ESG-regnskabet bliver lettere at udføre for mindre virksomheder

I en tid, hvor bæredygtighed ikke længere er et valg men en nødvendighed, nærmer vi os en endelig vedtagelse af en frivillig ESG-rapporteringsstandard, som er målrettet alle små- og mellemstore virksomheder. Den såkaldte VSME-standard er udarbejdet af EU-kommissionens tekniske rådgivningsorgan, EFRAG. 

Selvom det kun er store, børsnoterede virksomheder, der er lovmæssigt forpligtede til at lave ESG-rapportering, møder de små- og mellemstore virksomheder i stigende grad pres fra forretningspartnere om at levere bæredygtighedsdata. Dette kan være en tung byrde for SMV’er, som ofte må bruge mange ressourcer på navigere i komplekse spørgeskemaer og ukoordinerede dataanmodninger. Netop denne byrde ønsker EFRAG at mindske ved at skabe den fælles VSME-standard med standardiserede bæredygtighedsoplysninger. Målet er samtidig at lette SMV’ernes overgang til en mere bæredygtig økonomi. 

EFRAG har udgivet det første udkast til VSME-standarden og den er sidenhen, på baggrund af feedback fra forskellige interessenter, blevet revideret og gjort væsentligt mindre komplekst. 

Først og fremmest er standarden gået fra at indeholde tre moduler til nu kun at bestå af to; nemlig et basismodul og et udvidet modul (Comprehensive module). Det tredje modul, der i de første udkast blev kaldt ”Narratives”, er nedlagt, fordi det lagde op til, at man i sin rapport skulle udarbejde mere dybdegående beskrivelser af sit bæredygtighedsarbejde, og her vurderede man, at det kunne blive for ressourcekrævende. Mange af punkterne fra ”Narratives” er dog flyttet over til de resterende moduler – særligt til det udvidede. 

En anden ændring er beslutningen om at fjerne dobbeltvæsentlighedsvurdering, som man tidligere skulle lave inden man kunne gå videre til de udvidede moduler. Mange virksomheder oplevede det som for ressourcekrævende, og derfor har man valgt at fjerne det fra VSME-standarden. Der er dog stadig elementer af dobbeltvæsentlighedsanalysen, da nogle af målepunkterne er markeret med ”If applicable” og det her forventes, at man selv vurderer om målepunktet er relevant for virksomheden at rapportere om for at give det rigtige billede af sin virksomhed. 

"Den standard, som formentlig bliver gældende for små- og mellemstore virksomheder er baseret på, at virksomhederne får styr på deres ressourceforbrug på egen matrikel, og basis-modulet er noget som langt de fleste virksomheder kan overkomme. Det har fået et niveau, som gør at rigtig mange kan komme i gang med ESG-rapportering”, siger Per Ørum, der har stiftet virksomheden ESG365 i Herning for lidt over et år siden. En virksomhed der har specialiseret sig i ESG-rådgivning og rapportering ved hjælp af et software målrettet virksomheder med under 250 medarbejdere.

Standarden er udarbejdet således at basismodulet er obligatorisk at indrapportere og det udvidede modul er et tilvalg, hvis man ønsker at lave en mere dybdegående rapport. Her er der også mulighed for at udvælge enkelte målepunkter i det udvidede mål – alt efter hvad man finder relevant for virksomheden. 

Basismodulet indeholder 11 målepunkter fordelt på miljø (E), sociale forhold (S) og governance (G), hvor virksomhederne skal levere forholdsvis enkle oplysninger. Inden for miljø måles der blandt andet på CO2-udledning (scope 1 og 2), affaldshåndtering og forurening. For sociale forhold fokuseres der på forhold som sygefravær, medarbejdertilfredshed og kønsdiversitet. Governance-delen, som fylder mindst, ser primært på, om virksomheden har modtaget bøder eller domme for overtrædelser af love og retningslinjer. 

Per Ørum oplyser, at rigtig mange virksomheder oplever pres fra deres kunder, oftest større virksomheder i forhold til at rapportere ESG-data, og han glæder sig over, at der nu kommer et officielt regime, så man sikrer, at virksomhederne ikke kommer til at spilde tid på at måle ting, der ikke er relevante for deres omgivelser.

"Det er godt, at der kommer en standard, og selvom mange virksomheder har travlt med meget regulering fra EU lige nu, så er det en rigtig god mulighed for at få bedre styr på ressourceforbruget og på den måde både gøre noget godt for klima og miljø samt spare penge på bundlinien. Dette initiativ er også med til at skabe bedre arbejdspladser, så for mig at se skal virksomhederne tage imod ESG-initiativet med kyshånd, og sørge for at komme i gang så hurtigt som muligt”, mener Per Ørum, der ofte oplever at virksomheder er meget i tvivl om hvad og hvordan man måler på ESG-nøgletal.

Læs også: Kvindelige ledere blomstrer med stor selvtillid

Hvis man som virksomhed er begyndt at modtage dataforespørgsler fra forretningspartnere, anbefales det i standarden, at man også inddrager det udvidede modul i sin rapport. Her kigger man mere ud i værdikæden og er mere virksomhedsspecifik. Indledende går man i dybden med virksomhedens strategi og forretningsmodel. Inden for miljø kan man blandt andet kigge på virksomhedens mål for at reducere CO2-udledning. Ved de sociale forhold går man mere i dybden med virksomhedens arbejdsstyrke og kigger også mere ud i værdikæden i forhold til overholdelse af menneskerettigheder mm. Inden for governance kigger man på den specifikke sektor og indtægterne heri samt kønsdiversitet i ledelsen. 

Kilde: ESG365

/ PiB