Det kræver plads at producere mere grøn energi

El-biler ruller i lange baner afsted på de danske veje og stadig flere opvarmer deres boliger med varmepumper. Elektrificeringen er i fuld gang, og det betyder, at efterspørgslen på el og dermed elproduktionen stiger markant de kommende år. Samtidig er der et politisk ønske om, at Danmark skal blive eksportør af både energi, brint og andre flydende brændsler produceret gennem Power-to-X, hvilket er en meget energikrævende proces.

Al denne energi vil kræve plads at producere. Det nøjagtige omfang vil afhænge af, hvordan vi vælger at fremstille energien, det fremtidige danske forbrug og eksportambitionerne, hedder det i rapporten.

”Det danske areal er begrænset, og der er et klart behov for at sikre nok plads til natur, biodiversitet og mange samfundskritiske aktiviteter som for eksempel klimasikring. Men energiproduktionen kommer til at kræve mere plads fremover, og derfor skal vi sikre, at vi kan producere mest mulig vedvarende energi på mindst mulig plads”, siger forfatter af rapporten, analytiker Amanda Fehler Vallgårda, CONCITO.

Der er gode muligheder for at kombinere energiproduktion med andre aktiviteter på det samme areal, for eksempel vindmøller og fødevareproduktion. Den mest arealeffektive energiproduktion er hybridparker, der kombinerer vindmøller og solceller. Hybridparker er 800 gange mere arealeffektive end energi produceret af biomasse, som er den mindst arealeffektive energiform.

Den nye rapport belyser størrelsen på arealaftrykket af energiproduktion og CO2-fangst. Analysen estimerer arealaftrykket af forskellige energiteknologier og beregner det afledte arealbehov af CO2-fangst og Power-to-X.

Det fremgår, at energi fra biomasse fylder klart mest, mens solceller fylder mindst. På én hektar er det muligt årligt at producere cirka 17 MWh energi fra biomasse, eller 800 MWh fra solceller. Kombineres solceller og vindmøller i en energipark, er det muligt årligt at producere over 1.000 MWh på én hektar.

Danmark har sat kurs mod at blive klimaneutral og på sigt klimapositiv, hvor vi fjerner mere CO2 fra atmosfæren, end vi tilfører. Det kræver både CO2-fangst og -lagring. Det kan enten ske på naturlig vis ved planters optag af CO2, eller ved hjælp af forskellige teknologier for eksempel DAC (hvor man suger CO2 ud af atmosfæren) eller CCS (hvor CO2 opfanges ved storstenen og lagres). Både DAC og CCS er energiintensive teknologier og produktionen af energien kræver plads.

”Energiproduktionen skal indtænkes i en national arealstrategi. Jo mere CO2 vi i fremtiden skal fange, og jo mere flydende energi vi vil eksportere, jo større er arealaftrykket fra energiproduktionen. Både placering og størrelsen på det areal vi afsætter til energiproduktion, har betydning for både energisystemets funktionalitet og for andre arealanvendelser”, siger Amanda Fehler Vallgårda.

Læs også: Producentansvar for emballage: Få tilmeldinger vækker bekymring

Det er ikke kun i Danmark, at energiproduktionen stiger. Det globale areal, der skal bruges til energiproduktion, forventes at blive seksdoblet frem mod 2050. Stigningen skyldes dels en øget generel energiefterspørgsel globalt, men også at vedvarende energiproduktion såsom solceller og vindmøller i stigende grad skal overtage produktionen. Disse energiformer er mere pladskrævende end de fossile energikilder, men spiller en afgørende rolle i indsatsen for at nå klimaneutralitet. Det er derfor en global udfordring at finde pladsen til at producere fremtidens vedvarende og klimavenlig energi.

Kilde: Concito

/ PiB