder, der har ventet med deres indsats, er større end nogensinde. Men alle skal nok komme med, vurderer COO for netværksselskabet Inttra, Inna Kuznetsova. Blockchain er et redskab, der skal udbredes.

Det er ikke alle shippingvirksomheder, der er lige langt fremme på den digitale agenda, og det er en udfordring for industrien, mener Inna Kuznetsova..

28.05.2018

Anders Kampmann, SCM.dk

Digitaliseringsbølgen skyller i disse år henover industrier og brancher verden over, og den globale shippingsektor er ingen undtagelse. Det er imidlertid en udvikling med visse slagsider, erfarer USA-baserede Inttra, der er etableret i 2001 som et joint venture af blandt andet Maersk Line, CMA-CGM og Hapag-Lloyd for at skabe et fælles elektronisk bookingsystem til den internationale skibsfragt.

”Overordnet set oplever vi, at digitaliseringsgraden i industrien er nået til en kritisk masse. Det gør det nødvendigt, at de næste skridt snart bliver taget”, siger Inna Kuznetsova. Foto: Inttra.

Det fortæller selskabets COO, Inna Kuznetsova, på bagkant af et summit i Hamborg, hvor man samlede en stribe topfolk fra branchen til en dags debat om tendenserne inden for ikke mindst den teknologiske sfære og de muligheder og udfordringer, der følger med.

”Digitaliseringen får industrien til at forandre sig på godt og ondt, og der er en masse forskellige dynamikker i spil i den vækst, der finder sted, ikke mindst i Asien med Kina i spidsen. Effektiviteten øges og virksomhederne er blevet bedre til at bruge redskaber som analyseværktøjer, blockchain og Internet of Things”, forklarer hun.

Netop den forbedrede omkostningseffektivitet, som de fleste virksomheder ifølge Inna Kuznetsova kan se, at teknologien kaster af sig, gør forskellen for de forskellige aktører. Det digitale skifte giver mening for dem, og det forstærker trenden.

”De enkelte teknologier kommer og går, men overordnet set oplever vi, at digitaliseringsgraden i industrien er nået til en kritisk masse. Det gør det nødvendigt, at de næste skridt snart bliver taget. De store mængder data skal udnyttes bedre, vi skal skabe mere connectivity, flere fælles platforme og gøre det hele mere konkret anvendeligt”, siger Inna Kuznetsova.

Blockchain som afgørende for alle industrier
En af de teknologier, der i Inttras øjne bør være central for industrien, er blockchain. Med sine muligheder som sikker distributionskanal til nærmest alle typer digitale transaktioner er blockchain et område, som branchen ”skal lære bedre at kende, for at forstå fordele og ulemper”, som Inna Kuznetsova siger.

”Blockchains proof of concept er den hastighed, den åbner op for i diverse handler, og ikke mindst den sikkerhed, hvor med det sker, fordi ejeren af transaktionen og de relevante data hele tiden kan følge med og definere vilkårene. Det er også derfor, at vi ser det som afgørende, at blockchain bliver en bred løsning på tværs af industrier, og ikke bare bliver isoleret i én branche, hvilket vil være en stor fejl”, siger hun.

Om Inna Kuznetsova

Uddannelse:
Master i matematik og computervidenskab ved Lomonosov Universitet i Moskva. Ph.D. i nonlineære differentialligninger samme sted. MBA fra Columbia Business School.

Erhvervskarriere:
Præsident og COO for Inttra siden februar 2015. Før det blandt andet CCO for Ceva Logistics og næsten 19 år i forskellige stillinger i IBM.

De teknologiske fremskridt rummer dog ikke kun muligheder, men også potentielle problemer for industrien, påpeger Inna Kuznetsova. Shippingbranchen som helhed er nemlig stadig meget manuel, og derfor er der mange virksomheder, der har en del arbejde foran sig for at komme med på vognen.

Læs også: Milliardteknologien blockchain vil snart revolutionere shippingindustrien

”Der er et voksende digitalt gab i industrien mellem de selskaber, der er firstmovere og dem, der har udskudt at sætte gang i deres interne digitalisering. Det er en udfordring for sektoren, og selvsagt i særdeleshed for de aktører, der er bagud. Den gode nyhed er dog, at der er rigtig mange, der prøver at komme efter det, og før eller siden skal alle nok komme med”, understreger hun.

Dansk Standard

Sponseret

Standarden for miljøledelse styrker Unika Danmarks vækst og bæredygtighed

Descartes

Sponseret

Pakkeboom stiller nye krav til toldbehandling

Relateret indhold

06.11.2026SCM.dk

Når AI-agenter går på indkøb, bliver produktdata adgangsbilletten

05.11.2026Columbus

Sponseret

AI i Life Science: Fra pilotprojekt til forretningsværdi

SCM.dk

Nyt globalt sikkerhedsnetværk for havne

SCM.dk

Cyberangreb mod køleleverandør truer fransk blodforsyning

28.10.20269altitudes Danmark A/S

Sponseret

Invitation: Få hele værdikæden til at hænge bedre sammen

26.10.2026SCM.dk

Danmark indgår nordisk samarbejde om digitale transportoplysninger

26.10.20269altitudes Danmark A/S

Sponseret

Hvor digitalt moden er jeres produktion og forsyningskæde?

26.10.2026SCM.dk

Körber investerer i leverandøruafhængig flådestyring til intralogistik

22.10.2026SCM.dk

Fragtfakturaer kan forbedre styringen af globale transportomkostninger

21.10.2026Columbus

Sponseret

Fra viden til handling: AI-agenter flytter ind i virksomhedernes kerneprocesser

Hold dig opdateret med SCM.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor ledelse af forsyningskæden, Nyhedsbrevet kommer kun to gange pr. uge.

Seneste temaer

Se alle

Events

Se alle
Columbus
Workshop
Agent in a Day: Byg AI-agenter, der skaber reel forretningsværdi

Columbus afholder seks Agent in a Day-workshops i Aarhus og København. Her får du hands-on erfaring og prøver selv at bygge en AI-agent med støtte fra Columbus' instruktører og industrieksperter.

Dato

11.11.2026

Tid

09:00

Sted

Columbus i Aarhus og København

DTU Learn for Life
Efteruddannelse
Jernbaneteknologi, -drift og -kapacitet

På kurset Jernbaneteknologi, -drift og -kapacitet, som også er et diplommodul, lærer du om planlægning, opbygning og drift af jernbaner. Kurset omfatter blandt andet simulering, procesanalyse og driftsanalyse angående både passager- og godstrafik.

Dato

13.11.2026

Tid

09:00

Sted

Lautrupvang 15. 2750 Ballerup

DNV Business Assurance Denmark
Kursus
Environmental Management System Auditor/Lead Auditor Training Course as per ISO 14001:2015 | CQI and IRCA Certified Course ID: 17913

Dette 5-dages kursus giver den nødvendige viden og de nødvendige færdigheder til at organisere og lede audits af miljøledelsessystemer.

Dato

16.11.2026

Sted

Odense

Dansk Standard
Kursus
Bliv intern auditor for informationssikkerhed – ISO/IEC 27001 – 2 dage

På dette kursus lærer du at auditere et ledelsessystem for informationssikkerhed. Du får metoder til at etablere det interne auditprogram samt til at planlægge og udføre de enkelte audits. Kurset tager udgangspunkt i vejledningen ISO/IEC 27007.

Dato

16.11.2026

Sted

Dansk Standard, Nordhavn

Bureau Veritas
Kursus
IATA Basic Training

IATA Basic Training sætter dig i stand til at håndtere, pakke og mærke farligt gods forsendelser til flytransport samt at udarbejde og kontrollere Dangerous Goods Declaration. Kurset medfører samtidig, at du overholder uddannelseskravet til en Shipper IATA CBTA 7.1 (tidligere category 1) eller Freight Forwarder IATA CBTA 7.3 (tidligere category 3) som krævet i IATA kapitel 1.5.1.2.

Dato

17.11.2026

Sted

Fredericia

Dansk Standard
Kursus
NIS2 i praksis – med ISO/IEC 27001 som fundament for compliance

På dette diplomkursus får du overblik over NIS2-kravene i praksis, og du lærer, hvordan ISO/IEC 27001 kan bruges som en praktisk ramme til at styrke jeres informationssikkerhed og sikre compliance med den nye NIS2-lov.

Dato

17.11.2026

Sted

Dansk Standard, Nordhavn