DHL femdobler sin hub i Københavns lufthavn

Med en investering på 1 mia. kr. vil DHL Express over de næste fire år udvide sin kapacitet i Københavns lufthavn til det femdobbelte af i dag. Den voksende onlinehandel er den primære årsag til ekspansionen, som selskabet ifølge adm. direktør Atli Einarsson håber vil dække de næste 25-30 år.

DHL Express' nye hub i Københavns Lufthavn kommer til at ligne den selskabet åbnede i Bruxelles (billedet) sidste år, selvom den ikke er regional på samme niveau, som CPH-hubben bliver det. Foto: DHL.

16.01.2019

Anders Kampmann, SCM.dk

Det er en udvidelsesplan i den helt tunge klasse, som logistikgiganten DHL Express i dag præsenterer. Det tyske selskab vil femdoble kapaciteten i sin hub i Københavns lufthavn og gøre den til én af blot 19 lignende regionale knudepunkter på verdensplan. Samlet pris: 134 mio. euro eller ganske præcist 1 milliard danske kroner.

Læs også: CPH mod nye fragthøjder

Ligesom hubben i Bruxelles skal den kommende facilitet i København pakkes med state-of-the-art teknologi, som skal sikre endnu bedre service og levering. Foto: DHL.

Investeringen er den største, DHL Express nogensinde har foretaget i Norden, og når udvidelsen står færdig i 2023, forventer selskabet at antallet af fly til og fra hubben vil stige med 50 procent, og at antallet af pick-up-delivery-stationer til kurerbiler vil stige fra 67 til 90.

Ifølge adm. direktør for DHL Express i Danmark, Atli Einarsson, er det først og fremmest den voksende onlinehandel, der har skabt behovet for udvidelsen.

”Vi oplever en betydelig vækst i Norden, og denne her udvidelse er vores eneste mulighed for at følge med efterspørgslen. Cross-border e-commerce er en stor faktor for os; folks indkøbsvaner ændrer sig, og flere og flere handler online, ikke bare i højtiderne, men også til hverdag”, forklarer han og nævner en ligeledes solid vækst på B2B som endnu et led i ligningen.

DHL har haft sin hub i første række ud til lufthavnen siden 1992, og det er også her, den nye investering kommer til at gøre sig gældende. Det er således nabogrunden på godt 43.000 m2 man har overtaget for at kunne opføre nye faciliteter på omkring 26.000 m2 inkl. kontorer.

Selve sorteringsdelen af den nye bygning skal pakkes med det, Atli Einarsson kalder ”state-of-the-art teknologi, der skal gøre os klar til at levere best-in-class service”.

Om den nye hub

  • Bygningen bliver på 26.172 m2 inklusive kontorer
  • Grunden er på 43.116 m2 og dermed knapt dobbelt så stor som nabogrunden, der huser DHL Express’ nuværende faciliteter
  • Anlægget vil få plads til at 90 kurerbiler kan lastes samtidig, hvor man i dag kan håndtere 67
  • Når hubben åbner i 2023 vil man kunne håndtere knapt 37.000 pakker i timen døgnet rundt
  • Hubben bliver fast arbejdsplads for omkring 100 ansatte
  • CPH-udvidelsen spiller desuden sammen med den nye terminal i Fredericia, som DHL Express tog første spadestik til i september sidste år, med forventet indrykning i januar 2020.

Størstedelen af det gods, DHL Express håndterer i Norden, passerer i forvejen gennem Københavns lufthavn, og med udvidelsen sikrer selskabet sig, at man fortsat kan dække hele regionen. Ifølge Atli Einarsson er forventningen at den øgede kapacitet vil være dækkende de næste 25-30 år.

”Vi er meget spændte på det her projekt, og det ved vi, at der er mange andre, der også er. Det kommer til at kaste store fordele af sig, ikke bare for vores kunder, som kan se frem til endnu hurtigere levering, men også for samfundet gennem nye arbejdspladser og bedre handelsbetingelser for onlineshopperne”, siger Atli Einarsson.

Læs også: DHL kåret som Danmarks bedste store arbejdsplads

Derudover roser han Københavns lufthavn, som ”vi har haft et langt samarbejde med”, og som ”har en geografisk placering, der gør den til et naturligt valg for os”. I Kastrup er glæden gengældt.

Noget...

Thomas Woldby, Københavns lufthavn

Bredana Axcite A/S

Sponseret

SCM-dagen 2024: Bliver AI en gamechanger i Supply Chain?

Teknologisk Institut Innovation og Digital Transformation

Sponseret

Vækst kræver robusthed

Relateret indhold

12.04.2024SCM.dk

Ejeren af Dali vil have alle parter til at bidrage

12.04.2024SCM.dk

Ny banebrydende automatisering af ordreplukning

05.04.2024Swisslog

Sponseret

Inbjudan Webinar: Strategisk lagerautomation - 25 april

05.04.2024Zetes

Sponseret

Prévoté transforms inventory management with the ZetesMedea Full Pallet Inventory solution

05.04.2024SCM.dk

Materialehåndtering og robotautomatisering løftes til nyt niveau

04.04.2024TECSYS A/S

Sponseret

Er dit lager klar til en omnichannel strategi?

04.04.2024TECSYS A/S

Sponseret

Lagerteknologi: Top 5 systemer til at øge effektiviteten

03.04.2024Toyota Material Handling A/S

Sponseret

Technicon A/S og Toyota Material Handling Danmark A/S indgår samarbejde

Jobmarked

Se alle

Hold dig opdateret med SCM.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor ledelse af forsyningskæden, Nyhedsbrevet kommer kun to gange pr. uge.

Se flere temaer

Events

Se alle